De fleste kender til teorien om, at dinosaurerne uddøde for godt 66 millioner år siden. Her ramte en kæmpemeteor Jorden, og efterlod planeten i en global vinter, hvor støv og snavs kvalte atmosfæren.
Færre er nok bekendt med den mere mystiske udryddelse af store krybdyr for omkring 202 millioner år siden, som banede vejen for dinosaurerne.
Hvad der forårsagede udryddelsen, og hvorfor dinosaurerne kunne overleve, har længe undret palæontologer. Et studie, baseret på nye udgravninger fra det nordvestlige Kina, har måske svaret.
De første dinosaurer på Pangæa
De første dinosaurer menes at være dukket op på de sydlige tempererede breddegrader i Trias-perioden for 231 millioner år siden. Dengang var det meste land samlet på superkontinentet Pangæa.
På det tidspunkt dominerede gigantiske krybdyr såsom de krokodillelignende phytosaurer og de små tobenede lagerpetider i de tropiske og subtropiske egne.
Dinosaurerne var dog i fremgang og arter bevægede sig langt nordpå for omkring 214 millioner år siden.
Et fossil af Sinosauropteryx indeholdt pigmentlommer kaldet melanosomer, som giver forskerne en idé om, hvilken farve dinosaurens fjer havde.
Ekstrem kulde banede vej
Det nye studie fra udgravningerne i Kina foreslår, at denne varme æra blev præget af korte perioder med ekstrem kulde.
Dinosaurernes evne til at tilpasse sig kulden, gjorde dem i stand til at overleve perioderne, mens en stor del af planetens øvrige arter gik til.
De fleste dinosaurfossiler, der er fundet, kommer fra de nordlige breddegrader.
Her er der blandt andet fundet dinosaurfodspor i Junggar-bassinet i den kinesiske region Xinjiang, som viser, at dinosaurerne vandrede langs kystlinjer i disse områder.
I samme område er der fundet dinosaurfossiler med fjer.
I Junggar-bassinet fandt forskere også småsten og grus, i ellers uspolerede og fine sedimenter, som egentligt ikke havde noget at gøre der.
Småstenene er blevet båret væk fra søbredderne af iskapper, før de er faldet til bunden, efter isen er smeltet. Stenresterne viser, at områderne har været ramt af ekstrem kulde.
Forskerne mener, at de kortere kulde-perioder skyldes selvsamme vulkaner, som har opvarmet planeten ved at udlede store mængder CO2.
Her har de også smidt massive mængder aerosoler i form af sod og støvpartikler ud i atmosfæren, som har været kraftigere end CO2-udledningen.
Dette har blokeret for sollyset, afkølet planeten og skabt perioder med is.
De nordlige områder frøs derfor regelmæssigt til og skabte et klima, som dinosaurerne stortrivedes i.
Under Trias var de fleste kontinenter forenet i Pangæa, men der er kun fundet dinosaurfossiler på de markerede steder ved høje breddegrader. Junggar, nu i Kina, er markeret med rødt.
Fjerdragt har polstret
Masseudryddelsen for 202 millioner år siden menes derfor at være forårsaget af store vulkanudbrud, som spyede drivhusgasser ud i atmosfæren og opvarmede planeten.
Samtidig skabte en blanding af giftigt vand og luft samt skyer af aerosoler et ugunstigt klima med kulde og mørke, som blev mere og mere tiltagende og langvarigt.
Nøglen til dinosaurernes overlevelse og succes ligger i udviklingen af fjer. Noget tyder på, at de havde dem helt fra begyndelsen, og ikke som en udvikling, der er kommet senere hen, hvilket tidligere har været troet.
Fjerene har fungeret som polstring, der har beskyttet dem mod den massive kulde.
Det gjorde dinosaurerne klar til at overtage planeten, da trefjerdedele af de øvrige arter blev udryddet under de mere og mere brutale vulkanudbrud, som skabte mere massive vintre.
Den første forstenede fjer tilhørte øglefuglen Archaeopteryx, der var på størrelse med en ravn og svævede mellem træerne.