Et kæbeben, nogle tænder og en lillefingerknogle.
Det er alt, forskerne har at arbejde med, når de prøver at danne sig et billede af de såkaldte denisovaer – en menneskeart, som levede side om side med neandertalerne og vores egen art indtil for 40.000 år siden og måske endnu senere.
Alligevel er det nu lykkedes forskere at give et bud på, hvordan skelettet og kraniet hos denisovaerne så ud sammenlignet med knoglebygningen hos neandertalerne og os selv.
Flere træk tilfælles med neandertalerne
Forskere fra Stanford University i USA undersøgte dna fra den lillefingerknogle, som stammer fra en denisova-pige, der levede for 40.000 år siden.
Helt præcist identificerede forskerne de gener, som var aktive hos denisovaerne, og sammenlignede med aktive gener hos vores egen art og neandertalerne.
Denisovaerne lignede neandertalerne mest
Nye dna-undersøgelser har afsløret, at Denisova-mennesket (til venstre) havde en kraniebygning, som ligger tættere på neandertalernes (nederst til højre) end på vores (øverst til højre).
Flad isse
Toppen af kraniet var fladere end hos os, men nogenlunde som neandertalernes.
Lav pande
Panden var lavere end hos Homo sapiens, men lignede neandertalernes.
Stor kraniebase
Den base, hjernen hviler på, var større end hos os, men svarer til neandertalernes.
Fremstående kæbe
Ligesom hos neandertalerne var kæben længere end hos Homo sapiens.
Fingerknogle afslørede anatomiske forskelle
Langs dna-strengen sidder særlige molekyler, såkaldte metylgrupper, som viser, om et gen er aktivt eller ej, og det kan give forskerne et billede af, hvor kraftig knoglevæksten har været forskellige steder i kroppen.
Ud fra undersøgelserne fandt de frem til, at denisovaerne adskilte sig fra neandertalerne og moderne mennesker på 56 områder, og 32 af dem har resulteret i anatomiske forskelle.
Dna-undersøgelser af en 40.000 år gammel lillefingerknogle viser, hvordan kraniet og skelettet har set ud hos de uddøde denisovaer.
Fx havde denisovaerne bredere bækkener og brystkasser end moderne mennesker, og de havde smallere og fladere ansigter end neandertalerne.
Til gengæld var den øvre del af kraniet bredere hos denisovaerne end hos både os og neandertalerne.
Generelt lignede kraniet hos denisovaerne mest neandertalernes, som var fladere end vores med en lav pande og kraftige øjenbrynsbuer.
For at teste, hvor sikre deres resultater var, brugte forskerne den samme fremgangsmåde på dna fra chimpanser, og her holdt metoden stik i forhold til 85 procent af de anatomiske træk, den forudsagde.