Brontosaurus gør comeback

Den enorme Brontosaurus vender tilbage efter over 100 år ude i kulden.

Brontosaurus gør comeback

En af verdens mest berømte og ikoniske dinosaurer, Brontosaurus, får nu et comeback som sin egen slægt.

Det enorme, planteædende fortidsdyr blev beskrevet i 1879, men i 1903 besluttede forskere, at dinosauren alligevel ikke var en selvstændig slægt, men tilhørte Apatosaurus, som blev opdaget allerede i 1877.

Brontosaurus havde spinklere nakke

Et internationalt forskerhold fra blandt andet engelske University of Oxford har nærstuderet 81 komplette skeletter af de to slægter. Under det krævende arbejde opdagede forskerne flere fysiologiske forskelle, blandt andet på de to gigantiske fortidsdyrs kropsbygning:

  • Nakken er spinklere hos brontosaurussen end hos apatosaurussen.

  • Skulderpartiet er rundere og stikker mere ud hos brontosaurussen end hos apatosaurussen.

  • Kropsbygningen er mindre robust hos brontosaurussen.

  • Ankelknoglen er betydeligt længere hos brontosaurussen.

Selvom lighederne er mange, er forskellene så væsentlige, at forskerne nu byder slægten Brontosaurus velkommen tilbage og anerkender, at dinosauren er helt sin egen.

Apatosaurus vs. Brontosaurus

De to slægter Brontosaurus og Apatosaurus levede på samme tid i samme område og havde mange fællestræk:

Brontosaurus hørte til nord for ækvator

Ligesom Tyrannosaurus, Velociraptor og Stegosaurus levede Brontosaurus også på den nordlige halvkugle. Få overblik over hvor de forskellige dinosaurer levede og hvornår i vores store artikel: