Shutterstock

Dinosaurernes kæmper havde næb

I årevis har kraniefund fra de tonstunge sauropoder plaget palæontologerne. Nu har tyske forskere gjort en opdagelse, der ændrer vores opfattelse af planteædernes udseende radikalt.

Et forskerhold fra Universität Bonn i Tyskland har løst en gåde, der i årevis har plaget palæontologerne.

Mange steder i verden har de gjort fund af dinosaurtænder, som har ligget i nydelige, velordnede rækker, selvom der ikke har været noget kæbeben til at fastholde dem i de millioner af år, de har ligget i jorden.

Noget må have holdt dem på plads, og de tyske forskeres svar er kort og godt, at de store planteædende dinosaurer kaldet sauropoder har haft næb.

Det øverste af tænderne hos sauropoden Camarasaurus har været indlejret i et næb, som har holdt dem fast og beskyttet dem mod slid, mener tyske palæontologer.

© Wiersma and Sander 2017/ImageSelect

Tonstunge kæmper havde næb som fugle

Forskerne studerede tandrækker fra flere sauropoder, heriblandt Camarasaurus, som der også er fundet hele kranier af.

Camarasaurus levede for ca. 150 millioner år siden, og de største nåede en længde på 23 meter og en vægt på 45 tons. Undersøgelserne viste, at tænderne typisk kun bar tegn på slid halvdelen af vejen fra tandspidsen til kæben.

Den øverste halvdel i overmunden og den nederste halvdel i undermunden har ifølge forskerne været indesluttet i en næblignende struktur af keratin – det materiale, som også fugles næb og vores eget hår består af.

Beskyttede tænderne mod slid

Forskernes undersøgelser viste også, at der i kæbebenet hos Camarasaurus var små fordybninger, hvor der kan have været blodkar, som forsynede næbbets væv med næringsstoffer.

Næbbet har formentlig beskyttet og stabiliseret tænderne, når de gigantiske dyr flåede seje planter som bregner og nålegrene til sig.