Maayan Harel/EPA/Ritzau Scanpix/E. Andrew Bennett et al./AAAS/David Gokhman et al./Cell/Shutterstock
Portæt af denisova-pige

Dna sætter ansigt på denisovaerne

En enkelt lillefingerknogle har givet amerikanske forskere den genetiske information, de skulle bruge til at skabe det første portræt af den uddøde menneskeart denisovaerne.

Et kæbeben, nogle tænder og en lillefingerknogle.

Det er alt, forskerne har at arbejde med, når de prøver at danne sig et billede af de såkaldte denisovaer – en menneskeart, som levede side om side med neandertalerne og vores egen art indtil for 40.000 år siden og måske endnu senere.

Alligevel er det nu lykkedes forskere at give et bud på, hvordan skelettet og kraniet hos denisovaerne så ud sammenlignet med knoglebygningen hos neandertalerne og os selv.

Flere træk tilfælles med neandertalerne

Forskere fra Stanford University i USA undersøgte dna fra den lil­le­fin­ger­knog­le, som stammer fra en denisova-pige, der levede for 40.000 år siden.

Helt præcist identificerede forskerne de gener, som var aktive hos denisovaerne, og sammenlignede med aktive gener hos vores egen art og neandertalerne.

Denisovaerne lignede neandertalerne mest

Nye dna-undersøgelser har afsløret, at Denisova-mennesket (til venstre) havde en kraniebygning, som ligger tættere på neandertalernes (nederst til højre) end på vores (øverst til højre).

Flad isse

Toppen af kraniet var fladere end hos os, men nogenlunde som neandertalernes.

1

Lav pande

Panden var lavere end hos Homo sapiens, men lignede neandertalernes.

2

Stor kraniebase

Den base, hjernen hviler på, var større end hos os, men svarer til neandertalernes.

3

Fremstående kæbe

Ligesom hos neandertalerne var kæben længere end hos Homo sapiens.

4
© Maayan Harel/EPA/Ritzau Scanpix/E. Andrew Bennett et al./AAAS/David Gokhman et al./Cell/Shutterstock

Fingerknogle afslørede anatomiske forskelle

Langs dna-strengen sidder særlige molekyler, såkaldte metylgrupper, som viser, om et gen er aktivt eller ej, og det kan give forskerne et billede af, hvor kraftig knoglevæksten har været forskellige steder i kroppen.

Ud fra undersøgelserne fandt de frem til, at denisovaerne adskilte sig fra neandertalerne og moderne mennesker på 56 områder, og 32 af dem har resulteret i anatomiske forskelle.

Dna-undersøgelser af en 40.000 år gammel lillefingerknogle viser, hvordan kraniet og skelettet har set ud hos de uddøde denisovaer.

© Maayan Harel/EPA/Ritzau Scanpix/E. Andrew Bennett et al./AAAS/David Gokhman et al./Cell/Shutterstock

Fx havde denisovaerne bredere bækkener og brystkasser end moderne mennesker, og de havde smallere og fladere ansigter end neandertalerne.

Til gengæld var den øvre del af kraniet bredere hos denisovaerne end hos både os og neandertalerne.

Generelt lignede kraniet hos denisovaerne mest neandertalernes, som var fladere end vores med en lav pande og kraftige øjenbrynsbuer.

For at teste, hvor sikre deres resultater var, brugte forskerne den samme fremgangsmåde på dna fra chimpanser, og her holdt metoden stik i forhold til 85 procent af de anatomiske træk, den forudsagde.