Heste og æsler. Isbjørne og brunbjørne. Øresvin og halvspækhuggere. Der er mange eksempler på, at forskellige arter kan få afkom sammen, selvom de har udviklet sig i hver sin retning gennem flere hundrede tusinde, eller måske endda millioner, år.
Men kan mennesker og chimpanser få børn sammen? På tre felter der gode argumenter både for og imod:
Gener
For: Vores gener er næsten ens
Menneskets og chimpansens gener er 99 procent identiske. Generne er den del af dna’et, som fungerer som arbejdstegninger for kroppens byggesten, proteinerne. Flere andre arter, som har lignende ligheder i dna’et – bl.a. øresvinet og halvspækhuggeren, som har været adskilt i over otte millioner år – kan godt få afkom sammen.

Kun 1% af vores gener adskiller sig fra chimpansernes.
Imod: Gener bestemmer ikke alt
Generne udgør kun 1,5 procent af vores dna, og resten af arvematerialet har også biologisk betydning; fx indeholder det dna-sekvenser, som er i stand til at tænde eller slukke for bestemte gener. Mennesket har 3000 af sådan nogle sekvenser, som vi ikke deler med chimpansen.
Kromosomer
For: Vores kromosomer ligner hinanden
Vores kromosomer ligner chimpansens. Vi har dog et kromosompar færre, fordi chimpansens kromosom 2A og 2B hos os er smeltet sammen til ét – kromosom 2. Den lille forskel i antallet af kromosomer burde ikke forhindre os i at få børn sammen; fx kan heste og zebraer få afkom sammen, selvom de har vidt forskellige antal kromosomer.

Vi har færre kromosomforskelle end andre arter beslægtede arter der kan parres.
Imod: Kromosomerne har indre forskelle
Selvom menneskets og chimpansens kromosomer på overfladen ligner hinanden, er der dybere forskelle. Generne kan være placeret forskelligt på kromosomerne, og større dele af et kromosom kan være organiseret anderledes – fx hvis en lang dna-sekvens har vendt sig 180 grader.
Befrugtning
For: Menneskeaber kan befrugte hinanden
Kønscellerne, og i øvrigt også strukturen i kønskromosomerne X og Y, ligner hinanden meget på tværs af menneskeaberne. Der er eksempler på, at chimpanser og deres søsterart, bonoboerne, har fået afkom sammen. Desuden har eksperimenter vist, at sædceller fra mennesket kan trænge ind i ægceller fra både gibboner og gorillaer.

Der er eksempler af befrugtning på tværs af menneskeaber.
Imod: Der er langt fra befrugtning til barn
Selvom sæd- og ægceller fra menneske og chimpanse kan smelte sammen, kommer der ikke nødvendigvis et levedygtigt foster ud af det. I fosterudviklingen kan selv små uoverensstemmelser få store konsekvenser. Det er fx årsagen til, at geder og får kun meget sjældent er i stand til at få unger sammen.
DOM: UAFGJORT
Artiklen blev udgivet første gang i 2021.