Hvorfor har vi fem fingre og tæer?

Forklaringen skal søges i den geologiske tidsalder, som kaldes devon – for 408 til 360 millioner år siden. Dengang fik nogle fisk af gruppen Sarcopterygii en mere paddelignende tilværelse og blev ophav til alle senere hvirveldyr, inklusive os mennesker. Fingre og tæer blev udviklet, i takt med at de primitive padder blev knyttet til landjorden og brugte deres lemmer til at slæbe sig frem med. Allerede hos de tidligste padder fandtes anlægget med fem fingre og tæer, fx hos et af de ældste fundne fossiler af et firbenet hvirveldyr, Ichthyostega. Det var en én meter lang padde, der levede for cirka 360 millioner år siden. De fem fingre og tæer fandtes således hos landhvirveldyrenes fælles stamform, og mange nulevende arter har bevaret det oprindelige antal. Når vi i dag kaster et blik på vores hånd, ser vi altså et primitivt hvirveldyrtræk, i hvert fald hvad angår antallet af fingre. Det har vi tilfælles med andre primater og med flagermus. De sidste har fået deres flyveevne, ved at fingrene er blevet meget lange, og der er vokset hud imellem dem. Hos nogle pattedyr er antallet af fingre og tæer dog med tiden blevet reduceret. For eksempel har næsehorn kun tre tæer på hver fod, og heste løber rundt på en enkelt lang tå på hver fod. Andre hvirveldyr som for eksempel slanger har helt mistet deres lemmer.