Dinosaurer

Regnvejr sikrede dinosaurerne magten

Enorme kødædere, pansrede planteædere og tobenede hurtigløbere – ny forskning afslører, at en glemt verden af krokodiller regerede over dinosaurerne i 50 millioner år. Først da massive regnskyl og glohed lava udslettede de dominerende krybdyr, overtog dinosaurerne kloden.

Shutterstock

Skrevet af Jesper Milan, palæontolog.

Hammeren rammer mejslen. Det rødbrune klippestykke i min hånd flækker og afslører den hemmelighed, som det har gemt på i mere end 200 millioner år. Bag mig skråner bjergsiden flere hundrede meter nedad mod den isdækkede Carlsberg Fjord i Østgrønland.

Lag for lag har jeg sammen med et internationalt hold af forskere splittet de hårde klipper i jagten på knogler fra de dyr, der levede her sidst i triastiden for 207 millioner år siden. Det var en vigtig periode i Jordens historie, hvor flere grupper af krybdyr kæmpede om verdensherredømmet.

Siden triastiden begyndte, 50 millioner år tidligere, havde en hel hær af krokodille-slægtninge hersket over kloden. Men da triastiden sluttede, var de stort set alle væk. Hvorfor de forsvandt, er en af palæontologiens største gåder, og svaret kan måske findes blandt dinosaurerne – en gruppe dyr, som i millioner af år levede i krokodillernes skygge. Og det er dem, vi er på jagt efter.

Illustreret Videnskab med forsker i felten

  • Palæontolog jagter de første dinosaurer

    Den danske palæontolog Jesper Milàn har deltaget i tre ekspeditioner til Jameson Land i det østlige Grønland –senest i 2018. Sammen med forskere fra bl.a. Danmark og Portugal leder han efter spor og knogler i de grønlandske klipper, som kan gøre os klogere på et over 200 millioner år gammelt økosystem – og hjælpe os med at forstå, hvorfor dinosaurerne overtog kloden.

Indtil nu har vores hold kun fundet phytosaurer, slægtninge til krokodillerne, men vores held er på vej til at vende.

Mejslen har slået endnu en klippeflage løs, og den lander foran mig. Jeg løfter den forsigtigt. Indesluttet i klippen ligger små, slanke knogler. En af dem er knækket, og jeg kan se, at den er hul indvendigt.

“Det der ligner bestemt ikke phytosaur-knogler,” udbryder min kollega fra Portugal, der sidder i hullet ved siden af mig. “Det er fra en rovdinosaur!”

Vi giver hinanden en highfive, så støvet står i en sky omkring os.

Katastrofe udløste kapløb

For 252 millioner år siden sluttede permtiden med den største masseudryddelse i planetens historie. 90 procent af Jordens liv blev udryddet. Da triastiden begyndte umiddelbart efter, var der frit spil for de dyr, som havde overlevet katastrofen. Måske netop derfor blev triastiden en usædvanlig begivenhedsrig periode.

I løbet af de 50 millioner år, den varede, opstod de fleste af de store dyregrupper, vi kender i dag: frøerne, firbenene, krokodillerne, dinosaurerne, pattedyrene og mange andre.

Forskere jagter de tidlige dinosaurer

Palæontologen Jesper Milan og hans kolleger har gjort en række nye fund i de grønlandske klipper.

Men de nye grupper delte ikke verden lige mellem sig. Kampen om at dominere økosystemerne var hård, og de to stærkeste hold var krokodillernes slægtninge og dinosaurerne. De to grupper delte en fælles forfader i slutningen af permtiden og gik hver sin vej ved begyndelsen af trias.

Da triastiden sluttede, havde dinosaurerne besejret krokodillerne, men ny forskning peger på, at sejren havde mere at gøre med held end med ren og skær overlegenhed.

Trods triastidens mangfoldighed er fossiler af periodens dyr i dag forholdsvis sjældne. Kun nogle få steder i verden har vi mulighed for at få et glimt af den kamp, der i sidste ende førte til, at dinosaurerne regerede Jorden i omkring 135 millioner år. Et af de steder er Jameson Land i Østgrønland.

En række ekspeditioner fra 1989 til 1995 afslørede resterne af et omkring 207 millioner år gammelt økosystem fyldt med kæmpepadder, flyveøgler, skildpadder, pattedyr og slægtninge til krokodillerne. Kun knoglerne fra en enkelt dinosaur-art blev fundet – den planteædende Plateosaurus.

I 2012 og siden i 2016 vendte vi tilbage. Og nu sidder vi her igen. Sammen med mig er et hold af palæontologer og geologer fra bl.a. Danmark og Portugal. I de rødbrune klipper har vi netop for første gang fundet knoglerne fra en kødædende dinosaur i Grønland. De ser ikke ud af meget, men de er en afgørende brik i triastidens historie.

Dinosaurerne var bagud

Dinosaurerne og krokodillerne tilhører de såkaldte archosaurer – latin for herskende øgler. For lidt over 250 millioner år siden delte archosaurerne sig i to. Den ene gren gav ophav til krokodillerne og deres slægtninge. Den anden blev til dinosaurerne og flyveøglerne.

De første dinosaurer opstod formentlig for omkring 245 millioner år siden, men de ældste kendte knogler fra en dinosaur er 230 millioner år gamle. De tilhører den lille, altædende eoraptor fra Argentina. Med en længde på kun omkring en meter fra snude til halespids var eoraptor ikke noget imponerende dyr. Og den var langt fra at dominere sit økosystem.

Ekstremt klima opdelte superkontinent

Fem gange så meget kuldioxid i atmosfæren som i dag – i triastiden, for over 200 millioner år siden, blev Jordens eneste kontinent plaget af glohede tørker og ekstreme regntider. Men dinosaurerne holdt afstand til de dødelige vejrfænomener.

Ækvator var plaget af tørke og ekstrem regn

Triastidens klode havde kun et enkelt kontinent, Pangæa, og det var ofte ikke et rart sted at bo. I en bred zone omkring ækvator var klimaet ekstremt tørt, og temperaturen lå ofte på 40-50 grader. Nær de tropiske kyster blev tørken hvert år afbrudt af en periode med ekstrem nedbør, formentlig svarende til vore dages østasiatiske monsunsæson. Nutidens Marokko lå i den tørre zone, men her var masser af liv. Området bød på padder og slægtninge til pattedyr og krokodiller, men ikke en eneste dinosaur.

Polerne havde varmt, fugtigt klima

Kloden var adskillige grader varmere end i dag, og temperaturforskellen mellem ækvator og polerne var mindre. Der var ingen permanente iskapper, og de nordlige og sydlige egne havde, ligesom ækvator, regn- og tørtid. Men forskellen mellem årstiderne var mindre end ved ækvator, og klimaet var generelt mere tempereret og fugtigt. Grønland var rimelig tempereret, og her var der en del dinosaurer. De var dog tilsyneladende i undertal sammenlignet med de krokodillelignende phytosaurer.

I løbet af de næste 30 millioner år blev dinosaurerne mere udbredte og mere mangfoldige. Tidlige slægtninge til de langhalsede dinosaurer, sauropoderne, begyndte at vokse sig store – nogle vejede over syv tons – men de var stadig miniputter i forhold til deres op til 70 tons tunge efterkommere i de efterfølgende perioder, jura- og kridttiden. De kødædende dinosaurer blev også større – dog ikke større end et par hundrede kilo.

En tredje gruppe dinosaurer, de såkaldte ornithischier, var også til stede, men de var tilsyneladende ekstremt sjældne – deres efterkommere blev senere til succesfulde planteædere såsom andenæbsøglerne og de hornede og pansrede dinosaurer.

Vores grønlandske rovdinosaur var uden tvivl en del af en succeshistorie. Antallet af dinosaur-arter steg støt gennem triastiden, og gruppen udviklede et større arsenal af kropstyper og størrelser. Det har fået nogle til at konkludere, at dinosaurerne var langt overlegne i forhold til triastidens andre krybdyr – at dinosaurerne var nærmest forudbestemte til at overtage kloden. Men i løbet af det sidste årti er det billede faldet fra hinanden.

Undersøgelser udført af den amerikanske palæontolog Steve Brusatte og hans kolleger har afsløret, at krokodillernes slægtninge lå foran dinosaurerne på stort set alle parametre helt frem mod den sidste del af trias. De var mere forskelligartede, de var ofte talrigere, og de var øverst i fødekæden. Krokodillernes slægtninge holdt herredømmet over kloden i et fast greb.

Krokodiller dominerede verden

Et lille hoved med en spids snude og stumpe tænder placeret på en fire meter lang krop tæt belagt med tykke benplader og med lange, spidse pigge stikkende ud fra halsen og nakken – de såkaldte aetosaurer var krokodilleslægtens bud på kampvogne, og de var blandt de mest almindelige planteædere på deres tid.

Deres heftige panser tjente et afgørende formål: beskyttelse. På trods af deres størrelse var aetosaurerne langtfra i sikkerhed. Overalt lurede andre mere frygtindgydende krokodilleslægtninge.

Triastiden vrimlede med bizarre krokodilleslægtninge

For over 200 millioner år siden var krokodilleslægten ekstremt mangfoldig.

Krokodiller

Aetosaurerne

Aetosaurerne var slægtninge til krokodillerne, men på overfladen lignede de mere de pansrede dinosaurer, som dukkede op langt senere.

Krokodiller

Phytosaurerne

Phytosaurerne lignede krokodiller meget, men de var ikke forfædre til nutidens krokodiller. De uddøde ved slutningen af triastiden.

Krokodiller

Rauisuchierne

Mange af de såkaldte rauisuchier gik udelukkende på to ben. De var tidens dominerende landrovdyr.

Krokodiller

Krokodillernes forfædre

De direkte forfædre til nutidens krokodiller var i triastiden små hurtige landdyr.

Ved vandkanten måtte aetosaurerne – men også dinosaurerne – holde udkig efter phytosaurerne. De lignede på mange måder nutidens krokodiller, men deres tænder var mere knivformede, og deres næsebor sad højt på hovedet, så de kunne gemme hele deres snude under vandet. De største phytosaurer blev ti meter lange og kunne formentlig nedlægge et hvilket som helst byttedyr, der kom for tæt på.

På landjorden regerede en anden slægtning til krokodillerne: rauisuchierne.

Deres kroppe var krokodillelignende, men i modsætning til nutidens krokodiller stod benene lodret under kroppen – ligesom hos pattedyr og dinosaurer. Det gjorde rauisuchierne i stand til at bevæge sig effektivt på land.

Nogle af dem gik endda på bagbenene og kom dermed til at ligne rovdinosaurerne. Ligesom phytosaurerne nåede de længder på ti meter.

Krokodilleslægten dominerede totalt. Derfor er det nærmest ufatteligt, at den få millioner år senere var tæt på totalt udryddet. Kun en enkelt gruppe overlevede ind i juratiden. De var små, slanke og adrætte dyr, som ofte gik på to ben eller endda klatrede i træer: forfædrene til nutidens krokodiller. Til gengæld eksploderede dinosaurernes stamtræ, og de overtog rollerne som økosystemernes konger. Først nu er vi begyndt at forstå, hvad der skete.

Dinosaurer var heldige med vejret

Dinosaurerne brød sig ikke om tørke. I den første halvdel af triastiden var klimaet stabilt og tørt – og dinosaurerne og deres nærmeste slægtninge var sjældne.

For 234 millioner år siden skete der et markant skift. Kloden fik pludselig mere regn. Den våde periode varede i omkring to millioner år, og italienske forskere har netop opdaget en af konsekvenserne.

Fastlåste ankler var dinosaurernes trumfkort

Smidige hofter og stabile ankler – en række anatomiske ændringer i bagbenene gjorde dinosaurerne til mestre i bevægelse og hjalp dem gennem klodens kriser.

Krokodilleslægtninge: Spredte ben kræver smidig ankel

Hos phytosaurerne gik lårbenet ind i en lukket hofteskål, og en smidig ankel var nødvendig, for at dyrene kunne gå med benene spredt.

Krokodilleslægtninge: Lukket hofte hænger ved

Rauisuchierne havde lodret benstilling, men hofteskålen og anklen beholdt nogenlunde den samme form som hos phytosaurerne.

Dinosaurer: Hullet hofte gav mere smidighed

Et knæk i lårbenet samt en hullet hofte gjorde formentlig dinosaurerne mere adrætte, mens en fastlåst ankel sikrede stabilitet under gang.

I det nordlige Italien har de fundet en række fossile fodspor fra perioden før, under og efter den regnfulde tid. Før regnen kom, var mindst 80 procent af sporene fra krokodilleslægtninge.

Under perioden faldt tallet til 50 procent, mens den anden halvdel tilhørte dinosaurer og deres slægtninge. Få millioner år efter at regnen igen var stilnet af, stod dinosaurerne for over 90 procent af fodsporene.

Regnen hjalp dinosaurerne på vej, og de blev de dominerende planteædere i mange, men langtfra alle økosystemer på kloden.

I en bred zone omkring ækvator var klimaet fortsat ekstremt tørt, og på trods af at regionen havde et rigt dyreliv, var der tilsyneladende ingen dinosaurer.

Da klimaet for omkring 215 millioner år siden blev en smule mildere, begyndte dinosaurerne så småt at rykke tættere på ækvator.

Våd periode pressede planteæderne

234 millioner år siden:

En temperaturstigning på 3-4 grader samt langt mere nedbør medførte store ændringer, bl.a. for klodens planteliv, som efter denne periode blev domineret af nåletræer – og forandringerne gik hårdt ud over tidens planteædere, heriblandt krokodillernes slægtninge aetosaurerne. Årsagen til klimaskiftet skal måske findes i øget vulkansk aktivitet.

Oliver Larsen

Ekstreme klimabælter går i opløsning

215 millioner år siden:

De skarpe grænser mellem klodens klimabælter blev opblødt. Det betød, at rovdinosaurer rykkede tættere på ækvator og kom til at konkurrere med krokodilleslægtens toprovdyr, rauisuchierne.

Oliver Larsen

Superkontinentet flækker på langs

201 millioner år siden:

Superkontinentet Pangæa begyndte at bryde op langs det vestlige Afrika, og bevægelserne udløste enorme vulkanudbrud. Omkring 2-3 millioner kubikkilometer lava flød ud over kontinentet, og resterne af denne lava kan i dag findes i både Nord- og Sydamerika, Europa og Afrika. Alle krokodilleslægtninge uddøde med undtagelse af en enkelt gruppe – forfædrene til nutidens krokodiller.

Oliver Larsen

To heldige klimaskift havde bragt dinosaurerne op på siden af krokodillernes slægtninge, men der skulle et enkelt lykketræf mere til for at sikre dem verdensherredømmet.

For 200 millioner år siden begyndte Jordens eneste kontinent at bryde op. Resultatet var ekstrem vulkanisme, der udryddede stort set alle krokodillernes slægtninge.

Dinosaurerne blev skånet og overtog siden Jorden. Spørgs-målet er nu, hvorfor dinosaurerne klarede katastrofen så godt.

Grønland har svaret

Den lavtstående sol rammer de østgrønlandske bjergsider, og jeg sidder bøjet over de rødbrune klipper.

Min hånd glider hen over det, som for 207 millioner år siden var en mudret flodbred, og stopper ved en lille fordybning.

Den har en karakteristisk form, der ikke er til at tage fejl af: Det er et dinosaurfodspor.

Foran mig er en hel række af spor – et øjebliksbillede af en lille rovdinosaur, som engang pilede afsted langs vandet.

De grønlandske klipper er fyldt med tusindvis af ældgamle fodspor, og sammen med knoglerne fortæller de en interessant historie.

Hundredvis af 10-20 centimeter lange, tretåede fodspor viser, at små rovdinosaurer pilede hen over de grønlandske flodsletter.

© Jesper Milàn

Mens dinosaurernes knogler er i undertal sammenlignet med knogler fra krokodillernes slægtninge, dominerer dinosaurerne fuldstændigt, når det kommer til fodspor.

Kun et enkelt dårligt bevaret spor er tilsyneladende fra en krokodilleslægtning. Resten er dinosaurspor. Og den skæve fordeling tegner et klart billede: Dinosaurerne var altid på farten, og de tilbagelagde langt flere meter end deres konkurrenter.

Den mere aktive livsstil var formentlig et resultat af en række anatomiske og fysiologiske nyskabelser.

Mange dinosaurer havde hulrum i knoglerne

Ligesom visse af krokodillernes slægtninge havde dinosaurerne deres ben lodret under kroppen, men dinosaurerne tog tilpasningen et skridt videre. Leddet mellem lårben og hofte var mere fleksibelt hos dinosaurerne, og deres ankler var mere stabile. Begge dele tillod en mere effektiv bevægelse.

Dinosaurernes stofskifte var formentlig højere, så de bedre kunne opretholde aktivitetsniveauet, og mange dinosaurer, heriblandt vores grønlandske rovdinosaur, havde hulrum i knoglerne – en del af et mere effektivt åndedrætssystem.

Dinosaurerne havde muligvis ikke overtaget kloden uden hjælp fra klimaændringer og vulkaner – men de var uden tvivl mestre i at udnytte de nye muligheder.

Deres evne til at bevæge sig hurtigt og effektivt gjorde dem bedre til at håndtere krisetilstande. Så snart triastidens sidste katastrofe havde sluppet sit tag på Jorden, var dinosaurerne klar til at overtage økosystemerne. Og de holdt fast i herredømmet i 135 millioner år – indtil deres held vendte, og de led den samme skæbne som krokodillerne.

Film: Jagten på Grønlands dinosaurer

Enorme padder, tidlige pattedyr og tonstunge dinosaurer. Fortidens Grønland vrimlede med liv, og forskerne gør stadig nye fund. De er godt i gang med at afsløre, hvem der regerede i toppen af den grønlandske fødekæde.

Selv tidens største rovdyr kunne dog ikke hamle op med det, som forskerne nu har fundet spor af i de rødbrune klipper.

Se hele historien om Grønlands drabelige fortid i vores helt nye mini-dokumentar, Jagten på Grønlands dinosaurer. God fornøjelse.

Læs også:

Dinosaur colour
Dinosaur

Hvilke farver havde dinosaurerne?

1 minut
Dinosaur

Hvordan bliver dinosaurer vejet?

1 minut
Dinosaur

Naturkatastrofe banede vejen for dinosaurerne

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!