T. rex er tilbage på tronen

Navnet blev Scotty, og året var 1994. Det skulle tage årtier at få dyrets knogler ud af de hårde klipper, men i 2019 slog forskerne fast, at Scotty ikke alene er verdens største T. rex, den er også det største landlevende rovdyr, forskere nogensinde har fundet.

Med en længde på 13 meter og en vægt på 8,9 tons overgår det enorme dyr den hidtil største T. rex, Sue, med over 400 kg.

Og en ny sammenligning afslører, at Scotty var over to tons tungere end T. rex’ nærmeste konkurrenter til titlen som det største landrovdyr.

Scotty var så stor, at forskerne grubler over, hvordan det overhovedet var biologisk muligt. Men dens knogler fortæller også en anden overraskende historie, nemlig at endnu større rovdyr har levet på Jorden.

Lårbensknoglen afslører vægten

Et dyrs vægt giver forskerne et enestående indblik i dets biologi. Ifølge palæontologen David Hone har vægten indflydelse på dyrets indtag af føde, dets bevægelser og fart, stofskifte, vækst og adfærd.

Derfor var forskerne meget interesserede i at veje Scotty og de andre rovdinosaurer.

Men at veje et uddødt dyr er ikke en nem opgave. Forskerne kan måle dyrets højde og længde, men målingen kræver, at størstedelen af skelettet er bevaret, og det er sjældent tilfældet.

Og selv med præcise tal for højde og længde er vægten svær at udregne, fordi mængden af muskler og fedt er ukendt.

I de seneste årtier har T. rex måttet afgive sin titel som det største landrovdyr nogensinde, fordi forskerne har gjort nye fund af blandt andet den sydamerikanske Giganotosaurus og den afrikanske Spinosaurus.

Begge disse dyr overgår formentlig T. rex i længden – især Spinosaurus, som nåede op på over 15 meter. Men vægten har været sværere at fastlå med sikkerhed.

Ved at studere nulevende dyr har forskerne dog siden fundet frem til et enkelt mål, som kan give dem et godt bud på dyrets vægt: omkredsen af lårbensknoglen.

Lårbenet bar dyrets krop, og dets tykkelse afslører, hvor stort et pres knoglen var udsat for. I Scottys tilfælde er omkredsen 59 centimeter, og det giver en vægt på 8870 kg.

En anden T. rex, kaldet Sue, var tæt på med 8462 kg. Afstanden ned til de nærmeste konkurrenter blandt andre rovdyrarter er med to tons langt større.

I forskernes undersøgelse må to arter derfor dele andenpladsen med kun 6260 kg: Giganotosaurus og dens nære slægtning Tyrannotitan.

T. rex spurtede mod toppen

Forskerne kæmper nu med at forstå, hvorfor T. rex blev så stor, som den gjorde. Den tilhører en gruppe kaldet tyrannosaurerne, som også tæller omkring 30 andre arter, og den skiller sig klart ud fra sine nære slægtninge, når det kommer til størrelsen.

Tyrannosaurerne opstod 100 millioner år før T. rex selv, og i de første 80 millioner af de år var gruppens medlemmer små dyr på nogle få hundrede kg.

I denne periode levede de i skyggen af langt større rovdyr som allosaurerne og carcharodontosaurerne.

Sidst i kridttiden, for cirka 84 millioner år siden, ændrede billedet sig fuldstændigt. Pludselig nåede tyrannosaurerne op over halvandet ton. Men forskerne er endnu ikke sikre på, hvad der skete.

Problemet er, at fossiler fra de 25 millioner år, der leder op til skiftet, er sjældne. Forskerne ved dog, at kloden gennemgik omvæltninger i form af global opvarmning, ændringer i havniveauet og iltmangel i havene.

Hvad T. rex’ forfædre foretog sig i denne periode, har indtil for nylig været en gåde, men en række nye fund giver forskerne tiltrængte svar – og åbner op for nye mysterier.

I 2019 blev to nye tyrannosaurer beskrevet: den 96 millioner år gamle Moros intrepidus og den 92 millioner år gamle Suskityrannus hazelae.

Begge levede kun få millioner år, før de første enorme tyrannosaurer dukkede op – og begge vejede mindre end 100 kg. De nye fund afslører, at tyrannosaurernes vej til toppen var mere pludselig end hidtil antaget.

Forklaringen på den drastiske udvikling er formentlig, at voldsomme ændringer i blandt andet klimaet udryddede tyrannosaurernes konkurrenter, så T. rex’ forfædre havde frit spil.

Forskerne undrer sig dog stadig over, hvorfor det gik så stærkt – og hvordan det lykkedes T. rex at overgå tidligere rovdinosaurer med adskillige tons.

Kongen var overraskende adræt

En tung krop kræver meget energi, og den tvinger topfarten ned.

Derfor er der grænser for, hvor stort et rovdyr kan blive. Den enorme Spinosaurus overkom tilsyneladende forhindringerne ved at leve en stor del af sit liv i vand, som hjalp den med at bære vægten.

Giganotosaurus levede i en verden fuld af gigantiske – og meget langsomme – langhalsede dinosaurer og havde derfor rig adgang til mad på trods af sin lave topfart.

Men T. rex levede ikke i vand, og i dens nordamerikanske hjem var der kun få af de langhalsede kæmper. I stedet bestod T. rex’ bytte af de forholdsvis adrætte andenæbsøgler og hornede dinosaurer.

T. rex havde altså alle odds imod sig på sin vej mod toppen.

Tidligere har forskere ment, at T. rex overkom forhindringen ved kun at spise ådsler. Men fund af planteædere, hvis knogler bærer tegn på T. rex-bid, der siden er helet, viser, at T. rex angreb levende bytte.

I stedet skyldes T. rex’ succes formentlig, at den var helt anderledes bygget end andre store rovdinosaurer.

For det første havde T. rex en særlig type knogle i foden, der sandsynligvis fungerede som en slags støddæmper og fordelte vægten ud på resten af foden.

For det andet var T. rex’ underben relativt langt i forhold til lårbenet – et træk, der er karakteristisk for gode løbere.

For det tredje har computermodeller afsløret, at T. rex var overraskende manøvredygtig.

Selv fuldvoksne individer som Scotty kunne dreje deres krop mere end dobbelt så hurtigt som andre store rovdinosaurer.

Scotty fik hjælp af sine børn

Scotty var hurtig nok til at indhente sit bytte – i hvert fald over korte afstande. Men flere fund peger på, at kæmpen havde endnu et godt kort i ærmet: familie.

I 1997 fandt den canadiske palæontolog Phil Currie mindst 12 individer af T. rex’ nære slægtning Albertosaurus samlet i en massegrav.

Dyrene kan have levet hver for sig, indtil en kraftig oversvømmelse tvang dem sammen og dræbte dem. Men det er også muligt, at dyrene levede sammen i flok – og det ville give de store dyr en fordel, blandt andet når de skulle nedlægge et hurtigt bytte.

Forskerne håber nu, at et nyt lignende fund i USA kan kaste mere lys over sagen. Denne gang er det fire individer – en voksen, en teenager og to unger – af en anden nær T. rex-slægtning.

Andre fund bakker også op om, at T. rex var et socialt dyr. En række 70 millioner år gamle fodspor fra Canada stammer fra tre tyrannosaurer, der gik side om side i mudderet – muligvis på jagt efter andenæbsøgler.

Og en skade på underbenet hos den store T. rex Sue var ifølge nogle forskere så invaliderende, at dyret må have fået leveret maden af sin familie, mens skaden helede.

Endelig viser bidmærker på flere T. rexknogler, at kongen ofte sloges med sine artsfæller – et tegn på, at dyrene levede tæt sammen. Dette gælder også Scotty.

En voldsom, men helet skade på Scottys halehvirvler ser ud til at være forårsaget af et kraftigt bid fra en anden T. rex.

Hvis Scotty levede sammen med yngre artsfæller, ville de have udgjort et perfekt jagthold.

De unge dyr var langt slankere og hurtigere end Scotty, så de kan have løbet byttet træt – eller lokket det i et baghold – og Scotty og de andre voksne kunne så afslutte jagten med deres knogleknusende kæber.

T. rex kan miste titlen igen

T. rex’ adrætte krop og sociale adfærd hjalp den med at blive det største landrovdyr, som forskerne endnu har fundet.

Scotty har i den grad slået T. rex’ rekord fast – men dens enorme knogler peger samtidig på, at den imponerende titel kun er til låns.

Ligesom sine artsfæller voksede Scotty gennem hele livet, og dens enorme størrelse skyldes blandt andet, at den med en alder på over 30 år formentlig er det ældste kendte individ af sin art.

Forskerne har fundet over 50 andre T. rex-skeletter, der alle er yngre end Scotty, og alt tyder på, at Scotty må have været tæt på den maksimale alder og størrelse, som T. rex kunne opnå.

Andre store rovdinosaurer, som Spinosaurus og Giganotosaurus, er kun kendt fra nogle få skeletter, og sandsynligheden taler derfor for, at forskerne endnu ikke har set disse arters maksimale størrelse.

Fremtidige fund vil måske afsløre, at de kunne blive endnu større end Scotty.

Et lille stykke af en kæbe bakker op om, at i hvert fald Giganotosaurus måske blev en del større end tidligere troet.

Forskerne har svært ved at vurdere størrelsen på kæbens indehaver, men dyret kan have været op mod 6,5 procent længere og 20 procent tungere end den hidtil største Giganotosaurus.

I så fald ville den have vejet omkring otte tons – tæt på T. rex’ maksimale vægt.

VIDEO: Hvem ville vinde i en kamp mellem T. rex og Giganotosaurus?