10 myter om T. rex

Var Tyrannosaurus rex i virkeligheden en blind, fjerklædt kylling som levede af selvdøde dyr og ikke kunne løbe hurtigere end et menneske? Der er sat mange spørgsmålstegn ved Kridttidens Konge – men nu skiller vi myter fra sandhed.

Shutterstock

Myte 1: Fjer

Et opsigtsvækkende fund i 2012 gav anledning til teorien om, at T. rex var iført en prægtig fjerdragt.

© Damir G. Martin/Oliver Larsen

Myte: T. rex var dækket af fjer

Lignede T. rex en gigantisk kalkun? Da forskerne i 2012 fandt et fossil af Yutyrannus – en ni meter lang og meget behåret slægtning til T. rex – begyndte mange palæontologer at spekulere på, om også T. rex var dækket af lange, hårlignende fjer.

Hidtil har forskerne ikke haft et fossil af T. rex, der var velbevaret nok til at besvare spørgsmålet. Men et nyopdaget T. rex-skelet fra Montana i USA kaster nu lys over sagen.

Fund af T. rex-hudaftryk har vist, at rovdyret havde skæl på det meste af kroppen.

© Peter Larson

Nogle få forstenede aftryk af dyrets overflade – de fleste ikke større end et frimærke – lå tæt ved knoglerne i nakken, ryggen og halen, og aftrykkene viser alle det samme: skæl. Hvert skæl er kun omkring en millimeter i diameter, så på afstand ville huden formentlig have set mere læderagtig ud end skællet.

Aftrykkene viser, at T. rex var blottet for fjer på det meste af kroppen. Ligesom nutidens elefanter havde den store dinosaur mistet den isolering, som dens forfædre sandsynligvis havde. Forskerne kan dog ikke udelukke, at den havde fjer enkelte steder på kroppen.

MYTEN OM FJER ER: FALSK

Myte 2: Kæbekraft

Kæberne snappede sammen med mere end 3,5 tons og knuste byttedyrenes knogler, som var det pindebrænde.

© Shutterstock

Myte: Biddet kunne knuse en bil

Selv gemt bag en væg af stål ville du ikke være sikker, for T. rex’ kæber er blandt de kraftigste, der nogensinde har eksisteret.

Byttedyrenes knogler blev pulveriseret, når T. rex satte tænderne i dem. Det var konklusionen, efter at amerikanske palæontologer i 2017 skabte den hidtil mest nøjagtige digitale rekonstruktion af den store dræbers kæber.

De CT-skannede først kraniet og brugte derefter en computer til at lægge virtuelle muskler henover. Musklernes form og styrke blev modelleret nøje efter dyrets nulevende slægtninge, fuglene og krokodillerne.

De digitale kæber leverede en bidstyrke på ikke mindre end 34.522 newton, svarende til presset fra over 3,5 tons, og dermed mere end dobbelt så meget som kæberne hos nutidens største krybdyr, deltakrokodillen. Samtidig kunne trykket på de enkelte tænder nå op på 30 tons pr. kvadratcentimeter.

Strategisk bid knækkede knogler

Et pattedyrs tænder i over- og undermunden møder hinanden, når dyret bider sammen, og dermed kan de knuse selv hårde genstande.

Tænderne hos T. rex ramte ikke hinanden, men forskerne har vist, at det store krybdyr kunne opnå samme effekt som pattedyrene ved at placere sin benhårde føde strategisk mellem sine kraftige tænder.

Det kraftige bid kombineret med solide, pløklignende tænder ville have gjort det muligt for T. rex at bide igennem skroget på en bil.

I virkeligheden brugte den sine evner til at knuse knogler, så den kunne få fat i næringsrig marv og vigtige mineraler. Den teori bliver desuden underbygget af fossiler af rovdyrets afføring, som er fyldt med hundredvis af små knoglesplinter.

MYTEN OM KÆBEKRAFT ER: SAND

Myte 3: Hurtighed

Bare rolig. Han er langsom.

© Shutterstock

Myte: Du kan ikke flygte fra en T. rex

Lange ben og ekstremt store lårmuskler. T. rex ser ud til at være bygget til fart, og derfor er nogle forskere kommet frem til, at kæmpen kunne nå en imponerende hastighed på 72 kilometer i timen.

Men nye undersøgelser skruer markant ned for det tal.

Ved hjælp af computersimuleringer kan forskerne nu tage højde for en lang række faktorer, som
tidligere beregninger måtte udelade. Og især benknoglernes bæreevne har vist sig at begrænse farten.

Nutidens rovdyr har væsentligt mere fart på end T. rex. Løver spæner afsted med næsten 60 kilometer i timen, mens geparden sætter verdensrekord med omkring 105 kilometer i timen.

© Shutterstock

Engelske forskere beregnede i 2017, at det seks til ti tons tunge rovdyr ville have brækket sine egne knogler, hvis det satte i løb. I stedet måtte T. rex sørge for altid at have mindst én fod på jorden, og dens tophastighed havnede nede på 27 kilometer i timen.

Dermed ville en olympisk sprinter med en fart på op mod 38 kilometer i timen nemt kunne løbe fra den, og de fleste ville kunne give den baghjul på en cykel.

Heldigvis for T. rex havde de store planteædere, der levede i dens nabolag, formentlig de samme begrænsninger. Flere undersøgelser tyder på, at dræberkongens potentielle
byttedyr langtfra var skabt til fart og måske ikke kunne præstere meget mere end 15 kilometer i timen.

MYTEN OM T. REX' HURTIGHED ER: FALSK

Myte 4: Diæt

Kraftige kæber og en veludviklet lugtesans gjorde tyrannosaurussen til den oplagte ådselsæder. Men T. rex ville ikke nøjes med selvdøde dyr...

© Shutterstock

Myte: T. rex spiste kun ådsler

Flere forskere har foreslået, at dinosaurernes dræberkonge slet ikke var en dræber. T. rex var ifølge dem for langsom til at fange sit eget bytte, og dens gode lugtesans og kraftige kæber gjorde den perfekt tilpasset til at opsnuse og fortære ådsler.

Men teorien holder ikke. For det første ville det have været enormt svært for det store dyr at overleve udelukkende på ådsler – de fleste nulevende ådselædere er også nødt til selv at nedlægge bytte for at få kalorier nok.

I halehvirvlen fra Edmontosaurussen (A) fandt forskerne en T. rex-tand (rød cirkel) inde i knoglen (B).

© Robert DePalma/PNAS

For det andet har forskerne fundet en T. rex-tand i en halehvirvel fra den planteædende Edmontosaurus. Halehvirvlen er helet efter biddet, så forskerne ved, at T. rex angreb, mens planteæderen var i live.

MYTEN OM T. REX SOM ÅDSELSÆDER ER: FALSK

Myte 5: Små arme

T. rex’ arme var kraftige, men kun omkring en meter lange.

© Black Hills Institute/Ritzau

Myte: Miniarme var ubrugelige

En gigantisk otte tons tung og 12 meter lang dræber med arme på størrelse med et menneskes.

Forskerne har i mere end et århundrede grublet over, hvad T. rex brugte sine bemærkelsesværdigt små arme til. Alligevel er det ikke lykkedes dem at finde en fornuftig forklaring på deres funktion.

Derfor mener flere forskere nu, at det store dyr slet ikke brugte armene til noget.

Deres teori er, at dyrets kæber på et tidspunkt i evolutionen fuldstændigt overtog armenes rolle som våben og værktøj. Derefter udviklede hovedet sig efterhånden til at blive større og kraftigere, mens armene langsomt svandt ind.

3 forkerte teorier

Forskerne har haft flere teorier om, hvad tyrannosaurussen brugte sine små arme til. Dårlige teorier, viser det sig.

Måtte T. rex tage armene i brug, når den skulle rejse sig op? Formentlig ikke. Alt tyder på, at dens kraftige ben uden problemer kunne klare opgaven alene – ligesom det er tilfældet hos dens nulevende slægtninge, fuglene.

En af de første teorier om armenes funktion var, at de blev brugt til at holde fast i magen under parring. Problemet er, at dyrene vejer over seks tons, så den mindste bevægelse kunne have revet de små arme af led.

Måske brugte T. rex sine arme til at såre byttedyr. Armenes korte rækkevidde ville dog gøre processen besværlig. Og den skade, de kunne forvolde, er beskeden, i forhold til hvad dens kæber kunne klare.

Men de ekstreme proportioner gælder tilsyneladende kun de voksne individer.

Fossilet af en 13-årig T. rex afslører, at armene var længere i forhold til kroppen hos de unge dyr. Dermed er det muligt, at armene var brugbare tidligt i livet – måske til at fange bytte – men mistede deres funktion, når dyrene i takt med alderen skiftede til en jagtstrategi, hvor hovedet var det primære våben.

Forskerne håber nu på at kunne afklare, om de voksne dyrs arme blev brugt eller ej, ved at skanne armknoglerne og lede efter tegn på stress fra flittig brug eller mangel på samme.

MYTEN OM UBRUGELIGE ARME ER: DELVIST SAND

Myte 6: Dårligt syn

Forskere har tidligere trodd at T. rex hadde dårlig syn selv om øyeeplene var hela 15 centimeter i diameter.

© Shutterstock

Myte: T. rex så dårligt

“Den kan ikke se os, hvis vi sidder stille.”

I biografhittet Jurassic Park lykkes det hovedpersonerne at gemme sig lige for næsen af en blodtørstig T. rex, fordi denangiveligt ikke kan se sit bytte, medmindre det bevæger sig. Men den teori er forskerne ikke enige i.

T. rex havde ualmindeligt store øjne – ud fra øjenhulernes størrelse at dømme var øjeæblet
næsten 15 centimeter i diameter. De største øjne hos nulevende landdyr sidder på strudsen og er kun fem centimeter.

T. rex så skarpt og i farver

1 / 4

undefined

1234

Rovdyrets øje var stort og forholdsvist sofistikeret. Størrelsesforholdet til menneskeøjet er nogenlunde korrekt.

© Jirehdesign.com

Store øjne betyder som regel et godt syn, og forskerne har beregnet, at T. rex så helt op mod 13 gange skarpere end mennesker.

Nogle nulevende krybdyr kan have svært ved at se et stillesiddende bytte, men det skyldes, at de har dårligt dybdesyn og dermed ikke kan skelne byttet fra baggrunden. T. rex’ øjne var derimod ideelt placeret til at give rovdyret glimrende dybdesyn.

MYTEN OM DÅRLIGT SYN ER: FALSK

Myte 7: Udryddelse

T. rex overlevede som en af de sidste dinosaurer, men måtte til sidst se sig overmandet – af støv.

© Shutterstock

Myte: Meteor udslettede dræberkongen

Den linje af dinosaurer, der i sidste ende gav ophav til T. rex, formåede at klare sig i mere end 160 millioner år, mens flere andre dinosaurgrupper løbende måtte give fortabt, heriblandt de piggede stegosaurer og de frygtindgydende spinosaurer.

Dermed overlevede T. rex helt frem til den katastrofale begivenhed, der udslettede de sidste
dinosaurer – med undtagelse af fuglene.

Se det ske: Sådan uddøde dinosaurerne.

Forskerne diskuterede længe årsagen til masseudryddelsen, som dræbte 75 procent af klodens arter. Men et gigantisk 180 kilometer bredt og 20 kilometer dybt meteorkrater afgjorde sagen. Kraterets alder falder nøjagtigt sammen med alderen på de sidste T. rex-skeletter.

Meteoren var omkring ti kilometer i diameter, og støvet fra dens sammenstød med Jorden blokerede Solens lys i flere år, så planterne bukkede under, og klodens økosystemer kollapsede.

MYTEN OM EN DRÆBERMETEOR ER: SAND

Satellitbilleder afslører arret fra en enorm meteor, der slog ned i havet ud for fortidens Mexico.

© SPL

Myte 8: Aggression

T. rex-teenagere bed hinanden hårdt i hovedet, afslører aflange huller i kraniet (rød markering).

© Joe Peterson/NIU

Myte: T. rex var aggressiv

Dinosaurernes konge var en slagsbror. Kraniet fra en halvvoksen T. rex er gennemboret af en række aflange huller, og CT-skanninger har afsløret, at hullernes form passer perfekt til tænderne fra en jævnaldrende artsfælde.

Fundet viser, at kæmpen allerede fra en tidlig alder begyndte at blive voldelig. Men det viser også, at dyrene kunne tage nogle tæsk. Den unge T. rex overlevede slåskampen – dog voksede dens snude skævt sammen.

Andre skeletter af T. rex byder også på brækkede ribben og tegn på inficerede sår, så alt tyder på, at rovdyret levede et voldsomt liv og sjældent blev ældre end 30 år.

MYTEN OM AGGRESSIV ADFÆRD ER: SAND

Myte 9: Størrelse

Hellere lille og vågen ...

© Shutterstock

Myte: Ingen rovdinosaur var større end T. rex

T. rex var længe kendt som det største landrovdyr nogensinde, men giganter fra tidligere tider har siden snuppet titlen.

Den største af dem alle var Spinosaurus, en over 15 meter lang kødæder med et 2 meter højt sejl på ryggen. Nye fund tyder dog på, at Spinosaurus havde tilpasset sig til at jage i floder og ville have bevæget sig meget kluntet på land.

Spinosaurus levede for 100 mio. år siden i floderne i nutidens Nordafrika og har aldrig set skyggen af en T. rex, der levede i Nordamerika for 65 mio. år siden. Men det kan man jo være ligeglad med på film. /Jurassic Park III

For nylig fandt forskerne skelettet af endnu en kæmpe, Deinocheirus. Dyret var en forholdsvis tæt slægtning til T. rex og var lige så stor. Til gengæld havde den et par 2,5 meter lange arme, en pukkel på ryggen og et tandløst kranie tilpasset til en kost bestående af planter.

MYTEN OM T. REX SOM DINOSAURERNES KONGE ER: FALSK

Myte 10: Parring

Ligesom nutidens krokodiller havde T. rex sanseknopper på snuden (rød markering). Det gav parringen et ekstra pift.

© Shutterstock

Myte: T. rex var en følsom elsker

Verdens mest dødbringende kæber var lige så fintfølende som dine fingerspidser.

Undersøgelser af en af T. rex’ nærmeste slægtninge, Daspletosaurus, viste i 2017, at hovederne på de store rovdyr var godt forsynet med sansenerver. Massevis af små porer i kraniet, omkring munden og på snuden, førte nerveenderne ud til huden – ligesom hos nutidens krokodiller.

Celler sanser verden

1 / 3

undefined

123

Under hudoverfladen på både fortidens store rovdinosaurer og nutidens krokodiller gemmer sig fintfølende sanseceller, der bl.a. kan opfange vibrationer i vand.

© Claus Lunau

Nervernes præcise funktion vil vi måske aldrig komme til at kende, men tilsvarende strukturer i snuderne på mange nulevende dyr er i stand til at registrere temperatur, kemiske stoffer og berøring.

Forskerne har derfor foreslået, at T. rex kan have brugt følsomheden til at kontrollere, om dens æg havde den rette temperatur. Og måske var den endda så blid, at den hjalp ungerne ud af æggene.

I dag gnider nogle krokodiller deres snuder som optakt til parringen, og det er muligt, at T. rex gjorde det samme.

MYTEN OM EN FØLSOM DINOSAUR ER: SAND

Læs også:

Dinosaur

Hvordan bliver dinosaurer vejet?

1 minut
Dinosaur

T. rex var en korpulent kæmpe

2 minutter
Dinosaur

Forskere afslører: T. rex kunne ikke løbe

2 minutter
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!