1: Drageknogler fundet i Kinas muld
Mytiske forestillinger om drager har eksisteret i Kina i hvert fald siden Shangdynastiet (1600-1046 f.Kr.), men myten fik næring, når kinesere i oldtiden og middelalderen fandt fossiler af uddøde fortidsdyr gemt i jorden.
Historikeren Chang Qu beretter fx omkring år 350, at der i den nuværende Sichuanprovins fandtes store mængder af knogler fra drager.
“Det siges, at dragerne fløj ud fra bjergene, men da de opdagede, at himlens porte var lukkede, kunne de ikke komme ind. De faldt derfor alle døde om og sank senere ned i jorden. Det er derfor, man kan udgrave drageben,” skrev Chang Qu.
Kineserne dokumenterede fundene, fx i tegninger i Bencao Pinhui Jingyao, et naturvidenskabeligt værk, som blev foræret til kejseren i 1505.
2: Præsident jagede levende fossiler
USA’s præsident Thomas Jefferson (1801-1809) var en ivrig fossilsamler. Han interesserede sig især for mastodonter, en familie af elefanter, som levede for 10.000-25 mio. år siden.
Jefferson satte derfor de opdagelsesrejsende Meriwether Lewis og William Clark til at bringe knogler med hjem fra deres ekspeditioner til det amerikanske Vesten.
Fundene dokumenterede bl.a., at den amerikanske mastodont var en anden art end den europæiske. Jefferson havde dog håbet, at ekspeditionerne ville finde levende eksemplarer af de dyr, hvis knogler han havde samlet.
Han troede ikke på den dengang kontroversielle idé om, at dyr kan uddø. Hvis arter uden videre kan forsvinde, forstyrrer det naturens orden, mente han. Jefferson ændrede senere mening – måske fordi han trods talrige ekspeditioner aldrig fandt, hvad han søgte.
3: Kæmpedinoen Megalosaurus kom først
Den kødædende Megalosaurus, som levede for 66-208 mio. år siden, fik i 1824 som den første dinosaurslægt sit navn. Navnet er sammensat af det græske ord for stor – megas – og øgle – sauros. Megalosaurus har også æren af at være den første dinosaur til at blive afbildet i litteraturen.
En tegning af dens lårbensknogle er nemlig vist i Natural History of Oxford-shire, en bog udgivet af Robert Plot, kemiprofessor ved University of Oxford, i 1677.
Plot identificerede først korrekt fossilet som et lårben fra et meget stort dyr. Så store dyr levede der ikke i England, så han gik ud fra, at knoglen stammede fra en romersk krigselefant eller en menneskelig gigant.
På trods af at Megalosaurus var den første dinosaur til at blive beskrevet, er fundene mangelfulde, og forskerne ved stadig relativt lidt om slægten.
4: Kvindelig pioner frosset ude
Som lille hjalp Mary Anning sin far med at lede efter fossiler, når de gik tur ved Lynn Regis i Dorset på Englands sydkyst.
Efter farens død i 1810 bevarede den dengang 11-årige Mary interessen for fortidens dyr, og i årene, der kom, gjorde hun flere banebrydende fund.
Hun opdagede bl.a. i 1811 en Ichthyosaurus, en dengang ukendt slægt af havkrybdyr, som levede for 201-194 mio. år siden.
Anning fandt også som den første skelettet af en plesiosaurus, svaneøgle.
Men Anning blev aldrig anerkendt, mens hun levede. Mandlige kolleger betvivlede hendes fund, og som kvinde var hun udelukket fra det fornemme Geological Society of London, en praksis, som først ændrede sig i 1904.
Først i de senere år er Annings bidrag til palæontologien blevet anerkendt, bl.a. med en erindringsmønt i 2021.
5: Dinosaur blev udstyret med forkert hoved
I 1877 fandt Charles Marsh en del af et skelet af en langhalset, planteædende dinosaur med en lang hale. Han gav sit fund navnet Apatosaurus. Skelettet havde ikke noget kranie, og ingen vidste, hvordan det egentlig så ud.
Men Marsh havde travlt med at præsentere sit fund for verden i komplet form, så han forsynede i 1883 dyret med et hoved fra en anden dinosaur. Valget faldt på en Camarasaurus, hvis kranie Marsh antog lignede Apatosaurus’.
Videnskabsfolk opdagede allerede i 1903, at noget var galt, men fejlen var da blevet så accepteret, at mange museer som fx American Museum of Natural History i New York i lang tid fremover viste rekonstruktioner af Apatosaurus med et forkert kranie.
Først i 1979 rettede det første museum fejlen, så gæster kunne se Apatosaurus i sin rette form.
“I palæontologi fører forøget viden til et storslået tab af overblik.” Alfred Romer, amerikansk evolutionspalæontolog