Dinosaurerne osede af sex

En buket af berusende dufte fanger Psittacosaurus-hannens opmærksomhed. Han skraber i jorden og stikker snuden helt tæt ind til hunnens bagende, hvor en mørk kulør med en lille åbning springer i øjnene.

Og så er de klar: Parringen kan gå i gang.

Fortidsøglernes sexliv har altid været gådefuldt, men nu har forskere sensationelt fundet tydelige tegn på et dinosaurkønsorgan i en ny undersøgelse af et fossil fra kridttiden.

Kønsorganet åbner en ny verden af viden om dinosaursex – fyldt af visuel pirrelse, dufte og særdeles veludrustede hanner.

Fuglesex inspirerer forskere

Kønsorganer består modsat knogler af blødt væv, der ikke bliver bevaret som fossiler. Selv hvis organerne blev bevaret, er seksuel adfærd svær at afkode ud fra fossiler alene.

For at lære mere om dinosaurernes sexliv har palæontologerne derfor undersøgt deres nærmeste nutidige slægtninge.

Fugle har en lang række parringsritualer, fx at synge, fremvise fjerpragt og skrabe kløerne i jorden i en form for kurtiseringsdans.

I 2016 kunne et internationalt forskerhold afsløre, at de havde fundet tegn på netop en sådan dans blandt dinosaurer. Forskerholdet havde fundet 60 skrabespor fra tretåede dinosaurer i familien af såkaldte theropoder, der bl.a. tæller T. rex, velociraptor og flere moderne fugle.

Men derudover har der været stille på sexfronten for dinosaurforskerne. Indtil nu.

Kønsåbning overrasker

I Liaoning-provinsen i det nordvestlige Kina har palæontologer fundet nogle af verdens mest bemærkelsesværdige dinosaurfossiler – bl.a. Sinosauropteryx, den først opdagede fjerklædte dinosaur.

Provinsen gemte også et fossil af dinosauren Psittacosaurus, der var tæt beslægtet med den ikoniske Triceratops og har ligget til offentligt skue i mere end et årti på Senckenberg Museum i Frankfurt.

I 2016 undersøgte forskerne det nærmere. Det fortrød de ikke. For fem år senere kunne de offentliggøre en banebrydende model af hele dinosaurens krop i tre dimensioner.

Modellen havde de skabt bl.a. ud fra farverne og formerne på fossilets velbevarede skæl, og rekonstruktionen afslørede en åbning på undersiden af halens rod.

Skællene ved åbningen adskiller sig både i form og pigmentering fra de omkringliggende skæl. Alt tyder på, at åbningen er en såkaldt kloak – en åbning til både urin, afføring og mest bemærkelsesværdigt: seksuel aktivitet.

Åbningen minder om kloakken hos nogle nulevende dyr, men alligevel indtager den sin helt egen kategori.

Og dét er ikke set før, forklarer Jakob Vinther, der er hovedforfatter på den videnskabelige artikel om det opsigtsvækkende fund.
“Det mest interessante er, at den her dinosaur er et sted imellem krokodiller og fugle,” siger han.

Psittacosaurus’ kloak har været iøjnefaldende og er formentlig blevet brugt, ligesom hos nogle nulevende fugle, til at “flashe” potentielle parringspartnere, som forskerne selv beskriver fænomenet.

Kloakken er desuden udstyret med en type af kønslæber, der hos krokodiller dækker over duftkirtler. Derfor mener forskerne, at dinosaurorganet kan have udskilt feromoner og duftstoffer ligesom sine krybdyrefterkommere.

Duftsignaler kan bl.a. have fortalt, om hunnen havde ægløsning, eller advaret mod smitsomme tarm- og kønssygdomme.

Med andre ord har kloakken været et omdrejningspunkt i Psittacosaurus’ sexliv. Måske har en stor del af de andre dinosaurer været udstyret med lignende åbninger – og de største har sandsynligvis gemt på gigantiske penisser.

Stor dinosaur = stor penis

Strudse og krokodiller har penisser inde i deres kloakker, mens mindre fugle og krybdyr ikke har eksterne kønsorganer, men presser kloakkerne mod hinanden i såkaldte kloakkys.

Psittacosaurus-kloakken var en mellemting mellem arterne, og derfor kan den være et tegn på, at kloakkys og penetrering med penisser har eksisteret side om side blandt dinosaurerne.

Men dinosaurernes kroppe ligner ikke noget, vi kender i dag.

Forskerne er fx stadig i tvivl om, hvordan dyrene har kunnet gennemføre parringen uden at komme til skade. Dinosaursex med tæt kropskontakt har på grund af de store dyrs vægt, svingende haler og drabelige pigge på ryggen været et risikabelt foretagende.

Derfor spekulerer forskerne på, om hannerne simpelthen var veludrustede for at undgå alle disse seksuelle benspænd. I stedet for at bestige hunnen bagfra kan hannen have stillet sig i en afstand fra hunnen, hvorfra penissen var tilstrækkeligt lang til selv at finde vej ind i hunnens kloak.

Fænomenet kaldes distanceparring, som også findes i naturen i dag blandt arter med ekstraordinært lange penisser.

Eksempelvis bevæger små krebsdyr kaldet rankefødder sig ikke ud af deres skal, når de parrer sig. Til gengæld er hannernes penisser så lange, at de kan række ud efter omkringliggende hunner. Penisserne kan være mere end ti gange så lange som selve kroppen.

Selvom dinosaurernes nulevende slægtninge ikke er helt så veludrustede som rankefødderne, har flere arter absurd lange penisser, hvilket understøtter forskernes teori om dinosaurernes potens.

Strudse kan fx have en penislængde på op mod 40 cm. Set i forhold til resten af kroppen svarer det til, at en gennemsnitlig mand har en penis på 30 cm.

Hvis dinosaurernes penisser minder om strudsens, røber det ikke blot, at de var lange, men også at dinosaurerne afsluttede selve parringen på kort tid.

Mens strudse ikke har noget problem med at få en erektion, kan de sjældent holde den i mere end få sekunder. I modsætning til pattedyr, som får erektion, når blod trænger ind i penissen, forsynes strudsens penis med lymfevæske, når dyret bliver opstemt.

Fordi lymfevæske ikke kan holdes under lige så høje tryk som blod, er erektionen slappere og mere kortvarig.

Samme mekanisme gør sig gældende i alle andre penis-bærende fuglearter, og det kan være et praj om, at dinosaurernes parringsakt heller ikke varede længe.

Fuglene arvede nemlig med stor sandsynlighed de betragtelige, men svagt forsynede penisser fra en fælles dinosaurforfader fra kridttiden.

På trods af at flere brikker til puslespillet om dinosaurernes sexliv begynder at dukke op, viser det banebrydende kloakfund, at dinosaurerne formentlig gemmer på endnu flere hemmeligheder om deres sexliv, end vi troede.

“Vi har en unik situation, hvor der ikke er en moderne analogi for, hvad vi ser her. Den her dinosaur reklamerede for sin bagåbning, hvilket vi ikke ser hos de nærmeste nulevende slægtninge, men hos nogle primater, fx bavianer, og salamandere. Vi står derfor over for et indblik i en verden, hvor vi kan se, at hvad vi måske ville gætte på – baseret på deres moderne slægtninge – ikke gælder,” forklarer Jakob Vinther:
“Dinosaurer var unikke og gjorde ting på en unik måde.”