Shutterstock

Vinterhi sikrer dyrenes overlevelse

Vinterkulde, tørke og mangel på føde gør det til tider ekstremt hårdt for dyr at klare sig i naturen. Men mange arter sover sig simpelthen fra problemerne, når de går i dvale uden – eller stort set uden – næring. En evne, som fortsat er gådefuld for forskerne.

Pindsvinet gør det, bjørnen gør det, slangerne gør det. For flere dyrearter er det umuligt at klare sig igennem en kold vinter, hvor kulden og mangel på føde i sidste ende kan betyde den visse død.

Derfor er de udstyret med en evne, der gør dem i stand til at sætte kroppen i dvale – eller i en dvalelignende tilstand. Her kan de enten helt undvære føde eller klare sig med et minimum af næring.

Graderne af hvilestadiet er forskellige. Pindsvin kommer i en reel dvaletilstand, hvor kropstemperaturen daler kraftigt, vejrtrækningen mindskes, og det er vanskeligt at vække dem, mens egern bare sover ekstra længe, når
kulden kommer.

Under bjørnens vintersøvn sørger avancerede biologiske mekanismer i kroppens indre for, at det pelsede rovdyr kan klare sig igennem den lange, apatiske tilstand uden nævneværdigt muskeltab eller men.

For bjørnens vedkommende er der ikke tale om decideret dvale, fordi den let kan vækkes, og fordi kropstemperaturen kun falder en smule. Det betegnes hi.

Inden vintersøvnen æder bjørnene sig til en masse ekstra fedt på kroppen. En måned før deres hi er appetitten dog minimeret, så de er rustet til at klare sig uden mad i 6-7 mdr.

Bjørnens hi

Bjørne går ikke i dvale, men i hi, hvor de relativt let kan vækkes. Inden vintersøvnen æder bjørnene sig til en masse ekstra fedt på kroppen. En måned før deres hi er appetitten dog minimeret, så de er rustet til at klare sig uden mad i 6-7 mdr.

Hovedet

Bjørnen mister varme under vintersøvnen – særligt fra panden og næsen. Derfor kryber bjørnen sammen, så hovedet ligger ind mod maven. Dermed er det primært den tykke pelsryg, der ligger fri.

1

Ilt

Iltoptaget til hjernen reduceres med op til 50 procent under vintersøvnen. Vel at mærke uden at hjernen tager skade. Noget tyder på, at det er et særligt hormon i bjørnens hjerne, der gør den i stand til at klare iltreduceringen.

2

Vægten

Under sin dvalelignende tilstand taber bjørnen 15-30 procent af sin kropsvægt. Det meste er fedtvæv. Muskelmassen bevares, så bjørnen også er stærk, når den vågner. En hanbjørn kan veje op til omkring 1.000 kg afhængigt af racen, mens hunbjørne vejer lidt mindre.

3

Hjertet

Normalt slår en bjørns hjerte med 40-50 slag i minuttet. Når den går i hi, reduceres det til 8-10 gange i minuttet.

4

Temperaturen

I modsætning til dyr, der går i rigtig dvale, falder bjørnens kropstemperatur kun ganske lidt, til 32-35 grader.

5

Affaldsstoffer

Bjørnen skal hverken af med afføring eller urin under sin hi. Normalt producerer bjørne ellers op til 15 liter urin om dagen, men det reduceres til det minimale under vintersøvnen. De milliliter urin, der trods alt produceres, bliver brudt ned i kroppen og omdannet til proteiner, som stopper tabet af muskelmasse.

6
© Steven Kazlowski/Getty

Pattedyr foretrækker at forblive vågne

Som udgangspunkt er dvale og vinterhi ikke at foretrække for pattedyrene, for den dybe søvn er en meget stor belastning for deres organismer.

De dyr, der ikke har problemer med at skaffe føde, og som har en pels, der kan modstå kulden, foretrækker derfor at blive i vågen tilstand hele året.

Man ser eksempelvis ikke harer eller hjorte gå i hi eller dvale.

Dyrenes syvsovere

De fleste dyr, der går i dvale eller hi, sover fra sidst på efteråret, indtil foråret for alvor melder sig, altså ca. 5-7 måneder.

© Shutterstock

8 måneder: Gulbuget murmeldyr

  • Går i dvale i gangsystemer.
  • Taber 1-2 kilo under dvalen.
© Shutterstock

7 måneder: Brun bjørn

  • Går i hi i huler og grotter.
  • Vågner hvis forstyrret.
  • Kropstemperatur falder kun lidt.
© Shutterstock

6 måneder: Pindsvin

  • Ruller sig sammen i rede af blade.
  • Stopper vejrtrækning i timer.
  • Holder pauser i dvalen.
© Shutterstock

6 måneder: Flagermus

  • Hænger i huler og grotter.
  • Bruger 1/100 af normal energi.
  • Kropstemperatur falder markant.
© Shutterstock

5 måneder: Snog

  • I dvale under store sten eller i små huler.
  • Går i dvale i store grupper.

For mange krybdyr, specielt padder og slanger, er dvale en livsvigtig funktion, fordi de er vekselvarme og dermed afhængige af solvarme. Tørke kan også få dyr til at sætte deres krop i bero.

Den vestafrikanske lungefisk kan fx overleve i flere måneder i en slimkokon på bunden af en udtørret sø, mens den venter på, at regnen atter skal falde.

© MICROFIELD SCIENTIFIC LTD/SCIENCE PHOTO LIBRARY

Bjørnedyret er dvalemesteren

Forskerne drømmer om en menneskelig dvale

Mennesket drømmer om at kopiere dyrenes vintersøvn, og der forskes på livet løs. Kunne mennesker gå i dvale, ville det åbne for helt nye muligheder, bl.a. at rejse til meget fjerne planeter, der ligger mange års rejse væk.

Forsøg har også vist, at organer fra dyr i dvale holder sig meget længere tid. Det ville lægevidenskaben kunne udnytte ved organtransplantationer.

Der forskes flittigt i at udnytte vores viden om dyrenes dvale, men mekanismerne er så komplicerede, at drømmen om en menneskelig dvale formentlig ligger langt ude i fremtiden.