Gangtoucunia aspera

500 millioner år gamle fossiler løser evolutionær gåde

En særdeles velbevaret samling af fossiler fundet i den kinesiske Yunnan-provins har hjulpet forskere med at finde frem til, hvordan de første dyr, som var i stand til at danne skeletter, så ud.

En særdeles velbevaret samling af fossiler fundet i den kinesiske Yunnan-provins har hjulpet forskere med at finde frem til, hvordan de første dyr, som var i stand til at danne skeletter, så ud.

University of Oxford

Det anslås, at de første dyr som var i stand til at danne skeletter levede for 520 til 550 millioner år siden.

Beviset for disse dyrs eksistens er typisk ældgamle fossiler formet som hule rør med længder, som strækker sig fra 5 millimeter til adskillige centimeter.

Indtil videre har det ikke været muligt at fastslå, hvilke dyr der har lagt krop til disse fossiler, da dyrenes bløde væv ikke er blevet bevaret.

Men takket være et tilfældigt fund af fossiler i Yunnan-provinsen i det sydøstlige Kina har arkæologer gennem de små forsteninger nu fået indblik i liv, som har udspillet sig for cirka 514 millioner år siden.

Vævet gør forskellen

Fossiler er ikke noget nyt fænomen inden for arkæologien.
Og ved første øjekast troede arkæologerne derfor også, at fossilerne var et vidnesbyrd om en ormeslægt, der var beslægtet med ledorme som for eksempel regnorme.

500 millioner år gammel fossil.

På fossilet ses aflejringer af det ormelignende dyr, som tilhører arten Gangtoucunia aspera. Foruden munden ses de cirka 5 millimeter lange fangearme samt tarmen, som her er markeret med orange.

© University of Oxford

Det særlige ved disse fossiler er imidlertid, at de har bevaret deres såkaldt bløde væv fra fire ormelignende havdyr af arten Gangtoucunia aspera, hvilket betyder, at de er tættere beslægtet med eksempelvis vandmænd, søanemoner og koraller end med ledorme.

Enestående opdagelse

Fundet af de ældgamle fossiler afslører blandt andet, at disse primitive dyr havde en mund, som var omkranset af en ring af glatte fangearme med en længde på cirka 5 millimeter.

"Det er virkelig en én ud af en million-opdagelse." Dr. Luke Parry, evolutionsforsker

Forskerne vurderer, at fangarmene er blevet brugt til at stikke og fange byttedyr, såsom små leddyr, med. Fossilerne viser desuden, at disse dyr havde en tarm, som bestod af en række hulrum og kun var åben i den ene ende - som også var munden.

Det vigtigste er ifølge evolutionsforsker Dr. Luke Parry, som kalder opdagelsen for én ud af en million, imidlertid at disse fossiler nu kan klassificeres.

“Takket være disse ekstraordinære prøver, er endnu en vigtig brik i det evolutionære puslespil blevet lagt,” siger han.