Dinosaurer gik på hænder

Fodspor fra sauropoder i Texas har forvirret forskerne, fordi de kun er sat af dinosaurenes forben. Nu mener forskerne, at forklaringen skal findes i dyrets måde at svømme på. På landjorden brugte de alle fire ben, men på lavt vand har de trukket sig af sted med forbenene uden at deres bagben rørte jorden.

Fodspor fra sauropoder i Texas har forvirret forskerne, fordi de kun er sat af dinosaurenes forben. Nu mener forskerne, at forklaringen skal findes i dyrets måde at svømme på. På landjorden brugte de alle fire ben, men på lavt vand har de trukket sig af sted med forbenene uden at deres bagben rørte jorden.

SHUTTERSTOCK

Dinosaurernes suveræne sværvægtere, de såkaldte sauropoder, havde en tung gang på Jorden. Nogle var 40 meter lange og vejede op mod 100 tons.

Til at bære vægten havde de kraftige, stolpeformede ben, men deres gang må have været langsom, og den må være foregået ved at flytte ét ben ad gangen i små skridt.

Derfor var det et mysterium, da palæontologer i 2007 fandt en række fodspor fra sauropoder tæt ved byen Austin i Texas, USA.

Fodspor fra sauropoder i Texas har forvirret forskerne, fordi de kun er sat af forben.

© Heritage Museum of the Texas Hill Country

Sauropoderne gik på hænder

Hvert spor var op til 70 cm i diameter, så dyrene har været gigantiske, men det mærkværdige var, at der var stor afstand mellem dem. Og endnu mere mystisk var det, at sporene udelukkende var sat af dyrenes forben.

Nu har forskere fra to naturhistoriske museer og Purdue University i USA fundet en forklaring. De mener, at sauropoderne ganske rigtigt har “gået på hænder”, men at det er foregået i vand.

Teorien er, at dinosaurerne har sat sporene på bunden af en flod eller sø, hvor vandet har gået dem til skuldrene. Forbenene har de brugt til at sætte af på bunden, mens bagbenene er blevet trukket gennem vandet bag dem.

© Jens Matthiesen

Sauropoder var både landdyr og vanddyr

De store dinosaurer bevægede sig lettere og elegantere i vand end på landjorden.

Til lands:

Små skridt, hvor sauropoden formentlig kun har flyttet ét ben ad gangen.

Til vands:

Lange skridt med forbenene, mens bagbenene ikke har rørt bunden.

Både vanddyr og landdyr

På endnu dybere vand har sauropoderne formentlig slet ikke rørt bunden. På trods af deres enorme vægt kan de have været udmærkede svømmere, fordi de havde god opdrift i vandet.

De var udstyret med store lunger og havde desuden luftlommer i knoglerne, som har hjulpet med til at holde dem flydende.

Forskerne mener endda, at sauropoderne har opholdt sig så meget i vand, at de har været lige så meget vanddyr som landdyr.