Reportage: På sporet af Europas T. rex

Det er ofte vanskeligt at bestemme, hvilken type dyr et fossil tilhører, men hvirvlen her er så stor, at den kun kan stamme fra én dyregruppe – dinosaurer.

Og det er ikke en hvilken som helst dinosaur, Mateus er på sporet af. Tidligere fossilfund har nemlig afsløret, at et af klodens største landrovdyr regerede netop her ved Portugals kyst.

Kystklipper var et floddelta

Dinosaurerne erobrede for alvor verden i juratiden for ca. 201 til 145 millioner år siden. På det tidspunkt var Lourinhã-formationen et stort floddelta, som myldrede af dinosaurer. Klimaet var mildt og lunt, og området domineret af nåleskove og store bregner.

Langs floder og vandløb sikrede vådt sand og mudder, at både knogler og fodspor fra en lang række arter blev gemt for eftertiden. Derfor er Lourinhã-formationen i dag et af de bedste steder i Europa at lede efter fossiler.

En lang række dinosaurer fra den yngre juratid er fundet i området, heriblandt Miragaia, en planteædende stegosaur med plader på ryggen og en usædvanlig lang hals; den langhalsede sauropod Dinheirosaurus lourinhanensis, opkaldt efter byen Lourinhã; og den måske kendteste kødæder i juratiden, Allosaurus.

Men trods sine knap ni meter og en vægt på omkring to et halvt ton var Allosaurus ikke områdets største rovdyr.

Knoglemønster træder frem

Trin for trin, kampesten for kampesten nærmer forskerne sig stedet, hvor Octávio Mateus fandt hvirvlen. Vejen er stejl og snoet, men forskerne hopper med lethed fra sten til sten.

Da de træder ud på en klippeafsats, kan de tydeligt se hvirvlen bule ud fra en kampesten. Umiddelbart ligner fossilet bare en sort klump, men ved nærmere eftersyn træder et mønster af tusindvis af striber frem. Striberne er dannet af de fibre, der udgjorde knoglen.

Octávio Mateus og Micael Martinho begynder arbejdet med at løsne knoglestykket fra stenen. Selvom de har medbragt moderne værktøjer i form af en batteridrevet diamantsav og en luftboremaskine, involverer denne type feltarbejde stadig meget manuelt arbejde.

Med hammer og mejsel bliver små stykker klippe metodisk hugget væk omkring fossilet.

Det er dog ikke sikkert, palæontologerne kan fastslå, hvilken dinosaur hvirvlen tilhørte. Bestemmelsen afhænger nemlig af, om det er muligt at udpege artsspecifikke detaljer, som først står klart, når fossilet senere bliver undersøgt i laboratoriet.

Men Mateus og Martinho har en formodning. Hvirvlen tilhører muligvis en gigantisk Torvosaurus – en kødæder med et gab, som næsten kunne matche dinosaurernes konge, Tyrannosaurus rex.

Dræber kom vidt omkring

Torvosaurus gurneyi er den største kødæder, der nogensinde har betrådt det europæiske kontinent. Giganten opstod i den sene juratid og tilhørte familien megalosaurider – en gruppe af kødædende dinosaurer, der levede i Europa, Nordamerika, Sydamerika og Afrika.

Det første fossil blev fundet i USA, og i slutningen af 1970’erne blev dinosauren navngivet. I første omgang mente palæontologerne, at Torvosaurus kom fra Nordamerika, men da fossiler dukkede op i Portugal, blev den teori udfordret.

I årevis har forskerne ment, at en del af en kæbe fundet i Lourinhã-formationen i 2006 tilhørte den nordamerikanske art kaldet Torvosaurus tanneri, men et forskerhold med deltagelse af Octávio Mateus konstaterede efter en omhyggelig analyse i 2013, at kranieknoglerne havde særpræg, der adskilte dem fra de nordamerikanske kranier.

Og da et af de ældste fossiler af et endnu ubestemt medlem af Torvosaurus-slægten dukkede op i Tyskland i 2020, forstærkede det billedet af, at dinosauren er en europæisk art.

Store rovdyr spiller stor rolle

I to dage arbejder palæontologerne på det sted, hvor Octávio Mateus fandt hvirvlen. Undervejs dukker andre fossiler op – bl.a. noget, der ligner et ribben. Målet er at få alle knoglerne fri, men lige nu er det umuligt at sige, hvilken dinosaur de tilhørte. En ting er dog sikker: Størrelsen afslører, at de er for små til at stamme fra en Torvosaurus.

Fund af Torvosaurus-fossiler har været relativt sjældne i Portugal, siden forskerne fandt et stykke af en overkæbe i 2006. De ved derfor stadig meget lidt om juratidens toprovdyr, hvilket betyder, at ethvert nyt fossilfund er ekstra værdifuldt.

“Toprovdyr spiller en central rolle i fødekæden, og viden om dem bidrager til en forståelse af fødekæden som helhed,” forklarer Octávio Mateus.

Fund af yderligere Torvosaurus-fossiler vil også kunne hjælpe forskerne med at forstå, hvor arten opstod, og hvordan den spredte sig.

Og på tredjedagen sker det.

Ved morgenmadsmødet, hvor slagplanen for dagens feltarbejde bliver lagt, fortæller Octávio, at der er et meget lovende fund, han gerne vil se nærmere på. Fundet er gjort i et område af Lourinhã-formationen, som endnu ikke er blevet undersøgt, og er efter alt at dømme et stykke af en tand.

Størrelsen afslører, at det kun kan komme fra ét dyr.

Monsteret målte 11 meter

De hidtidige fossiler af Torvosaurus, bl.a. stykket af overkæben, afslørede, at kødæderen jagede store byttedyr – måske endda de langhalsede sauropoder, som også levede i området omkring Lourinhã.

Torvosaurus kunne blive op til 11 meter lang og vejede mellem fire og fem tons. Til sammenligning målte T. rex ca. 12 meter og vejede omkring ni tons. Men selvom den i længde og udseende lignede T. rex, havde Torvosaurus ikke helt samme bidstyrke som kridttidens hersker.

Torvosaurus’ tænder lignede kødknive og skar let gennem muskler, men de var relativt smalle og ikke nær så robuste som hos T. rex, hvis tandrod var næsten lige så lang som selve tanden. Tænderne hos T. rex var også markant tykkere, hvilket betød, at de knuste alt på deres vej.

De manglende knogleknusende egenskaber skal dog ikke tage noget fra Torvosaurus, som stadig var udstyret med juratidens kraftigste bid og med sin blotte størrelse terroriserede områdets planteædere i millioner af år.

Rektangel hakkes løs

Efter morgenmødet vandrer forskerholdet i den bagende sol ud til stedet, hvor tandstykket blev fundet. Octávio Mateus peger på noget gråbrunt og ovalt, der stikker en halv centimeter ud fra en sten. Han er ikke i tvivl. Det er roden af en tand.

På det bredeste sted måler tandroden ca. to centimeter. Overfladen skinner og er jævn at røre ved, næsten glat.

Som de fleste rovdinosaurer udskiftede Torvosaurus tænderne med jævne mellemrum, da de ofte knækkede af under voldsomme kampe. Derfor betyder fundet af en tand ikke nødvendigvis, at resten af dyret er i nærheden.

Gruppen begynder arbejdet, og med diamantbor og hammer blotlægger de metodisk et rektangel af sten omkring tandroden.

Med små stemmejern hakker de sig herefter omhyggeligt nærmere fossilet.

Stenslag flyver omkring dem, indtil en knagende lyd afslører, at det rektangel af sten, der i omkring 150 millioner år har indkapslet Torvosaurus-tanden, nu er løsrevet fra stenblokken.

Forskerne uddeler highfives. Missionen er fuldført.

En sådan tandrod har ofte en begrænset videnskabelig værdi, da den ikke fortæller meget om, hvordan ejermanden levede. Men med dette fund forholder det sig anderledes. Senere analyser viser nemlig, at Torvosaurus gurneyi regerede i Portugal to-tre millioner år tidligere, end forskerne hidtil havde troet.

Europas T. rex har dermed fået endnu flere år på tronen.