Spektakulær dinosaurserie overgår fantasien

Så skete det endelig: Dinosaurerne er blevet vækket til live igen. Den nye dokumentarserie Prehistoric Planet giver os mere end nogen anden film eller serie en følelse af at være i selskab med virkelighedens forhistoriske kæmper.

Og ja, Prehistoric Planets dinosaurer ser ikke ud som dem, du er vant til at se. Og de opfører sig ikke, som de plejer at gøre. Men de er den ægte vare.

VIDEO: Se traileren til Prehistoric Planet her

Her får du et væld af gode grunde til at se serien, som har skabt jubelscener blandt dinosaurnørder overalt i verden – og et par enkelte mulige grunde til ikke at se den.

T. rex var et muskelbundt

Prehistoric Planet følger dagligdagen blandt en lang række arter, som levede på Jorden i den sene kridttid for lidt over 66 millioner år siden. Og hvis dyrenes udseende undrer dig, så skyldes det, at serien har gjort noget, som de fleste andre dinosaurfilm og -serier ikke har formået: Den har lyttet til videnskaben.

Væk er Jurassic Parks magre T. rex – i stedet får vi den massive klump af muskler, som den virkelige T. rex var.

Væk er de evige afbildninger af velociraptor uden en trævl på kroppen – i Prehistoric Planet ser vi dyret med hele sin fjerpragt. Og fjerene gør ikke bare velociraptor pænere at se på – de gør også rovdyret langt farligere.

I serien ser vi nemlig ikke bare forskernes bedste bud på dyrenes udseende, men også deres adfærd. Velociraptors vinge- og halefjer hjalp dyret med at styre, mens det løb og sprang – og i Prehistoric Planet ser vi fjerene brugt på spektakulær vis.

I en halsbrækkende scene jager velociraptor flyveøgler på en næsten lodret klippevæg – og det er en fest for øjnene.

Serien er fyldt med øjeblikke som dette. Vi ser 50 tons tunge kæmper slås. Vi ser T. rex svømme for sit liv. Og vi ser hornede dinosaurer kæmpe for livet i den arktiske vinter.

Og de computerskabte dyr er så realistiske, at du næsten kan mærke deres fjer og skæl.

Drømmehold står bag serien

Prehistoric Planets kombination af naturtro dyr og betagende landskaber er et resultat af et ekstraordinært samarbejde. Bag serien står BBC-holdet, der tidligere har lavet serier som “Vores planet”, samt firmaet MPC, som også har skabt dyrene i Disneys remakes af “Junglebogen” og “Løvernes konge”.

Seriens vigtigste bagmænd er dog forskerne. En række af verdens førende forskere har bidraget – og deres ekspertise skinner klart igennem.

Det er netop forskernes tydelige aftryk på serien, der får Prehistoric Planet til at adskille sig fra alle tidligere forsøg på at bringe dinosaurerne til live, heriblandt Jurassic Park.

Dinosaurerne i filmklassikeren fra 1993 var imponerende – men filmskaberne tog sig en lang række kunstneriske friheder, både med dinosaurernes udseende og med deres adfærd.

Et mere hæderligt forsøg på at genskabe dinosaurerne var BBC-serien “I dinosaurernes verden” fra 1999, der minder om Prehistoric Planet, men som på grund af budget og tekniske begrænsninger ikke kom helt i mål med videnskaben.

Prehistoric Planet lider ikke af nogen af de problemer. For første gang nogensinde får vi dinosaurerne at se som de ægte levende dyr, de var.

Men trods kavalkaden af højdepunkter har vi fundet to aspekter af Prehistoric Planet, der måske vil møde kritik. Det ene tilgiver vi dog. Og det andet er i virkeligheden seriens største force.

Dyr er ikke monstre

Det første kritikpunkt er, at man som seer ikke kan gennemskue, hvilke dele af serien der er baseret på hardcore videnskab, og hvilke dele der i stedet er fyldt ud med kvalificerede gæt fra forskerne. Skaberne har nemlig undladt at afbryde scenerierne med forskere, der forklarer videnskaben bag.

Indskudte forskerinterviews ville formentlig have ødelagt illusionen om at være tilbage i tiden, så det kan vi godt tilgive. Og heldigvis har Apple TV+ lavet ekstramateriale i form af korte klip, hvor forskerne forklarer centrale scener.

Et andet muligt kritikpunkt er seriens ofte adstadige tempo. I modsætning til andre film og serier om dinosaurer har Prehistoric Planet valgt at skrue gevaldigt ned for blodige kampe til døden og evigt brølende, aggressive rovdyr.

Men mens manglen på konstant action vil skræmme nogle væk, kan det også betragtes som seriens største force. Virkelige dyr undgår nemlig så vidt muligt at slås med livet som indsats. Og de brøler som regel ikke, før de løber efter deres bytte.

Seriens ofte stilfærdige scener er altså kun med til at underbygge følelsen af, at vi er i selskab med virkelighedens dinosaurer og ikke Hollywoods filmmonstre.