De undersøgte et T. rex-skelet og fandt såkaldt medullært knoglevæv – en bestemt type væv, som normalt kun findes hos hunfugle, der skal til at lægge æg. Dette individ af T. rex var altså med stor sandsynlighed en hun.
Forskerne har ikke fundet vævet hos andre T. rex-skeletter, men det betyder ikke, at de alle var hanner. Hunner, som ikke skal til at lægge æg, har nemlig heller ikke vævet.
For at kunne kønsbestemme alle T. rex-skeletter havde forskerne altså brug for at finde en anden detalje i skelettet, som kunne afsløre kønnet. Og det har de gjort nu.
T. rex havde to vægtklasser
På en konference i 2021 præsenterede de amerikanske palæontologer Evan Jevnikar og Lindsay Zanno deres foreløbige resultater fra en banebrydende analyse. De to forskere havde undersøgt tværsnit af knoglerne fra en række forskellige T. rex-skeletter. Ligesom træer har knoglerne årringe, og forskerne kunne dermed tegne vækstkurver for hvert enkelt individ.
Til forskernes overraskelse fordelte vækstkurverne sig i to væsentlig forskellige kategorier. Halvdelen af individerne var vokset hurtigere og er blevet tidligere færdigudvokset end den anden halvdel. De hurtigtvoksende dyr endte med en kropsvægt på 5-7 tons, mens de langsomme endte på 8-10 tons.
Forskerne undersøgte en række forklaringer på forskellen; fx så de på, om forskellen skyldtes, at de to vægtklasser levede forskellige steder eller på forskellige tidspunkter. Kun én forklaring holdt dog vand – nemlig at forskellen skyldtes køn.
Men hvem var hanner, og hvem var hunner? Spørgsmålet ville være umuligt at svare på, hvis ikke et af de undersøgte skeletter var netop det skelet, som forskere tidligere har kønsbestemt via medullært knoglevæv. Dette skelet tilhører den mindste vægtklasse, og derfor mener forskerne, at T. rex-hunner formentlig var væsentlig mindre end hannerne.
Opdagelsen giver os et helt nyt indblik i T. rex’ adfærd og evolution. Den evolutionære årsag til hannernes store størrelse kan fx meget vel være, at hunnerne foretrak at parre sig med de største hanner, eller at hannerne ofte sloges og dermed drog fordel af en stor kropsstørrelse.
Størrelsens betydning for hannernes succes har måske ikke kun drevet udviklingen af stadig større hanner, men kan have bidraget til, at arten som helhed blev større. Dermed løfter den nye opdagelse lidt af sløret for, hvorfor T. rex blev det største landrovdyr nogensinde.