Hvor stor var T. rex?
En voksen Tyrannosaurus rex var mellem 11 og 13 meter fra snudespidsen til enden af halen og var op til 3,7 meter høj ved hoften. Kraniet kunne blive 1,4 meter langt.
T. rex' vægt er sværere at fastlå med sikkerhed, fordi dyrets muskler, fedt og andet blødt væv ikke er bevaret. Men forskerne kan give kvalificerede gæt ved hjælp af flere forskellige metoder.
Ved at se på de forhøjninger og fordybninger på knoglerne, hvor musklerne engang fæstnede, er det muligt at få en idé om størrelsen på T.rex' muskler. Forskerne kan så rekonstruere hele Tyrannosaurus rex på computeren og beregne T.rex' vægt.
Denne rekonstruktion af Tyrannosaurus rex er en af de mest videnskabelige korrekte i verden og er lavet af folkene bag computerspillet Saurian.
Alternativt kan forskerne måle omkredsen af T. rex' lårbensknogle – et mål som i nulevende dyr hænger tæt sammen med kropsvægten – og derfra udregne vægten.
De nyeste beregninger – med begge metoder – tyder på, at de største individer af T. rex vejede knap ni tons. Det svarer cirka til vægten af to afrikanske elefanter.
Var T. rex den største rovdinosaur?
En række forskellige rovdinosaurer er blevet udråbt til Tyrannosaurus rex' overmænd.
Det gælder blandt andet den sydamerikanske Giganotosaurus og den afrikanske Carcharodontosaurus. De to dyr er tæt beslægtede med hinanden og levede for knap 100 millioner år siden – 30 millioner år før T. rex.
I 1990'erne fandt forskerne nogle knogler, som viser, at Giganotosaurus og Carcharodontosaurus kunne blive op mod 13,4 meter lange. Dermed er de en smule længere end Tyrannosaurus Rex.
Nogenlunde på samme tid opdagede forskerne, at rovdinosauren Spinosaurus – som levede på samme tid og sted som Carcharodontosaurus – kunne blive næsten 16 meter lang.
T. rex var altså ikke den længste rovdinosaur. Men de nyeste beregninger af dyrenes vægt afslører, at T. rex formentlig var den tungeste.
Sammenligning af Tyrannosaurus Rex, Spinosaurus og Carcharodontosaurus. T. rex er den korteste af de tre, men den er kraftigere bygget, mere muskuløs og i det hele taget langt er T. rex tungere end de andre.
Giganotosaurus og Carcharodontosaurus vejede ca. 6,3 tons, mens Spinosaurus nåede op på 6,5 tons. Tyrannosaurus rex var altså flere tons tungere end sine konkurrenter.
T. rex' høje vægt skyldes, at den var væsentligt kraftigere bygget end de andre rovdinosaurer.
Var T. rex det største rovdyr nogensinde?
T. rex var den største af rovdinosaurerne - dømt på vægten - og dermed var T.rex også det største landrovdyr nogensinde. Ingen andre dyregrupper har frembragt landlevende rovdyr, der var tæt på T. rex i størrelse.
De, som kommer tættest, er formentlig de såkaldte rauisuchier - uddøde slægtninge til krokodillerne - der levede i triastiden for mellem 250 og 200 millioner år siden. Den største af dem, Fasolasuchus, blev 8-10 meter lang og har måske vejet omkring to tons.
Det største landrovdyr blandt pattedyrene er den nordamerikanske bjørn Arctodus simus, som levede for 800.000-11.600 år siden. Den var 1,8 meter høj ved skulderen og vejede op mod 1200 kg.
Krokodilleslægtningen Fasolasuchus og bjørnen Arctodus er blandt de største landrovdyr nogensinde, men de kan ikke måle sig med T. rex.
Men T. rex er ikke det største rovdyr, når vi medregner havets dyr.
Et af de største rovdyr, der nogensinde har, lever endda stadigvæk: Blåhvalen. Det største videnskabeligt bekræftede eksemplar af en blåhval målte 29,9 meter og vejede formentlig i nærheden af 180 tons.
Nutidens store hvaler – og de største nulevende hajer, såsom hvalhajen og brugden – lever dog hovedsageligt af små dyr eller i nogen tilfælde af store bløddyr. Det samme gælder formentlig de uddøde havkrybdyr ichthyosaurerne, som kunne blive lige så store som blåhvaler.
Disse kæmper nedlægger altså ikke store hvirveldyr, på samme måde som T. rex gjorde. Undtagelsen blandt hvalerne er spækhuggeren, men med en maksimal størrelse på 8 meter og 5,4 tons er den mindre end T. rex.
Men en række dyregrupper har frembragt rovdyr, som jagede store hvirveldyr og samtidig var større end T. rex:
- Hajer: Største art: Carcharocles megalodon Maksimal størrelse: 18 meter og 59 tons
- Hvaler: Største art: Livyatan melvillei Maksimal størrelse: 17,5 meter og 57 tons
- Pliosaurer: Største art: Pliosaurus macromerus Maksimal størrelse: 13 meter og 19 tons
- Mosasaurer: Største art: Mosasaurus hoffmannii Maksimal størrelse: 13 meter og 14 tons
Den største på listen, hajen C. megalodon, lignede i store træk nutidens store hvidhaj, men var tre gange så lang. Den levede samtidig med listens andenplads, hvalen Livyatan – så de to kan have mødt hinanden.
Nummer fire på listen, Mosasaurus, levede på samme tid som T. rex og besøgte også havet ud for T. rex' hjem i Nordamerika. Den levede desuden i Skandinavien.
Kæmpehajen C. megalodon var langt større end Tyrannosaurus rex.
Hvordan så T. rex ud?
Teorierne om Tyrannosaurus rex' udseende har ændret sig over tid – især inden for de sidste få årtier.
I 2012 fandt forskerne fossilet af Yutyrannus, som er en nær slægtning til T. rex. Fossilet viste tydeligt, at det meste af dinosaurens krop var dækket af op mod 20 centimeter lange hårlignende udvækster.
Udvæksterne er sandsynligvis en primitiv version af fjer, eftersom T. rex og dens slægtninge er nært beslægtet med fugle. Yutyrannus fik forskerne til at spekulere på, om T. rex også havde været dækket af hår eller fjer.
Men i 2017 fandt amerikanske palæontologer aftryk af hud fra en T. rex, og aftrykkene afslørede, at det meste af kroppen var dækket af skæl.
Skællene var dog så små – omkring en millimeter i diameter – at de ikke kunne skelnes fra hinanden på afstand. T. rex' hud har dermed formentlig set mere læderagtig ud end skællet.
Palæontologer har fundet aftryk af skæl ved T. rex' nakke, ryg og hale. T. rex' skæl er gengivet videnskabeligt korrekt i denne rekonstruktion af folkene bag computerspillet Saurian.
Trods fundet kan forskerne ikke udelukke, at T. rex havde fjer enkelte steder på kroppen.
I de senere år er forskerne også blevet klogere på udseendet af Tyrannosaurus rex' hoved.
Strukturen på overfladen af T. rex' kranie røber, hvilken type hud, der sad på ansigtet, og dermed kan forskerne sige, at T. rex formentlig havde:
- Tyk hornagtig hud øverst på snuden – måske til beskyttelse mod bid fra artsfæller
- Store skæl på siden af snuden – måske med farver til at imponere mager eller fjender
- Små hornknolde over øjnene – formentlig også til at imponere artsfæller
- Læber, som dækkede tænderne, når munden var lukket
Palæontologen Mark Witton har rekonstrueret T. rex' ansigt ved at sammenligne overfladestrukturen på dyrets kranie med lignende strukturer hos nulevende dyr.
Hvornår levede T. rex?
Tyrannosaurus rex levede i slutningen af kridttiden for mellem 68 og 66 millioner år siden. T. rex var dermed til stede, da Jorden for 66 millioner år siden blev ramt af en gigantisk asteroide, som udryddede dinosaurerne – med undtagelse af fuglene.
Dinosaurerne opstod for ca. 245 millioner år siden i triastiden og havde deres storhedstid fra begyndelsen af juratiden for 200 millioner år siden og frem til slutningen af kridttiden. T. rex levede altså kun i en meget kort periode sammenlignet med dinosaurernes samlede tidsalder.
Og i det store geologiske billede levede T. rex for relativt nyligt. Det store rovdyr er tættere på os i tid, end det er på mange andre velkendte dinosaurer. Stegosaurus og Brachiosaurus, der levede for lidt over 150 millioner år siden, er fx adskilt fra T. rex med ca. 85 millioner år, mens T. rex kun er 66 millioner år fra os.
Hvor levede T. rex?
Tyrannosaurus rex levede i det vestlige Nordamerika - fra New Mexico i syd til Canada i nord. Området var dengang tempereret eller subtropisk med et varmt klima, som årligt oplevede en tørkeperiode efterfulgt af en heftig regnsæson.
Landskabet var præget af åbne skovområder, bjerge og dale med floder. Mod øst lå et enormt indhav, som i kridttiden bredte sig op gennem det centrale Nordamerika og delte kontinentet i to. På T. rex' tid var havet ved at skrumpe ind, men intet tyder på, at T. rex nogensinde vandrede til det østlige Nordamerika.
Tyrannosaurus rex' nærmeste slægtning, Tarbosaurus, levede i Asien, og nogle forskere mener, at T. rex selv kan være opstået i Asien for derefter at vandre ind i Nordamerika via en landbro i nord. Dermed kan Tyrannosaurus rex betragtes som en invasiv art.
T. rex levede på kontinentet Laramidia, som i dag udgør den vestlige del af Nordamerika.
Hvad spiste T. rex?
T. rex var uden tvivl en kødæder. T. rex' store tænder var ideelt udformet til at bide i kød, og de havde små savtakker på bagkanten, som hjalp med at skære i kødet.
I modsætning til hos andre rovdinosaurer, var T. rex’ tænder ekstremt robuste, og det store rovdyr havde desuden et af de kraftigste bid i Jordens historie. De to faktorer gjorde T. rex i stand til med lethed at bide knogler i stykker.
Tyrannosaurus rex' kranie og tænder var robuste og bygget til at kunne modstå et enormt tryk.
T. rex’ knogleknusende evner ses tydeligt på flere rester af planteædere, hvis knogler bærer dybe bidmærker fra T. rex eller er blevet bidt helt over.
Og et 45 centimeter langt stykke forstenet afføring, som højst sandsynligt stammer fra T. rex, er fyldt med knoglestumper. Ved at knuse knoglerne kunne T. rex få adgang til særlige mineraler og knoglemarv, som er rig på næring.
I alt regner forskere med, at T. rex i gennemsnit indtog over 140 kg kød om dagen.
Hvilke byttedyr jagede T. rex?
T. rex’ verden var fyldt med store planteædere, som var potentiel føde for rovdyret.
De mest almindelige var andenæbsdinosauren Edmontosaurus og den trehornede Triceratops, men området var også hjem for den pansrede Ankylosaurus, den tykpandede Pachycephalosaurus, den langhalsede Alamosaurus og mange andre.
Forskerne har fundet bidmærker fra T. rex på skeletter af Triceratops og Edmontosaurus, og de to planteædere udgjorde formentlig T. rex' mest almindelige fødekilde.
Som mange nulevende rovdyr gik T. rex formentligt primært efter unge dyr, som var nemmere at nedlægge.
Den op mod 12 meter lange Edmontosaurus og den ni meter lange Triceratops var blandt T. rex' foretrukne byttedyr.
Var T. rex ådselæder?
Et par forskere har foreslået, at Tyrannosaurus rex var en specialiseret ådselæder, som kun sjældent nedlagde sin egen mad.
Men den teori holder ikke vand af to forskellige årsager.
For det første er det meget svært at overleve alene på ådsler. Ådsler er en relativt sjælden ressource, og blandt nulevende dyr er det kun relativt små dyr eller dyr, som kan flyve og dermed afsøge store områder, der formår at leve udelukkende af ådsler.
Store dyr, som er kendt for at spise ådsler, fx den plettede hyæne, nedlægger selv 50-95 procent af deres mad. Og T. rex har formentlig haft en lignende strategi.
Den plettede hyæne har ry for at være en ådselæder, men den nedlægger det meste af sin mad selv. Det samme gjorde T. rex.
For det andet har forskerne fundet direkte beviser for, at T. rex angreb levende dyr.
I halen på planteæderen Edmontosaurus opdagede forskere en T. rex-tand, som kun kan være havnet der, hvis T. rex angreb dyret, mens det levede. Den halehvirvel, som tanden sidder i, er nemlig helet igen, sådan at T. rex-tanden er blevet helt indlejret i knoglen.
Hvordan jagede T. rex?
T. rex var ikke en hurtigløber. Dens knogler ville have knækket under vægten, hvis den bevægede sig hurtigere end 27 km/t.
Men T. rex kan alligevel godt have indhentet sit bytte. Undersøgelser afslører, at planteædere som Edmontosaurus formentlig var hurtigere end T. rex over kortere distancer, men at T. rex vandt på længere distancer, fordi dens lange ben betød, at den brugte mindre energi på hver tilbagelagt meter.
Forskerne mener desuden, at T. rex var usædvanligt manøvredygtig for et dyr på den størrelse, så den kunne vende relativt hurtigt under løb.
Endelig tyder nogle fund på, at T.rex levede i flokke med både unge og voksne individer. En ung T. rex løber langt hurtigere og er mere adræt end en voksen T.rex, og derfor kan de unge tyrannosaurer meget vel have hjulpet med at løbe byttet træt under jagt.
T. rex var ikke nogen hurtigløber, men den kunne formentlig holde et jævnt tempo i lang tid.
Havde T. rex nogen fjender?
T. rex levede side om side med en række frygtindgydende planteædere.
Den pansrede Ankylosaurus havde foruden sine benhårde panserplader en enorm kølle på halen, som kunne levere en knogleknusende slag.
Den tobenede Pachycephalosaurus kunne torpedere sine fjender med sin 25 centimeter tykke kuppel af massiv knogle øverst på hovedet. Og den langhalsede Alamosaurus kunne med en kropsvægt på op mod 80 tons formentlig uden problemer vælte selv en stor Tyrannosaurus rex omkuld.
T. rex' mest hyppige modstander var dog formentlig den hornede Triceratops, der med et par en meter lange horn i panden kunne spidde et overmodigt rovdyr.
Triceratops var en af de mest talrige planteædere i T. rex' hjemland.
Bidmærker fra T. rex på Triceratops-knogler tyder på, at T. rex var i stand til at dræbe unge individer af arten.
Nogle forskere mener, at T.rex nedlagde Triceratops ved først at vælte planteæderen om på siden. Derfra ville Triceratops have svært ved at komme op og forsvare sig.
Triceratops tabte dog langt fra altid kampen mod T.rex. Et fossil af planteæderen viser T. rex-bidmærker, som siden helede. Planteæderen overlevede altså angrebet.
Tyrannosaurus rex delte ikke sit hjem med andre store rovdinosaur-arter. Dens største kødædende nabo var Dakotaraptor, en stor slægtning til Jurassic Parks Velociraptor. Men med en kropsvægt på ca. 300 kg var Dakotaraptor ikke en trussel mod en fuldvoksen T. rex.
Sloges tyrannosaurer med hinanden?
Forskere har fundet flere eksempler på Tyrannosaurus rex-kranier med bidmærker fra andre tyrannosaurer.
T. rex havde et ekstremt kraftigt bid, og biddene gik ofte lige gennem kranieknoglerne. Men i mange tilfælde er mærkerne helet igen, så dyrene har altså overlevet kampen.
Lignende typer skader ses hos nulevende krokodiller og skyldes, at dyrene slås om dominans, territorier eller mager.
Flere fund tyder på, at T. rex ofte sloges med sine artsfæller.
Hvordan parrede T. rex sig?
Sex efterlader desværre ikke mange spor i fossile knogler, så hvis forskerne vil vide noget om dinosaurernes parringsadfærd, må de se på dinosaurernes nulevende slægtninge, fuglene og krokodillerne.
Begge dyregrupper har en enkelt kropsåbning, kaldet kloakken, som sørger for både udskillelse af afføring og udveksling af sæd, og dinosaurerne havde sandsynligvis samme system.
Mange fugle har ingen penis, men nogle har, og forskerne mener, at de tidligste fugle formentlig havde penisser. Det samme har krokodiller. Derfor er det sandsynligt, at dinosaurerne også havde penisser.
Hos krokodiller er penis et konstant erigeret organ, som gemmer sig i kloakken. Herfra kan det skydes ud, og sæd kan løbe via en dyb rille på organet.
Hankrokodillen smider sit ene bagben henover hunnens hale, så hans organ kan komme tæt på hendes kloak.
Fugles penisser kan bl.a. bestå i et langt snoet organ, som i nogle tilfælde er længere end dyret selv.
Præcis, hvordan T. rex' kønsorganer så ud, og hvilken parringsstilling det enorme dyr foretræk, kan forskerne foreløbig kun gætte på.
Hvordan uddøde T. rex?
Tyrannosaurus rex uddøde i slutningen af kridttiden for 66 millioner år siden sammen med en lang række andre dinosaurer. Kun en gruppe af dinosaurer overlevede masseudryddelsen: Fuglene.
Forskerne har længe diskuteret, hvad årsagen til masseudryddelsen var. Nogle mener, at voldsomme vulkanudbrud i Indien – nogle af de mest ekstreme i Jordens historie – udryddede dinosaurerne.
Men de fleste forskere er overbeviste om, at et gigantisk meteornedslag var hovedårsagen.
Meteoren var omkring ti kilometer i diameter og efterlod et krater – 180 kilometer i diameter – i Den Mexicanske Golf.
For 66 millioner år siden ramte en gigantisk asteroide Jorden med samme kraft som over 21 milliarder Hiroshimabomber. Asteroiden slog T. rex og størstedelen af alle dinosaurer ihjel.
Nedslaget har i første omgang udløst kraftige jordskælv, enorme tsunamier og en verdensomspændende regn af klippestykker. Dernæst kom en periode med syreregn, og til sidst blokerede enorme skyer af svovl og sod for Solens lys.
Skyerne holdt 98 procent af sollyset ude i måneder eller år, og klodens temperatur faldt med 15-30 grader. Først tre årtier senere var temperaturen tilbage til normalen.
Katastrofen udryddede omkring 75 procent af alle arter på kloden, herunder den store T. rex.
Kan vi genoplive T. rex?
I filmen Jurassic Park kloner forskere dinosaurer ved hjælp af dna fundet i fossile myg, der har været indlejret i rav i millioner af år. Idéen er, at insekterne har suget blod fra dinosaurer og derfor indeholder dinosaur-dna.
Da filmen kom ud virkede idéen ikke helt skør. Virkelige forskere havde udvundet dna fra insekter i rav, og kloning af dyr var inden for rækkevidde.
Rav er forstenet harpiks og kan bevare insekter, som for millioner af år siden blev fanget i den klistrede masse på træerne.
Siden da har undersøgelser vist, at dna'et i ravet formentligt var nutidig og altså ikke millioner af år gammelt.
For nyligt har påståede fund af ældgammelt dna i forstenede dinosaurknogler genoplivet drømmen om Jurassic Park og en levende T. rex. Men foreløbig peger de fleste beviser på, at dna'et stammer fra nulevende bakterier.
Og selv hvis dinosaur-dna var blevet bevaret, ville det sandsynligvis være i så dårlig stand, at kloning var umuligt.
Forskerne nærer altså ikke meget håb for, at vi nogensinde vil kunne genskabe T. rex og andre dinosaurer.
