Nye fund i Haifa i Israel gør kunsten at brygge øl 8000 år ældre, end vi troede, den var.
Et hold arkæologer har udgravet en hule, som blev brugt som begravelsesplads af natuf-kulturen for 14.000 til 11.500 år siden.
Arkæologerne undersøgte nogle fordybninger i hulens stengulv, som blev brugt til opbevaring af mad og som mortere til at knuse planteføde i.
Fordybningerne indeholdt spor af hvede og byg, men også af alkohol, og forskerne konkluderer derfor, at natuf-folket opfandt ølbrygningen allerede for 13.000 år siden.
Øl lokkede os måske til at blive bønder
Natuf-folket er også kendt for at være blandt de første, som bagte brød, og de nye fund puster derfor nyt liv i et spørgsmål, som har optaget arkæologer i årtier:
Hvad var den vigtigste årsag til, at vores forfædre opgav jæger-samler-livet for at blive fastboende bønder?
Landbrug har den fordel i forhold til jagt, at det kan brødføde flere på mindre plads, og der er større sikkerhed for at få udbytte.
Til gengæld er landbrug hårdt arbejde, så måske har der også været andre gevinster, fx udsigten til rigelige mængder øl.
Fortidsøl have konsistens som grød
Arkæologerne bag det nye fund mener, at øllet kan have spillet en vigtig rolle i forbindelse med rituelle fester til ære for de døde.
Øllet havde en lavere alkoholprocent end det øl, vi kender i dag, og desuden havde det formentlig en konsistens som grød, så det var ikke let at opnå en decideret rus af det.