Hvad kom først, hønen eller ægget? Spørgsmålet er blevet stillet i årtusinder - og besvaret med alt fra filosofi til fjolleri.
Videnskaben er som udgangspunkt sikker: Æg blev lagt længe før, den første høne sagde kykkeliky.
Men hvis vi insisterer på, at ægget skal være et hønse-æg, står vi med en ny hjernevrider, der stadig plager biologer, palæontologer og genforskere.
Ægget blev lagt millioner af år før hønen klukkede
Da den græsk-romerske filosof Plutarch i 1. århundrede e.Kr. formulerede spørgsmålet, jagtede han reelt et svar på, om universet har en begyndelse. Med opdagelsen af big bang har svaret vist sig at være ja.
Dermed har astronomer også fået tid til at undersøge Plutarchs mere bogstavelige spørgsmål.
Astrofysikeren Neil deGrasse Tyson gav således sit besyv to årtusinder senere: ”Hvad kom først? Ægget – lagt af en fugl, der ikke var en høne.”
De fleste forskere er enige med Tyson, fordi de hidtil ældste fossilerede æg er flere 100 millioner år gamle, og de tidligste kyllinger pippede for ca. 58.000 år siden, ifølge matematiske modeller.
Nyere forskning har desuden vist, at tamhøns, også kendt som Gallus gallus domesticus, nedstammer fra to arter af junglehøns i Sydøstasien - et resultatet der tilsyneladende understøtter Tysons teori.
Æg eksisterede altså længe før høns, som vi kender dem i dag.
Den røde junglehøne lever stadig vildt i Sydøstasien, men er også – som dens efterkommere tamhønsene – blevet domesticeret.
Men til det svar ville Plutarch nok stille et nyt spørgsmål: Så hvad kom først, junglehønen eller ægget?
De spørgsmål kan fortsætte hele vejen ned gennem livets træ – og så bliver jagten på det allerførste æg igen mere gådefuld og teoretisk.
Reptilæg revolutionerede livet
Den type æg, som vi pynter til påske og slår ud i en omelet, er senest opstået for ca. 312 mio. år siden blandt en gruppe fortidsfirben kaldet amnioter. De er forfædre til nutidens krybdyr, fugle og pattedyr.
Det nye æg var et kvantespring i evolutionen, fordi det banede vejen for stærkere og større æg, der tilmed kunne lægges på land uden fare for at tørre ud.
Det særlige ved amnioternes æg er, at de indeholder en membran – amnion (1) – der rummer fosteret (2) og fostervandet. Derudover har æggene en hård ydre skal (3), som holder på væsken, og to yderligere membraner (4). Endelig rummer ægget også en luftlomme (5), en beskyttende hvide (6) og en næringsholdig blomme (7).
Så Plutarchs spørgsmål burde i virkeligheden lyde: Hvad kom først, firbenet eller ægget? Men det ville heller ikke give det rigtige svar.
For allerede før de tidlige amnioter lagde fx fisk og padder geléagtige amfibieæg i vand.
Æglægningens evolution har dybe rødder
Alle planter og dyr, der yngler gennem parring, udvikler kønsceller – eller gameter. For hannen hedder de sædceller og for hunnen ægceller.
Sæd- og ægceller danner tilsammen en zygote – det nye livs første celle, der deler sig og til sidst bliver født, som fx pattedyr eller fugl.
Fossiler af pansrede fortidsfisk viser, at de højst sandsynligt lagde æg allerede for 500 mio. år siden.
Kort efter zygote-stadiet har en undersøgelse vist, at fosterets grundplan – placering af hoved, krop og lemmer – er på plads, før det spæde liv bliver indkapslet i et æg.
Resultatet antyder dermed, at ægget er en evolutionær tilføjelse, der skal beskytte det sårbare foster hos nogle arter. Altså: Hønen før ægget.
Så svaret til Plutarch går næsten lige så meget i ring, som hans spørgsmål. Evolutionært ligger ægget før hønen, men biologisk opstår den enkelte høne før sit æg.