Dinosaurer

T. rex’ barndom var forbudt for børn

Fundet af to fossile fostre afslører, hvordan T. rex begyndte sit liv. Nu kan forskerne endelig kortlægge den mest ekstreme opvækst i klodens historie.

Fundet af to fossile fostre afslører, hvordan T. rex begyndte sit liv. Nu kan forskerne endelig kortlægge den mest ekstreme opvækst i klodens historie.

Shutterstock

Langsomt spreder revnerne sig i det største æg, der nogensinde vil blive lagt på Jorden. Under skallen ligger en dunet og spinkel unge krøbet sammen, kæmpende for at komme ud. Lige nu er den spæde T. rex blot på størrelse med en familiehund, men om få år vil den være klodens største og mest frygtindgydende rovdyr.

I 2021 offentliggjorde forskere fra The University of Edinburgh i Skotland en undersøgelse af to 70-75 millioner år gamle tyrannosaur-fostre.

Fossiler af dinosaurunger er generelt yderst sjældne, og undersøgelsen af de to tyrannosaur-fostre har derfor givet et vigtigt indblik i rovdinosaurernes allertidligste udvikling.

Alt peger i retning af, at T. rex’ barndom og opvækst bestemt ikke var for børn.

Første fund af tyrannosaur-babyer

Fossilerne bestod af en kæbeknogle og en klo fra foden, som blev udgravet i henholdsvis Alberta i Canada i 2017 og i Montana, USA, i 1983, men som først nu er blevet røntgenskannet og analyseret.

Ud fra skanningsbillederne fremstillede forskerne tredimensionelle rekonstruktioner af knoglerne og konkluderede, at fossilerne stammer fra helt unge tyrannosaurer.

Baby dinosaur

Vha. kæbeknoglen fra et tyrannosaur-foster har forskerne konkluderet, at ungerne var ca. en meter lange, da de blev klækket. Derudover var de dækket af fjer.

© Greg Funston/D. Finnin/AMNH

Kæbeknoglen var en næsten tro miniatureudgave af kæben fra voksne individer og besat med otte små tænder, hvoraf nogle mindede om mælketænder. Hos flere nulevende krybdyr ryger tænderne ud, inden ægget klækker, hvilket har fået forskerne til at konkludere, at fossilerne stammer fra fostre, der aldrig nåede ud af ægget.

På baggrund af kæbelængden vurderede forskerne, at ungerne har været knap en meter lange ved udklækning – altså på størrelse med en fuldvoksen bordercollie. Dimensionerne gør tyrannosaur-ungerne til de største organismer, der nogensinde er klækket ud af et æg.

Længden på fostrene giver også en nogenlunde idé om, hvor store æg T. rex lagde.

De største æg, som forskerne med sikkerhed kender til, blev lagt af elefantfuglen, som uddøde for ca. 1000 år siden. De var ca. 30 cm lange og havde et volumen svarende til ca. 150 hønseæg. Men elefantfuglens unger var 10-15 procent mindre end de nyopdagede tyrannosaur-fostre.

Dinosauraeg
© Shutterstock
50 centimeter kan T. rex’ rekordstore æg have målt i længden.

Forskernes bud er derfor, at T. rex lagde aflange æg, som målte 40-50 cm og blev lagt i kuld på 20 eller flere ad gangen.

Fossil sad på sin rede

Hvordan T. rex udrugede sine unger, har hidtil været en gåde, men nu har et forskerhold fra Kina, USA og Frankrig muligvis fundet svaret.

Forskerne offentliggjorde i 2021 fossilet af en strudselignende dinosaur, der var i færd med at udruge 24 æg. Af dem var mindst syv på nippet til at klække og indeholdt knogler fra fostrene.

Dinosauren var en såkaldt oviraptor, der ligesom T. rex og de nulevende fugle tilhører dyregruppen theropoderne, som er kendetegnet ved at gå på to ben og have tretåede fødder.

Det forstenede skelet fra den strudselignende dinosaur sad sammenkrøbet med æggene under sig – akkurat som en moderne fugl på rede.

Fossilet viser samtidig, hvordan en tonstung T. rex kan have udruget sine æg uden at smadre dem. Dinosaurerne lagde nemlig æggene i en ring for at skabe et område i midten, hvor dyret kunne placere hovedparten af sin kropsvægt.

Dinosaur og dinosaur baby
© Zhao Chuang/PNSO/Shutterstock

Dinosaurernes konge rugede som en fugl

Forskerne har aldrig fundet et æg fra en T. rex, men på baggrund af fossilet fra en nært beslægtet rovdinosaur har de kunnet rekonstruere, hvordan T. rex lagde æg og udrugede sine unger.

Dinosauraeg
© Millard H. Sharp/SPL

Æg blev lagt i cirkler

Fundet af en rede fra T. rex’ nære slægtning, oviraptor, afslører, at dinosaurerne lagde æggene i en ring. Under udrugningen placerede hunnen hovedparten af sin vægt i den ægløse midte, så hun ikke knuste æggene.

Dinosauraeg
© Millard H. Sharp/SPL

Aflange æg var rekordstore

Undersøgelser viser, at T. rex-ungerne var op mod en meter lange ved udklækningen, og æggene må derfor have målt cirka 40-50 cm i længden. Det er større end elefantfuglens 30 cm lange æg, som ellers er den hidtidige rekordholder.

Dinosauraeg
© Millard H. Sharp/SPL

Ru æggeskal skabte luftveje

Mange dinosauræg fra kridttiden, hvor T. rex regerede, var ru og fyldt med såkaldte kamme og knuder. Ujævnhederne gjorde ægget mere stabilt og dannede passager, som sørgede for effektiv udveksling af ilt og kuldioxid gennem skallen.

Når rugeperioden var overstået, kæmpede den spæde T. rex sig ud af ægget. Hidtil har de fleste forskere ment, at ungen herfra skulle klare sig selv, da T. rex var en enspænder og for primitiv til avancerede sociale interaktioner samt yngelpleje.

Men den forestilling bliver nu udfordret.

T. rex levede i familieflok

Analyser af en massegrav i Utah, USA, afslører, at T. rex formentlig levede og jagede i flok, akkurat som ulve og løver. Massegraven, som blev opdaget i 2014, er fuld af fossiler – deriblandt skeletter fra fem tyrannosaurer.

Ud fra skeletternes størrelser vurderer forskere, at gruppen bestod af en voksen, en teenager og tre unger, der alle døde samtidig pga. en oversvømmelse. Alt tyder dermed på, at forældrene ikke blot udrugede æggene, men også beskyttede ungerne under opvæksten.

Og behovet for beskyttelse var akut.

Selvom nyfødte T. rexer var de største unger, der nogensinde er klækket ud af æg, var de nemlig spinkle af bygning og målte blot en tiendedel af en fuldvoksen artsfælle. Til sammenligning er voksne mennesker og elefanter kun op til fire gange højere end deres nyfødte unger.

Ungerne var derudover dækket med små fjerdun ligesom fugleunger, hvilket er et tegn på at, de havde svært ved at holde varmen og havde brug for camouflage i skovbunden.

T rex familie

T. rex-ungerne var et let bytte for andre rovdyr og større artsfæller. Derfor tyder alt på, at hunnen beskyttede sine unger i årevis, mens de voksede op.

© Jamers Kuether/SPL

Fossiler af T. rex-unger er uhyre sjældne, hvilket kan skyldes to ting: Enten har forældrenes beskyttelse været så effektiv, at størstedelen af ungerne nåede voksenalderen, eller også – og mere sandsynligt – er de blevet ædt, længe inden de voksede op.

I en verden med bidske rovdyr har ungerne sandsynligvis været lette ofre – ikke kun for andre rovdyr, men også for artsfæller.

Kannibalisme eksisterer i dag blandt krybdyr som komodovaraner, hvor ungerne tilbringer de første år af deres liv i træer for ikke at blive ædt af de voksne. Og noget tilsvarende kan sagtens være foregået blandt tyrannosaurerne.

Forskere anslår, at dødeligheden for nyklækkede tyrannosaurer lå på over 60 procent – primært som følge af rovdyr.

Ungernes arme havde funktion

Ud over at være hjælpeløse og dækket med dun adskilte ungerne sig også fysiologisk fra de voksne.

Mens fuldt udviklede tyrannosaurers arme lignede små, uduelige vedhæng, var de mere velproportionerede hos ungerne, som formentlig brugte armene til at indfange insekter og andre kryb med, indtil de som teenagere var klar til at æde større dyr og andre dinosaurer.

Ændringen af menuen fra slimede kryb til røde bøffer satte gang i en spektakulær forvandling.

I de tidlige teenageår var T. rex en lynhurtig jæger med slanke, knivlignende tænder. Selvom tænderne endnu ikke var så store og robuste som voksentænder, kunne de snildt flænse gennem byttedyrenes muskler.

Dinosaur kranie
© Shutterstock
5500 newton blev udløst, når en ung T. rex klappede kæberne sammen.

Amerikanske forskere fra universitetet i Wisconsin viste i en undersøgelse fra 2021, at teenagerne havde en bidkraft på ca. 5500 newton. Det er kraftigere end biddet fra fuldvoksne tigre og løver, men intet i sammenligning med en fuldvoksen T. rex, hvis bid havde en kraft på hele 35.000 newton.

Ud over at udvikle et kraftigere bid begyndte teenageren også at miste sine fjer, fordi den unge T. rex ikke længere havde behov for camouflering i skovbunden. Samtidig blev tænderne større og armene mindre i forhold til resten af kroppen, mens kropsvægten buldrede i vejret.

Teenagere tog 2 kg på om dagen

Dinosaurerknogler har ligesom træstammer vækstringe, der afslører, hvor gamle dyrene blev, og hvor hurtigt de voksede.

Et amerikansk forskerhold har analyseret skinnebensknoglerne fra to T. rexer kaldet “Jane” og “Petey”. Ved at kigge på afstandene mellem vækstringene afslørede forskerne i 2020, at fossilerne stammede fra to ungdyr i voksealderen, som var henholdsvis 13 og 15 år, da de døde.

Teenagerne var blot på højde med en hest, og forskerne vurderer derfor, at T. rex først for alvor fik vokseværk i 15-18-årsalderen.

Som 20-årig nåede T. rex en længde på 13 meter og en vægt på op mod ni tons. Det krævede en eksplosiv vægtforøgelse, som var omtrent fem gange hurtigere end hos mennesker. De slanke og lynhurtige teenagere tog over 2 kg på om dagen, svarende til mindst 750 kg om året, hvilket forvandlede dem til tonstunge og mindre mobile voksne.

Forvandlingen ledte til en anderledes jagtstrategi, hvor dyrene udskiftede bevægelighed og sprint med rendyrket brutalitet og knogleknusende bidkraft – et våben, som ikke kun blev brugt mod byttedyr.

Sex og slagsmål var dagens ret

Da palæontologer udgravede fossilet af den 13-årige tyrannosaur “Jane” i Montana i 2001, opdagede de, at kraniet var slemt medtaget. Det har givet forskere indblik i en ung T. rex’ voldsomme liv.

Hovedskallen var gennemboret af en række aflange huller, som i størrelse og form mindede om “Janes” egne tænder, hvilket tyder på, at hun var blevet skambidt af en jævnaldrende artsfælle.

Dinosaur kranie

Underkæben fra den 13-årige T. rex “Jane” har tydelige bidmærker fra artsfæller. Voldsomme slåskampe var formentlig en uundgåelig del af teeneagelivet.

© Tyler Keillor

Hullerne viste tegn på heling, hvilket formentlig betyder, at “Jane” overlevede slagsmålet, men aldrig kom sig helt over skaderne.

Kampskader registreres generelt langt hyppigere i fossiler af T. rex end hos andre dinosaurer, hvilket bestyrker opfattelsen af, at de unge dyr ikke stod tilbage for et rask slagsmål.

I 2006 gjorde forskere fx et spektakulært fossilfund, som har fået øgenavnet “De duellerende dinosaurer”. Fossilet viser en ung T. rex viklet ind i en tonstung Triceratops i færd med en drabelig kamp, der kostede begge parter livet.

Næsehornsøglen Triceratops anses ellers som et både for massivt og for farligt byttedyr for selv voksne T. rexer, men intet kunne tilsyneladende holde de unge tilbage.

Fossil

Fossilet “The Duelling Dinosaurs” viser en ung T. rex og en Triceratops fanget i et fatalt slagsmål.

© Seth Weinig/AP/Ritzau Scanpix

Ud over at slås har de unge tyrannosaurer – som alle andre teenagere – løbet hornene af sig.

I 2016 fandt forskere fra North Carolina State University kalciumspækkede knoglevæv i fossilet af en 16-årig hun. Vævet var først og fremmest en bekræftelse af, at T. rex lagde æg, men også at dinosauren allerede som teenager var fødedygtig.

Mod enden af den voldsomme opvækst blev ringen altså sluttet. Teenageren lagde æg og bragte den næste ekstreme generation af dunede dræberøgler til verden.