Indbyggerne i den industrialiserede del af verden er blevet markant højere i løbet af de sidste 150 år. I gennemsnit er vores højde øget med 10 cm, i det nordlige Europa endda med 14 cm, så det er ikke så underligt, hvis dørkarmene i gamle huse virker lave og sengene korte.
Derfor bliver vi højere
Forskerne mener, der er tre hovedårsager til vores højdetilvækst:
For det første skete der i forbindelse med industrialiseringen en stor genetisk opblanding. Tidligere boede de fleste på landet, og man fandt typisk sin ægtefælle i nabolaget. Det førte til en mild form for indavl, som ophørte, da folk flyttede til byen. Indavl er med til at holde højden nede.
For det andet spiller god kost i barndommen en stor rolle for den højde, man opnår. En kost, der er rig på vitaminer, mineraler og proteiner, fremmer væksten.
For det tredje rammes børn af langt færre infektionssygdomme. Specielt har det vist sig, at infektionssygdomme i den tidlige barndom har stor betydning for børns sluthøjde. Sygdommene sætter væksten i stå, og det tab kan være svært at indhente.
Hollænderne er de højeste i Europa
I Europa har hollænderne nu højderekorden. En ung, hollandsk mand er i gennemsnit 183 cm høj, viser nye tal. Folk fra Sydeuropa er betydeligt lavere, men de er godt i gang med at indhente os nordboere.
Der er dog ingen fare for, at vi vokser ind i himlen. Genetisk er vi programmeret til en maksimal højde, og meget tyder på, at den nu er nået i det nordlige Europa – i hvert fald viser målinger fra militærets sessioner, at højden ikke stiger mere.
Højden varierer
Desuden kan udviklingen sagtens vende igen. For 100 år siden var den gennemsnitlige amerikaner fx syv centimeter højere end en vesteuropæer, men i dag er den typiske vesteuropæer fem-syv cm højere end en amerikaner. Den mest sandsynlige forklaring er en mere lødig kost i Europa.
Historisk set har der også været store udsving. I bronzealderen var vi forholdsvis høje, men i vikingetiden var en gennemsnitsmand kun 171 cm høj, mens kvinderne var 158 cm.