Jurassic Park: Din guide til at kloge dig gennem hele filmen
Vidste du, at der er noget helt galt med tidslinjen i Jurassic Park – og at virkelighedens forskere, ligesom i filmen, har fundet dinosaurblod i rav? Vi har samlet en række fakta, du kan forstyrre din sidemakker med, når I genser filmen, der i år fylder 30 år.
- ADVARSEL: Denne artikel afslører detaljer om Jurassic Parks handling og slutning.
Jurassic Park er proppet med videnskab, og hver eneste scene i filmen udgør en perfekt anledning til at fortælle en god videnskabelig historie, som alle omkring dig vil sætte pris på.
De vil fx formentlig elske at høre om den gåde, som filmen aldrig giver svar på – men som du kender løsningen på – om virkelighedens fund af dinosaur-dna eller om de stakkels Velociraptorers invaliderende knoglebrud.
Vi har samlet alle de gode historier her, så du kan snakke dig vej gennem hele filmen. God fornøjelse.
Velociraptor var lige så farlig som naboens hund
- Tidspunkt i filmen: 00:00:00
En Velociraptor bryder fri fra sit bur og angriber brutalt en mand. Ingen kan stoppe den frygtindgydende rovdinosaur.
Jurassic Park begynder dramatisk. Men holder videnskaben i åbningsscenen?
Ikke helt. Virkelighedens Velociraptor vejede 15-20 kg – mindre end en golden retriever og cirka det samme som et børnehavebarn.
Desuden var dens kløer ikke i stand til at flå byttedyr op, som filmen påstår. Alt i alt var den lige så farlig som naboens hund.
Virkelighedens forskere har fundet dinosaurblod
- Tidspunkt i filmen: 00:03:28
I næste scene finder minearbejdere et stykke rav. I ravet ligger en ældgammel myg med dinosaurblod i maven. Sådan et fund har forskerne endnu ikke gjort i virkelighedens verden.
De har ganske vist fundet en enkelt myg med blod i, men den levede længe efter dinosaurerne. Til gengæld har de fundet dinosaurblod i et andet lille kryb.
Opdagelsen blev gjort i en flåt, der var indkapslet i en 99 millioner år gammel ravklump. I samme ravklump lå en fjer fra den dinosaur, som flåten formentlig havde suget blodet fra.
En klump rav indeholdt en knap en centimeter lang flåt fyldt med dinosaurblod.
Udgravning foregår på det forkerte kontinent
- Tidspunkt i filmen: 00:05:20
Vi møder derefter et par af filmens hovedpersoner, som netop har fundet et fossil af en Velociraptor i Montana, USA. Problemet er, at Velociraptor ikke levede i Nordamerika, men i Asien.
Fejlen er formentlig opstået, fordi en forsker i 1980’erne havde en teori om, at den amerikanske rovdinosaur Deinonychus var en art af Velociraptor. Den teori blev dog hurtigt droppet igen.
Filmens Velociraptorer ligner også mere Deinonychus i form og størrelse, end de ligner Velociraptor.
Tidslinjen i Jurassic Park giver ikke mening
- Tidspunkt i filmen: 00:18:30
Hovedpersonerne ankommer til Jurassic Park og ser en gigantisk, langhalset Brachiosaurus. Det er et imponerende syn, men noget er galt.
De langhalsede dinosaurer voksede muligvis hurtigere end noget andet dyr på Jorden, men det ville stadig have taget denne Brachiosaurus mindst 15 år at blive så stor – altså må parken have været i gang med at klone dinosaurer siden 1970’erne.
Dengang var virkelighedens forskere ikke engang i stand til at sekvensere dna’et fra en bakterie.
Forskerne er ikke helt enige om, hvor hurtigt et dyr som Brachiosaurus voksede, men i bedste fald ville det have taget den 15 år at vokse til fuld størrelse.
Dinosaurknogler indeholder dna
- Tidspunkt i filmen: 00:23:47
Filmen forklarer os nu, hvordan dinosaurerne er skabt: De er blevet klonet fra dna i blod, som blev fundet i maven på ældgamle myg.
I virkelighedens verden påstår nogle forskere faktisk at have fundet dna fra dinosaurer – ikke i rav, men i dinosaurknogler.
Mange andre forskere mener dog ikke, at det reelt er dinosaur-dna. I stedet er det formentlig dna fra nutidige bakterier, som lever af mineraler i knoglerne.
Amerikanske forskere mener, at de har fundet dinosaurceller med dna (indsat billede) i et Hypacrosaurus-skelet. Andre forskere er uenige.
Dinosaurer var ikke genier
- Tidspunkt i filmen: 00:31:40
Hovedpersonerne får at vide, at Velociraptorer er ekstremt intelligente og systematisk forsøger at flygte.
Velociraptor havde ganske vist en stor hjerne sammenlignet med andre dinosaurer, men den var sandsynligvis ikke så klog, som filmen antyder.
Forholdet mellem hjernens og kroppens størrelse – et indirekte mål for intelligensen – var på niveau med mange nulevende fugles, men ikke med de mest intelligente fugle såsom krager og papegøjer.
Kaosteori var ikke skyld i parkens undergang
- Tidspunkt i filmen: 00:46:51
Filmens såkaldte kaosteoretiker forklarer nu princippet i kaosteori: En sommerfugl slår med vingerne i Beijing og får det til at regne i New York. Idéen er, at små ændringer kan sætte gang i en vidtrækkende kædereaktion.
Filmen antyder senere, at kaosteori kan forklare parkens undergang – men det passer ikke helt. Selvom kaosteori spiller en rolle i filmen, er den ikke årsagen til de skæbnesvangre begivenheder.
De bliver i stedet udløst af grådighed hos en utilfreds medarbejder.
Gåde fra filmen bliver løst i bogen
- Tidspunkt i filmen: 00:49:09
En Triceratops i parken bliver på mystisk vis syg hver sjette uge, og filmens hovedpersoner forsøger at finde en forklaring, men de finder den aldrig. Det gør de til gengæld i den bog, som filmen er baseret på.
Med seks ugers mellemrum spiser dinosauren sten for at fremme fordøjelsen, men mellem stenene ligger der nogle giftige bær, som gør dinosauren syg.
Fossile fund viser, at nogle dinosaurer rent faktisk spiste sten, der hjalp med at kværne maveindholdet.
Visse dinosaurer spiste sten, der hjalp med at kværne føden. Det gjaldt dog formentlig ikke Triceratops, som havde flere hundrede tænder i munden til at kværne sin mad med.
T. rex havde bedre syn end dig
- Tidspunkt i filmen: 01:00:23
T. rex bryder ud og er tæt på at æde hovedpersonerne. Heldigvis er dens syn så dårligt, at den ikke kan se dem, når de sidder stille. Det trick havde dog ikke virket på en ægte T. rex.
Undersøgelser af kraniet viser, at T. rex’ balanceorganer tillod rovdyret at følge sit bytte tæt med øjnene.
Desuden havde den formentlig de største øjne hos noget landlevende dyr nogensinde. Store øjne betyder et godt syn, og T. rex’ syn var sandsynligvis meget bedre end vores.
T. rex’ øjeæble var omkring 14 centimeter i diameter, og beregninger viser, at den kunne se byttedyr på op mod seks kilometers afstand.
Dinosaur var for stor til passagersædet
- Tidspunkt i filmen: 01:10:43
En giftig Dilophosaurus spytter en uheldig computernørd i hovedet og kravler derefter ind i hans bil. I virkeligheden er der intet, der tyder på, at denne rovdinosaur var giftig – eller at den havde en stor, viftende krave som den i filmen.
En ægte Dilophosaurus ville desuden have haft svært ved at klemme sig ind på passagersædet i en bil. Den var nemlig næsten syv meter lang og dermed meget større end den miniput, der optræder i parken.
Dilophosaurus levede i begyndelsen af dinosaurernes tidsalder og var med en længde på op mod syv meter en af de første rovdinosaurer, som blev rigtig store.
T. rex var ikke bygget til løb
- Tidspunkt i filmen: 01:20:01
50 km/t – så hurtigt løber parkens T. rex angiveligt, da den ihærdigt jagter en bil. Men med sådan en fart ville det store rovdyr formentlig have brækket sine ben.
T. rex’ knogler var godt nok kraftige, men de ville alligevel være knækket, hvis det op mod ni tons tunge dyr satte i løb. I stedet måtte T. rex nøjes med at gå.
Dens omkring fire meter lange skridt betød dog, at den kunne gå med op mod 27 km/t.
Næsebor sidder det forkerte sted
- Tidspunkt i filmen: 01:28:28
En Brachiosaurus nyser, og snottet strømmer fra dyrets pande. Her troede forskerne nemlig længe, at næseborene sad, fordi kraniets næseborsåbning er placeret der.
Nyere undersøgelser viser dog, at næseborene formentlig sad ude på snuden. Derfra løb en indre gang op til åbningen i kraniet og videre ned til luftvejene.
At den store dinosaur nyser, er til gengæld ikke urealistisk. Det gør dens slægtninge, fuglene, nemlig også, og forskerne har tilmed fundet bevis for, at langhalsede dinosaurer kunne blive forkølede.
Tidligere troede forskerne, at Brachiosaurus’ næsebor sad i panden lige ud for den tilhørende åbning i kraniet, men sammenligninger med nulevende dyr tyder på, at næseborene i stedet sad på snuden.
Dinosaurer blev ikke født som haletudser
- Tidspunkt i filmen: 01:30:09
I filmen kan dinosaurerne skifte køn, fordi de har fået indsat dna fra frøer. Nogle frøer kan ganske vist skifte køn, men det sker, mens de er haletudser – et livsstadie, hvor kroppens biologi er ekstremt fleksibel.
Selv hvis det var muligt at ændre dna’et sådan, at dinosaurerne blev født som haletudser, virker det usandsynligt, at parkens forskere skulle have gjort det uden at opdage deres fejl.
Til gengæld er det ikke umuligt, at nogle dinosaurer kunne skifte køn på fosterstadiet. Hos visse krybdyr kan æggenes temperatur nemlig ændre kønnet.
Dinosaurer lignede strudse til forveksling
- Tidspunkt i filmen: 01:34:04
En flok Gallimimus galoperer over en åben slette. Denne dinosaur tilhører en gruppe, som kaldes de strudselignende dinosaurer – med god grund. Ligesom strudse har de en lang, tynd hals, et lille hoved med et næb og et par lange ben bygget til løb.
Og siden filmens premiere har forskerne opdaget endnu flere ligheder. Gallimimus og dens slægtninge havde nemlig fjer på kroppen, men ikke på benene – præcis ligesom strudse.
Gallimimus’ krop og fjerdragt lignede nulevende strudses. Dinosauren var dog noget større – den vejede omkring fire gange mere end en struds.
Rovdinosaur jagede formentlig ikke i flok
- Tidspunkt i filmen: 01:44:39
To Velociraptorer lægger en fælde for en af parkens ansatte. Én raptor afleder mandens opmærksomhed, mens den anden sniger sig lydløst ind på ham.
Forskerne har tidligere ment, at Velociraptor og dens slægtninge jagede i flok, men beviserne for den teori er siden faldet fra hinanden.
En nyere undersøgelse har bl.a. afsløret, at ungerne og de voksne dyr havde vidt forskellig kost – et tegn på, at dyrene ikke levede sammen i familiegrupper.
Velociraptor har brækket armene
- Tidspunkt i filmen: 01:47:24
I en intens scene i et køkken får vi for første gang et godt kig på parkens Velociraptorer i fuld figur. Desværre er de svært handikappede.
For det første mangler rovdyrene de vingefjer, som hjalp virkelighedens Velociraptorer med at manøvrere effektivt under løb og spring. For det andet er armene på de stakkels dyr blevet drejet i en helt unaturlig vinkel.
I filmen peger deres håndflader nemlig nedad eller bagud. Men ligesom fugle kunne Velociraptor ikke rotere sin underarm, og dens håndflader pegede dermed altid ind mod hinanden.
Håndfladerne hos Jurassic Parks Velociraptorer (til venstre) vender nedad eller bagud, mens de hos det virkelige dyr (til højre) pegede indad.
Vi lever stadig i dinosaurernes tidsalder
- Tidspunkt i filmen: 01:58:05
I filmens sidste scene forlader hovedpersonerne parken, og fra helikopterens vindue ser de fugle flyve forbi. Scenen er formentlig en hentydning til, at dinosaurerne i virkeligheden slet ikke er uddøde.
Én gruppe af dinosaurer, fuglene, overlevede nemlig masseudryddelsen for 66 millioner år siden. Og i dag lever der dermed mere end 10.000 arter af dinosaurer på Jorden. Til sammenligning tæller pattedyrene kun sølle 6400 arter.
Dinosaurernes tidsalder er ikke forbi.
Dinosaurerne er stadig en af de mest succesfulde dyregrupper på Jorden. Du kan formentlig se én, hvis du kigger ud ad vinduet.