Dinosaurerne indtager København

København Zoo's nye dinosaurudstilling er solid videnskabsformidling med et genialt tvist. Vi har spottet fire lækre detaljer - men også fire svipsere - som du ikke må gå glip af.

København Zoo's nye dinosaurudstilling er solid videnskabsformidling med et genialt tvist. Vi har spottet fire lækre detaljer - men også fire svipsere - som du ikke må gå glip af.

En 13 meter høj Brachiosaurus troner nu over København Zoo sammen med over 20 andre modeller af dinosaurer og flyveøgler i fuld størrelse. De bevæger sig, laver lyde og vil uden tvivl imponere havens gæster. Men er de videnskabeligt korrekte?

25 dinosaurmodeller i fuld størrelse er spredt ud over København Zoo.

Svaret er, at de er i absolut verdensklasse. Zoo har ramt rigtigt med nogle detaljer, som de fleste andre gør forkert.

Går du på jagt efter det, kan du godt finde videnskabelige fejl i udstillingen - og det har vi selvfølgelig gjort, som du kan læse længere nede.

Men alt i alt er udstillingen solid, underholdende videnskabsformidling - med et genialt tvist.

Bag kulisserne

Spinosaurus med vandskade

Flere års benhårdt arbejde ligger bag København Zoo's nye udstilling. Det fremgår helt tydeligt, da to af havens biologer, Iben Næs Aggerholm og Lisbeth Damsgaard Jørgensen, viser Illustreret Videnskab rundt bag kulisserne før den store åbning.

Udover selve dinosaurmodellerne, byder udstillingen på foredrag, rundvisninger, fossiljagt og andre aktiviteter for børnene, kæmpe vægmalerier af dinosaurernes miljø og udvikling og nøje udvalgte planter, der ligner dem fra dinosaurernes tid.

VIDEO: Biolog fra Zoo fortæller om skabelsen af udstillingen

Zoos biologer og deres konsulent, palæontologen Bent Lindow, har måtte arbejde hårdt for at sikre et højt videnskabeligt niveau i alle udstillingens elementer.

Bent Lindow har bl.a. overvåget udviklingen af de store dinosaurmodeller, som er fremstillet af firmaet Dino Don, Inc. og dets folk i USA, Kina og England.

Det har resulteret i, at videnskaben generelt er skarp over hele linjen.

Men udstillingens store omfang betyder også, at visse kompromiser og fejl er uundgåelige - som du kan læse længere nede.

Det ambitiøse projekt har desuden budt på en række uforudsete udfordringer undervejs, som har betydet, at udstillingen er blevet lidt anderledes end planlagt.

Fx måtte den planteædende Parasaurolophus’ lyde tilpasses, så de ikke forstyrrer havens elefanter. Og en svømmende Spinosaurus måtte droppes helt fra udstillingen, fordi modellen viste sig ikke at være vandtæt.

Godt

4 overraskende perler

Vi har fundet frem til fire detaljer, som Zoo har gjort rigtig, men de fleste andre gør galt.

1. T. rex rumler som en krokodille

T. rex brølede med al sandsynlighed ikke. Vi er vant til at høre store rovdyr som løver brøle, men de er pattedyr.

“Pattedyr har, med den måde deres stemmebånd fungerer, en helt anden måde at lave lyd på, end dinosaurer ville,” forklarer palæontologen Bent Lindow. “Det, som man kan se på øregangene hos Allosaurus og andre rovdinosaurer, er, at de svarer til det, vi ser hos nutidens krokodiller, der er gode til at høre dybfrekvente lyde”.

“Med Tyrannosaurus og Allosaurus, der vil vi gerne have sådan en dyb rumlen ligesom en krokodille eller alligator.”

Derfor har Zoo brugt lyden fra en krokodille til deres T. rex.

2. Dinosaurer har fået ordnet neglene

Herunder ser du en gennemsnitlig rekonstruktion af en andenæbsdinosaur. Men noget er helt galt.

Kan du spotte fejlen?

© Shutterstock

Hvis du kigger på fødderne på dyrets forben, kan du se tre store tæer med kløer foruden en lille fjerde finger på siden af foden. Det er håbløst forkert.

Bent Lindow forklarer: “Et fossil af andenæbsdinosauren Edmontosaurus - med øgenavnet Dakota - har helt fantastisk bevaret hud og skind omkring forfoden. Og her kan man se, at de store tæer var samlet i en form for luffe, der ikke kunne adskilles - med én stor negl, der dækkede det hele.”

Derfor har Lindow sørget for, at Zoo's andenæbsdinosaurer, Parasaurolophus og Maiasaura, ser sådan her ud:

De tre store tæer var samlet i en luffe med én stor negl på.

3. Farverne passer til fossilerne

Forskerne har i de seneste år fået et indblik i dinosaurernes farver takket være forstenede pigmenter i fjer og hud. Den viden har Zoo udnyttet i en af deres modeller.

Farverne på deres pansrede Euoplocephalus er baseret på et fund af en nær slægtning.

“I 2017 blev der beskrevet et helt fantastisk fund af en anden panserdinosaur, Borealopelta, hvor pigmenterne og dermed farverne er bevaret”, fortæller Lindow. “Dyret havde en rødbrun overkrop og en lysere underside. De store hornspidser på ryggens panser havde en meget mørk rødbrun farve, hvorimod skulderpiggene var meget lysere.”

Farverne på Zoo's pansrede dinosaur er baseret på et exceptionelt velbevaret fossil.

En mørk overside og en lys underside bruges af nutidige dyr som kamouflage, fordi det udvisker dyrets kontur. At de pansrede dinosaurer udviklede camouflage viser, at selv de var truet af datidens store rovdyr.

4. Næsen sidder rigtigt

En Brachiosaurus nyser en pige i hovedet i filmen Jurassic Park. Men kan du se den videnskabelige bummert i videoen herunder?

I filmen sidder dyrets næsebor på toppen af hovedet - og det gør de på de fleste rekonstruktioner af dyret. Men i dag mener forskerne, at det er forkert.

Næseborene sad på snuden, og den detalje har Zoo fået med. Dog sidder hovedet i 13 meters højde, så du skal knibe øjnene godt sammen for at se det.

Skidt

4 svipsere

Zoo's udstilling er bedre end de fleste. Men den er ikke perfekt - og vi har fundet fire videnskabelige svipsere.

1. Hænderne stikker ud

Rekonstruktioner af fjerede dinosaurer er svære at lave rigtigt, og Zoo's modeller er uden tvivl bedre end gennemsnittet.

Fjerene kan ofte komme til at se påklistrede ud. Eller modellerne ligner forvoksede firben i pelsfrakker. Den fejl begår Zoo ikke. Fjerene ser ud til at høre naturligt til på dyrene.

Men der har sneget sig en enkelt fejl ind.

Den her dinosaur mangler nogle fjer et vigtigt sted. Kan du se hvor?

Modellernes hænder er helt fri af selve vingen, og det stemmer ikke overens med de fossiler, vi har.

I virkeligheden ville selve hånden have været svær at få øje på, fordi den var begravet i fjer - ligesom det er tilfældet i nutidens fugle.

Hænderne hos fuglenes nære slægtninge - såsom denne Velociraptor - var stort set dækket af fjer. Og når dyret ikke brugte armene, ville det formentlig have foldet dem ind langs siden af kroppen, ligesom fugle gør i dag.

© Fred Wierum

2. Dinosaur har fået elefantfødder

Den her fejl er en klassiker. Langhalsede dinosaurer bliver næsten altid udstyret med elefantfødder.

Her ser du foden på det ene af Brachiosaurus' forben. Kan du få øje på problemet?

Fødderne på forbenene af Zoo's Brachiosaurus har en perlerække af kløer eller negle - ligesom hos elefanter.

Men Brachiosaurus og de andre langhalsede dinosaurer havde kun én klo på hver af forfødderne - og ikke andet.

Bent Lindow forklarer: “I løbet af evolutionen er de yderste tåknogler forsvundet, inklusiv kløerne. Bortset fra den store klo på førstetåen, så går de simpelthen på en klump af afstumpede fingre og mellemfodsknogler”.

Lindow gjorde opmærksom på fejlen, inden modellerne blev fremstillet, men hans besked må være gået tabt et sted i produktionskæden.

De langhalsede dinosaurer havde kun en enkelt klo på forfødderne - de andre tæer var væk. Til gengæld havde de en række lange kløer på bagfødderne.

© Shutterstock

3. Skæl er ensartede

Fossile hudaftryk viser, at dinosaurerne havde mange forskellige typer skæl.

Rovdyret T. rex havde små skæl på under en millimeter i diameter. Den trehornede Triceratops have store skæl på fem centimeter i diameter med enkelte endnu større skæl på ti centimeter i diameter.

Andre dinosaurer, som andenæbsøglerne og de langhalsede dinosaurer, havde skæl, der lå ind imellem størrelsesmæssigt.

Zoo's dinosaurer er alle udstyret med en form for gennemsnitsskæl.

T. rex og Triceratops havde begge skæl, men skællene var vidt forskellige.

4. Nuancer mangler

God videnskabsformidling forenkler forskningens virvar af tekniske detaljer til en letforståelig historie.

Men når videnskabens forenkles, ryger der til tider nogle interessante nuancer, og det gælder også i Zoo's udstilling.

Fx får vi ikke hele historien om dinosaurernes adfærd. På udstillingens skilte kan du læse, at T. rex "menes at have levet og jaget alene", mens Deinonychus "menes at have levet og jaget i flok".

Zoo sammenligner Deinonychus' adfærd med løvernes, men det kan meget vel være helt forkert.

Begge teorier er underbygget af beviser, men der findes også beviser for, at T. rex levede i flok, og at Deinonychus var en enspænder. I alle tilfældene er beviserne kun svage.

Pointen er, at forskerne ofte ikke ved særligt meget om dinosaurernes adfærd. Enhver skråsikker bemærkning om emnet skal altså tages med et gran salt.

Genialt tvist

Udstilling leverer friskt perspektiv

København Zoo's videnskabeligt gennemarbejdede dinosaurmodeller giver en fantastisk mulighed for at se dinosaurerne som virkelige levende dyr og ikke de støvede skeletter eller filmmonstre, vi er vant til.

Men udstillingens virkelige genistreg er, at dinosaurerne slet ikke er hovedpersonerne. De er blot værktøjer til at fortælle en langt større historie.

Zoo udnytter til fulde, at deres modeller ikke er omgivet af et museums fire tørre vægge, men af flere hundrede arter af levende nutidige dyr.

Udstillingen leverer en vigtig påmindelse om, at dinosaurerne, Zoo's dyr og vi selv er en del af større helhed.

Udstillingen handler først og fremmest om sammenligningen mellem dinosaurerne og Zoo's dyr og det nye perspektiv, som den sammenligning kan give på verden.

Hvis vi kun kigger på dyrene i en enkelt tidsperiode, får vi et begrænset billede af, hvad livet på Jorden er i stand til.

“Hvis vi kun havde de dyr, vi har i dag, så ville vi nok sige, at den øvre grænse for, hvor stort et landdyr kan være, er en afrikansk elefant” fortæller palæontolog Bent Lindow. “Men så snart vi begynder at kigge på en hvilken som helst slags fossiler og forsteninger, så begynder de at rykke grænsen for, hvor store eller hvordan dyr kan blive. Her var landlevende planteædere, der var 35 meter lange og vejede 50-70 tons.”

Den store Brachiosaurus får Zoo's elefanter til at ligne miniputter.

Samtidig fortæller parallellerne mellem fortidens og nutidens dyr, at livet har nogle faste spilleregler, som ikke har ændret sig siden dinosaurernes tid.

Lindow bruger planteæderen Maiasaura som eksempel. “Den her store andenæbsdinosaur har levet og ruget i kolonier, og det ser vi også mange fugle, der gør, bl.a. flamingoer. Der er altså en beskyttelse i at være en del af en stor flok og ruge i kolonier. Så evolutionen har for en lyserød nutidsfugl og en tonstung planteæder i fortidens Nordamerika gået i samme parallelle retning”.

Vores endelige dom

Vi vil uden tvivl anbefale dig at se udstillingen, hvis du er interesseret i den nyeste viden om dinosaurerne eller gerne vil have et friskt perspektiv på klodens dyreliv.

Udstillingens primære målgruppe er børnene, men de store modeller og nørdede detaljer vil også fascinere de voksne.

De mange aktiviteter betyder desuden, at der er nok stof til flere besøg.

God fornøjelse!

VIDEO: Du kan finde flere dinosaurer i København

Hvis du alligevel er i København, så bør du også tage ind og se et af de eneste ægte T. rex-skeletter i Europa. Det står på Statens Naturhistoriske Museum, og du kan høre mere om det her: