Det er blevet end del sværere for kakerlak-hanner at kurtisere hunner med små sukkerholdige gaver. Det hårdføre skadedyr har nemlig fået nye sukkervaner – ikke for at tabe sig, men for at undgå pesticider.
Det viser nyt studie foretaget af forskere fra North Carolina University, som er udkommet i tidsskriftet Nature.
Gave lokker hunnen
Inden kakerlakker parrer sig, udskiller hannen et sødligt kropssekret, der fungerer som en gave til hunnen.
Væsken er en blanding af fedt og sukker, som skal tiltrække og fastholde hunnens opmærksomhed længe nok til, at parringen kan starte.
Når hunner spiser, blandes hendes spyt med sukkermassen, som nedbryder de komplekse sukkerarter i sekretet, der blandt andet består af maltose og maltotriose.
Maltose omdannes hurtigt til glukose af hunnerne, mens maltotriose tager længere tid at nedbryde.
Når massen er omdannet til glukose, får det en bitter smag, som skræmmer hunnerne væk.
Hannerne når dog at starte parringen, inden dette sker.
Når kakerlak-hanner gør klar til at parre sig, slår de vingerne op og udskiller et sødt sekret, som lokker hunner til. Herefter kravler hunnerne op på ryggen, for at spise sekretet. Imens udskiller de spyt, som nedbryder sekretet, og omdanner det til glukose, som kakerlak-hunnerne ikke bryder sig om. Den nye type kakerlak-hun har spyt, som hurtigere omdanner sekretet til glukose, og skræmmer dem væk, inden hannen når at parre sig.
Nyt spyt nedbryder hurtigere
Allerede i 2013 begyndte forskerne at observere, at nogle hunner hurtigt afviste hanner.
I det aktuelle studie har de fundet ud af, at hunnerne har en genetisk variation, som får deres spyt til hurtigere at nedbryde maltosen.
Den bitre smag, som skræmmer hunnerne væk, opstår derfor, inden hannerne når at parre sig.
Forskerne undrede sig over, hvorfor denne nye vane ikke resulterede i et fald i bestanddelen af kakerlakker.
Hannerne følger med
Det viser sig, at mens hunnerne har fået nye sukkervaner, så har hannerne udviklet nye parringsteknikker.
Normalt slår han-kakerlakker vingerne op og udskiller sin sukkergave gennem kirtler på ryggen, og er hunnen interesseret, kravler den op på hannens ryg og begynder at blande sit eget spyt med sukkermassen.
Mens hun er optaget af sit måltid, skubber hannen sin krop længere under hunnens, for at gribe fat i hunnens bagende med en kroget penis.
Her starter så en 90 minutter lang parringsproces, hvor hannen bruger en anden penis til at videregive en sædpakke til hunnen.
De nye typer han-kakerlakker har dog tilpasset sig hunnerne.
Forskerne fandt nemlig ud af, at disse han-kakerlakkers sukkermasse indeholdt mere maltotriose, som fastholdt hunnerne i længere tid, så parringen kunne gå i gang.
Ikke nok med det, så har hannerne kortet deres lange parringsproces ned til få minutter eller endda sekunder.
Insektgift bærer skylden
Kakerlakkernes nye sukkervaner kommer af, at insektgift er lavet med glukose for at maskere den giftige blanding af pesticider.
Kakerlakkerne har med andre ord ændret deres adfærd og gener, for at overleve. Og kakerlakkerne med den nye genetiske variation ser ud til at formere sig.
Det betyder, at vi skal finde på nye måder at skille os af med disse skadedyr på, da en øget bestand af kakerlakker på verdensplan, kan have konsekvenser for mennesker.
Kakerlakkers ekskrementer kan eksempelvis sprede sundhedsskadelige sygdomme som salmonella, tarmkatar og dysenteri.
Disse super-skadedyr er i forvejen ekstremt hårdføre. De kan overleve en måned uden hoved og tåle op til ti gange mere radioaktiv stråling end mennesker.
Nu skal vi også genoverveje vores skadedyrsbekæmpelse.