Ekspert vurderer 3D-dinosaurer: "En forspildt chance"

Med en ny Google-funktion toner dinosaurer sig frem i dine omgivelser. En dinosaurekspert vurderer her, hvor naturtro de forhistoriske væsner virkelig er.

En T. rex i din have. En velociraptor i sofaen. Eller en gigantisk flyveøgle i dit badebassin.

Dinosaur-elskeres vådeste drømme nærmer sig virkelighed med Googles nye funktion. Desværre vil sande kendere blive slemt skuffede, da modellerne bygger på uddøde forestillinger om, hvordan fortidens kæmper så ud.

I denne måned gjorde Google det muligt for dig, at opleve de mest kendte dinosaur-racer på nærmeste hold. Du skal blot google navnet - fx Tyrannosaurus rex - vælge 3D-visningen, og på få sekunder står kridttidens konge og pruster og stamper foran dig.

Visningen er skabt med 3D-modeller og såkaldt augmented reality, der lægger billeder og video henover virkelige objekter via fx en smartphoneskærm.

Google har i samarbejde med filmselskabet og spiludviklerne bag spillet ’Jurassic World Alive’ tilføjet Tyrannosaurus rex, Velociraptor, Triceratops, Spinosaurus, Stegosaurus, Brachiosaurus, Ankylosaurus, Dilophosaurus, Pteranodon og Parasaurolophus som 3D-modeller.

Se hvordan funktionen virker HER

Video

Modellerne kan ses på smartphones med iOS 11 eller Android 7 eller derover ved at søge på ordet dinosaur eller én af de ti arter på Google.

Men ifølge geolog og museumsinspektør fra Geomuseum Faxe, Jesper Milàn, repræsenterer dinosaurmodellerne en forældet version af virkelighedens forhistoriske kæmper.

"Generelt er modellerne mindst 20-30 år forældede i forhold til, hvad vi i dag ved om dinosaurerne. Funktionen er desværre en forspildt chance for fantastisk formidling."

Dinosaurer har skiftet udseende

Videnskabens forståelse for dinosaurernes udseende udvikler sig i takt med at nye fossilerede rester dukker frem af jorden.

Derfor er filmskabningerne fra ’Jurassic Park’-serien ikke længere retvisende, ligesom Google har taget sig væsentlige kunstneriske friheder, fortæller Jesper Milàn.

Fx er Spinosaurus portrætteret med et symmetrisk buet sejl langs rygsøjlen, en tynd hale og stående på to bagben. Den fremstilling er baseret på sparsomme fossilfund fra 1936, mens fund i 2014 og 2018 har kastet nyt liv over arten.

Spinosauren var en stor rovdinosaur, der jagede i vandet.

© Shutterstock

”I dag ved vi, at Spinosaurus så helt anderledes ud. Benene var lige lange, halen har været høj og blev brugt til at svømme med. Sejlet var rettere et firkantet flag end en blød bue,” siger Jesper Milàn.

Desuden studser geologen over den komplette mangel på fjerklædning i Google-modellerne:

”Efterhånden er der fundet aftryk af fjer på alle grupper af dinosaurer på nær de store sauropoder, og i enkelte tilfælde kan vi endda rekonstruere farverne på fjerene. Især rovdinosaurerne var meget fjerklædte med hårlignede fjer på kroppen og store faner af fjer på arme, hale og ned af bagbenene,” forklarer han.

Geologen udpeger pteranodonen og ankylosauren som de to modeller, der ser mest naturtro ud.

Velociraptorens zombiearme er en myte

I dag ved vi, at velociraptorer var mindre end i Jurassic Park-filmene, og at deres forben formentlig sad tæt ind til kroppen.

© Shutterstock

I Googles søgeresultater bevæger modellerne sig, men også her er portrætteringen ikke fulgt med videnskaben.

Udover at være fremstillet langt større og med en væsentligt anden kropsbygning end i virkeligheden, peger velociraptorens arme fremad, hvor de kradser ud i luften som kattes kløer.

Sådan har armene formodentlig ikke været positioneret.

”Velociraptorens hænder og håndled kunne foldes tæt sammen som vingerne på en fugl, så de har formodentlig ligget tæt ind til kroppen, fremfor at stritte fremad”, siger Jesper Milàn.

Fortidens kæmper er stadig tavse

66 millioner år efter de sidst gav lyd fra sig, er dinosaurernes ikoniske lyde blevet gengivet i Jurassic Park-filmene, såvel som den nye Google-funktion.

Forskere har forsøgt at genskabe lydene fra fx Parasaurolophus’ ikoniske horn, som ifølge teorier kan have været brugt som et resonanskammer – en slags akustisk hulrum, som på en guitar – til at sprede lyde over lange distancer.

Forskerne genskabte et kranie og blæste luft igennem, hvilket frembragte en dyb trompet-agtig lyd, som tågehornet på et skib.

Parasaurolophus brugte muligvis deres lange hule horn til at kommunikere med.

© Shutterstock

Men lydene er rent gætværk.

”Når vi ser på, hvor meget dinosaurernes nærmeste nulevende slægtninge, fuglene, bruger lyd til at kommunikere med, er det meget sandsynligt, at dinosaurerne også gjorde det i udbredt grad,” forklarer Jesper Milàn.

Nogle palæontologer hævder, at dinosaurerne brummede som krokodiller, andre, at de kurrede som duer.

Scanninger af flere dinosaurers indre ører viser, at de var mest følsomme over for lavfrekvente lyde.