Skandinavien var monstrenes paradis

Knogler og tænder er væltet frem af klipperne i de seneste år og afslører Nordens tidligste beboere. Fundene tegner en verden fyldt med blodtørstige giganter, der levede helt frem til for 3,5 millioner år siden.

Knogler og tænder er væltet frem af klipperne i de seneste år og afslører Nordens tidligste beboere. Fundene tegner en verden fyldt med blodtørstige giganter, der levede helt frem til for 3,5 millioner år siden.

Claus Lunau

Et gigantisk, skællet dyr patruljerer hen over det, der engang skal blive Danmark. Flittigt bliver den kløftede tunge slynget ud af munden og får færten af et bytte. Dyret sætter af med et kraftigt halesvirp og accelererer.

Som en pil skyder det gennem vandet, direkte frem mod en passerende haj. Gabet spiles fuldt op og omfavner hajen, som aflives med et knogleknusende bid og sluges i to mundfulde.

66 millioner år senere er en gruppe danske fossiljægere ved at gennemsøge Møns Klint. Frem af kalken kommer en af de tænder, som tog livet af hajen. I 2021 afslører nærmere undersøgelser, at tandens ejermand er en helt ny art i de nordiske farvande – den op mod 16 meter lange havøgle Prognathodon.

Mosasaurus tand
© Sten Lennart Jakobsen

Ny dræberøgle fundet i Danmark

I 2021 afslørede analyser af to tænder fra Møns Klint og Stevns Klint en ny mosasaur-art i nordiske farvande. Prognathodon var et gigantisk rovdyr, der kunne blive op mod 16 meter langt.

Rovdyret tilhørte en gruppe af svømmende krybdyr kaldet mosasaurer, som skabte skræk og rædsel i den sene kridttid. Men de er langtfra de eneste monstre, der har hærget Norden.

I de seneste to årtier har forskerne fundet en række fossiler, der løfter sløret for en bizar og bestialsk verden fyldt med langhalsede giganter, bidske rovdinosaurer og det mest brutale bid, der nogensinde har eksisteret.

Knogle blev boret ud af havbunden

Norden har gennemgået radikale forandringer i løbet af de ca. 650 millioner år, dyrelivet har udfoldet sig på Jorden.

Under det meste af triastiden for 252-201 millioner år siden var klodens landmasser samlet i ét superkontinent kaldet Pangæa. Havniveauerne var lave, men mod slutningen af perioden begyndte Pangæa at bryde op, hvilket fik vandstanden til at stige.

Desværre er de fleste fossiler fra denne tid forsvundet i vores del af verden.

Store dele af Sverige og Norge er i dag slidt ned til grundfjeldet, bl.a. fordi istidsgletsjere skøjtede hen over landjorden og fjernede de geologiske lag, som indeholdt fossilerne.

I Danmark er problematikken vendt på hovedet. Her er lagene de fleste steder dybt begravet under jordens overflade og er umulige at nå ned til uden omfattende boringer og udgravninger.

Derfor er det relativt få steder i Norden, som kan fortælle noget om fortidens dyr.

Et af stederne er Svalbard i Norge. Her er det ældste tegn på større dyr i Norden fundet i 240 millioner år gamle aflejringer. Dyret tilhørte en gruppe kødædende hvaløgler kaldet iktyosaurer.

Fossilfund fra England afslører, at iktyosauren kunne blive helt op til 36 meter lang. Dermed overgår den blåhvalen og er det største dyr, der nogensinde har eksisteret.

Dinosaurskov
© SPL

Norden blev hjem for dinosaurer og havøgler

Antallet af dyrearter eksploderede for 541 millioner år siden. Det banede vej for adskillige monstre og giganter, som indtog Nordens landmasser og farvande i de følgende millioner af år.

541 millioner år siden

Dyrenes udvikling tager fart
Under den kambriske eksplosion dukker adskillige nye dyrearter op. Det er her, at de første små krebsdyr, muslinger og ormedyr opstår. Nogle dyr måler op mod 20 centimeter, hvilket var relativt stort for den tid.

Trilobit fossil
© Shutterstock

240 millioner år siden

Krybdyr dominerer de indre farvande
De ældste spor af større rovdyr dukker op i triastiden. Delfinlignende hvaløgler kaldet iktyosaurer med en længde på op til 36 meter og 22 centimeter store øjne jager dybt i de nordiske farvande.

Ichtyosaurus
© Ritzau Scanpix

190 millioner år siden

Dinosaurer hersker på land
I begyndelsen af juratiden trasker adskillige dinosaur-arter rundt i det, som i dag er Norden. Her lever både hornede og pansrede dinosaurer, bidske rovøgler og den langhalsede Plateosaurus.

Dino
© Ritzau Scanpix

66 millioner år siden

Masseudryddelse baner vej for pattedyr
Dinosaurer, mosasaurer og en række andre dyr uddør på grund af efterdønningerne af meteornedslaget i Mexico. Pattedyr og fugle overtager mange af de økologiske nicher, som førhen var besat af krybdyr.

Sabeltiger
© Shutterstock

Hvaløglerne var ekstremt succesfulde og eksisterede i hele 140 millioner år.

Kroppen var strømlinet og mindede om delfiners, mens øjnene havde en diameter på 22 centimeter, hvilket gjorde hvaløglerne i stand til at spotte byttedyr på helt ned til 1600 meters dybde.

For 220 millioner år siden, i triastiden, begynder de første dinosaurer at dukke op, heriblandt Nordens ældste dinosaur, som blev opdaget ved et rent lykketræf.

Under olieboringer i Nordsøen i 1997 fandt borebisserne et fossil 2,3 km under havbunden.

I første omgang troede forskerne, at det var forstenet plantemateriale, men i 2003 blev fossilet nærstuderet og viste sig at være knoglerester fra en tobenet dinosaur kaldet Plateosaurus, der formentlig opstod for 215 millioner år siden.

Fodspor viser glimt af giganter

På samme tid trampede den ca. otte meter lange, kødædende dinosaur Grallator giganteus rundt i det nordvestlige Skåne.

Det afslører 32 centimeter lange fodspor, som er fundet i et område med flere dinosaurspor fra den tidlige juratid.

Juratiden strakte sig fra for 201 til for 145 millioner år siden, hvor opbrydningen af Pangæa begyndte at tage fart. Havniveauerne steg yderligere, og vandmasserne skyllede ind over store landområder. Det skabte flere mudrede kystmiljøer, hvor dinosaurerne kunne efterlade tydelige spor.

I sjældne tilfælde blev sporene bevaret, hvis fordybningerne blev fyldt op med sand, der med tiden forstenede og kom til at rage op som relieffer.

Dinosaur fodaftryk

Spor efter tretåede rovdinosaurer er fundet både i Skåne og på Bornholm. Fodsporet på billedet måler 25 centimeter og stammer fra et op mod fire meter langt rovdyr.

© Jens Kofoed/NaturBornholm

Kystlinjen gik også gennem Bornholm, hvilket er en af årsagerne til, at øen i dag byder på en række dinosaurfund.

Et 25 centimeter langt fodspor bestående af tre aflange tæer med kløer afslører, at rovdinosaurer levede på øen for 170 millioner år siden. Forskerne anslår, at dinosauren målte fire meter, men det er intet sammenlignet med andre bornholmske fodspor fra samme tidsperiode.

Fodsporene er ca. 70 centimeter lange og stammer fra en langhalset sauropod på op mod 25 meters længde.

Dermed fandt også de største landlevende dyr i klodens historie vej til Skandinavien.

Brutal havøgle regerede

Mens dinosaurerne herskede på landjorden, banede de stigende vandstande i slutningen af juratiden vej for flere frygtindgydende havmonstre.

Efter omfattende udforskninger ved Slottsmøya Formationen på Svalbard i 2012 stødte forskere bl.a. på fossiler af en tætbygget svaneøgle, som blev døbt Pliosaurus funkei.

Havuhyrer dominerer listen over de mest frygtindgydende dyr, der har huseret i Norden gennem tiderne.

Pilosaurus
© Shutterstock

1. Svaneøgle bed hårdere end T. rex

For 147 millioner år siden svømmede den 13 meter lange svaneøgle Pliosaurus funkei rundt i de nordiske farvande. Alene kraniet målte to meter, og de kraftige kæber leverede et bid, der var fire gange så hårdt som en T. rex’.

Mosasaurus
© Shutterstock

2. Mosasaurer havde slangemund

Mosasauren Prognathodon kunne blive op mod 16 meter lang. Kæberne var fleksible som på en slange, så munden kunne åbnes på vid gab. Dyret levede i den sene kridttid og uddøde for 66 millioner år siden.

Megalodon
© Shutterstock

3. Hajkæber var besat med 276 savklinger

Den 18 meter lange og 50 tons tunge fortidshaj megalodon levede for 23-3,5 millioner år siden, bl.a. i danske farvande. Hajens frygtindgydende gab rummede 276 savtakkede tænder, som målte op mod 18 centimeter i længden.

Havøglen var 10-13 meter lang og havde fire finner. De bagerste blev formentlig brugt til at give ekstra fart, mens de forreste satte kursen.

I modsætning til de fleste svaneøgler havde pliosauren hverken en lang hals eller et lille hoved. I stedet havde den et to meter langt kranie, der var mindst dobbelt så stort som kraniet på en T. rex.

Forskerne anslår, at de kraftige kæber leverede en brutal bidkraft på ca. 140.000 newton – op til fire gange så meget kraft, som T. rex’ mundtøj kunne præstere.

Bidstyrken blev formentlig brugt til at smadre skal-beskyttede blæksprutter kaldet ammonitter.

140.000 newton var kraften i Predator X’ bid – 28 gange kraftigere end en nilkrokodilles.

Den brutale havøgle, som har fået øgenavnet Predator X, levede for ca. 147 millioner år siden.

Her lakkede juratiden mod enden, og havniveauerne var steget så meget, at det meste af Danmark lå under vand. Kun Bornholm var ikke dækket af hav.

Skåne og Bornholm er guldminer

Her traskede de sidste danske dinosaurer rundt, bl.a. Dromaeosaurides bornholmensis, som der både er fundet tænder og forstenet afføring, kaldet kropolitter, fra.

Dinosauren er verdens ældste dromaeosaur, som er en gruppe hurtigtløbende rovdinosaur.

Hvor Bornholm er Danmarks guldmine for fossiler, ligger Sveriges i Kristianstad-bassinet i Skåne. Her findes aflejringer fra den sene kridttid, hvilket har ledt til flere fascinerende fund.

Europas første, og Nordens eneste, fund af en hornet dinosaur er fx gjort i Kristianstad-bassinet.

Dinosauren tilhørte familien ceratopsider, som bl.a. omfatter den trehornede Triceratops. Den svenske dinosaur var dog betydelig mindre og uden kæmpe horn. Leptoceratops, som dinosauren blev navngivet, havde blot to små horn, der strittede ud fra siderne af hovedet.

Leptoceratops

Fossiler af Leptoceratops er fundet i Skåne. Navnet betyder “den tyndhornede”, da den svenske dinosaur var knap så veludrustet som sin mere berømte slægtning Triceratops.

© Shutterstock

Forskere har fundet både en tand og en knogle fra dinosauren, som levede i Skåne for 80 millioner år siden.

Tænderne er fundet ved daværende kystområder, og det har udfordret palæontologernes gængse opfattelse af, at hornede dinosaurer kun levede i tørre områder langt fra kysten.

Havuhyrer patruljerede kridthavet

Havniveauerne fortsatte med at stige, og mod enden af kridttiden var havet 200-300 meter højere end i dag. Det betød bl.a., at hele Danmark lå under vand.

Europa under vand

Under den sene kridttid var store dele af Nordeuropa dækket af vand – bl.a. Danmark, som lå 200-300 meter under havoverfladen.

© Shutterstock

Havet vrimlede med liv, og for omkring 90 millioner år siden skete der et tronskifte i Nordens farvande. Hvaløglerne forsvandt, og i stedet trådte en ny slags havøgler ind på scenen – mosasaurerne.

De havlevende krybdyr adskilte sig fra forgængerne, ved at de ligesom firben og slanger havde skæl.

Og akkurat som hos slangerne var mosasaurens kæber også ekstremt fleksible, så munden kunne gabe over ekstra store byttedyr.

I 2004 blev en tand fra en mosasaur fundet i Møns Klint i Danmark. I første omgang troede forskerne, at tanden tilhørte arten Mosasaurus hoffmanni, som der er fundet flere eksemplarer af.

Men da en anden tand blev fundet på Stevns Klint i 2019, gik et større detektivarbejde i gang. I 2021 kunne forskerne så endelig offentliggøre, at tænderne tilhørte en helt ny art i de nordiske farvande, den op mod 16 meter lange Prognathodon.

Interaktiv grafik: Kom helt tæt på mosasauren.

Mosasauren indtog toppen af fødekæden og åd alt lige fra fisk og hajer til krokodiller, ammonitter og mindre artsfæller.

Meteor banede vej for monsterhaj

Da en meteor bragede ind i Jorden for 66 millioner år siden, blev det startskuddet til radikale omvæltninger i dyrelivet.

På landjorden blev krybdyrenes dominans overtaget af pattedyrene, mens hvaler og hajer overtog toppen af havets fødekæde fra havøglerne.

Men det betød ikke enden på monstrenes regime.

For 23-3,5 millioner år siden var Norden hjem for den største og mest frygtindgydende haj, der nogensinde har eksisteret: megalodon.

Hajen kunne blive op mod 18 meter lang, veje 50 tons og havde en rygfinne på højde med et voksent menneske. Og så bestod dens 3,4 meter brede gab af 276 savtakkede, 18 centimeter lange tænder.

Megalodon er det seneste af Nordens kæmpemonstre, men formentlig langtfra det sidste, forskerne opdager. Monstrene, som hidtil er blevet identificeret, udgør blot en brøkdel af flere hundrede millioner års dyreliv.

Så efter al sandsynlighed venter nye, bizarre giganter blot på at blive fundet på Svalbard, i Skåne eller i Danmarks klinter.