Shutterstock

Nye bjerge sparkede gang i livets udvikling

Geologer har nu fundet ud af, hvorfor evolutionen stod stille i en milliard år, før livsformerne eksploderede i den kambriske tidsalder.

Evolutionen tog sig en gevaldig pause for 1,8 milliarder år siden.

Selvom det encellede liv havde udviklet sig til celler med cellekerne, som er grundlaget for komplekse, flercellede organismer, gik udviklingen næsten i stå. Geologerne taler ligefrem om “the boring billion” – dvs. den kedelige milliard år, der fulgte efter.

Nu har et hold forskere fra Peking University i Kina fundet en forklaring. Årsagen er, at der i netop denne periode var usædvanlig lidt bjergdannelse på Jorden.

Jordens have blev fyldt op med næringsstoffer for 750 mio. år siden, da superkontinentet Rodinia (indsat) blev splittet op. Det satte gang i evolutionen af nye livsformer.

© Shutterstock & Henning Dalhoff/SPL

Kontinentalpladerne bevægede sig langsommere, så der blev ikke skubbet nye bjergkæder op. I stedet blev bjergene slidt ned af vind og regn, så landjorden blev fladere og jordskorpen tyndere.

Konsekvensen var, at der ikke kom frisk materiale fra Jordens kappe op i jordskorpen, og at der blev udvasket mindre fosfor og andre livsnødvendige grundstoffer i havet.

Livet blomstrede op, da et superkontinent gik til grunde.

Sammenhængen blev tydelig for forskerne, da de kortlagde tykkelsen af Jordens skorpe gennem flere milliarder af år.

Tykkelsen kan findes vha. særlige mineraler kaldet zirkoner. De formes i jordskorpen, og deres sammensætning afhænger af, hvor højt trykket er, når de dannes.

Bjerge gav nye næringsstoffer

En tynd skorpe giver lavere tryk, og zirkonerne viste, at skorpen i den kedelige periode var tyndere end både før og efter.

Mod slutningen af perioden var Jordens landmasser samlet i superkontinentet Rodinia, og først da det brød op, begyndte bjergene igen at rejse sig, så havene blev fyldt op med nye næringsstoffer.

© Shutterstock

3 facts om kambrium

Perioden:

Kambrium er perioden fra for 541 mio. år siden til for 485,4 mio. år siden.

Dyrelivet:

Fra begyndelsen af kambrium opstod et væld af nye flercellede, komplekse dyr.

Fossilerne:

Mange af dyrene, fx trilobitterne, fik hårde skaller, så fossilerne blev bedre bevaret.

Det satte gang i udviklingen af det flercellede liv, som for 541 mio. år siden for alvor tog fart i den såkaldte kambriske eksplosion.

Her opstod et væld af nye komplekse livsformer, som alle nutidens dyregrupper kan føres tilbage til.