For ca. 540 mio. år siden fandt en skelsættende begivenhed sted i livets historie.
Evolutionen tog pludselig fart og frembragte i løbet af få millioner år et væld af forskellige livsformer – deriblandt mange af de dyregrupper, som findes på Jorden i dag.
Biologerne har døbt perioden “den kambriske eksplosion”, fordi det vælter frem med dyrefossiler fra denne epoke.
Livet opstod før den kambriske eksplosion
Fundene betyder dog ikke, at de kambriske dyr er de ældste.
Livet var opstået før den kambriske eksplosion – vi har bare ikke fossiler af dem, fordi dyrene endnu ikke havde udviklet hårde skaller eller skeletter, som er bevaret til i dag.
Det eneste, biologerne har, er aftryk af nogle gopler og primitive orme, som er op til 580 mio. år gamle. Men nu kan dyrelivet spores endnu længere tilbage takket være kemiske fossiler.
635 millioner år – så gamle er de nyfundne spor af dyr på Jorden. Dyrenes historie er dermed blevet omkring 60 millioner år længere end hidtil troet.
Indlejret i sten, som er dateret til at være 635-660 mio. år gamle, har forskere fra University of California, USA, fundet spor af steroler, en undergruppe af steroider, som kun kan være skabt af dyr.
I dag findes de samme steroler udelukkende hos bestemte arter af havsvampe, som er en meget gammel dyregruppe.
Dyrelivet undergik en stor forvandling under den kambriske periode. Her ses et fossil af en trilobit, der var en gruppe af leddyr, der eksisterede under kambrium.
Forskerne mener, at steroiderne må være produceret af havsvampe for mindst 635 mio. år siden.
De nye fund viser, at dyrelivets historie strækker sig mindst 100 mio. år længere tilbage end den kambriske eksplosion.
Derfor må biologerne også endnu længere tilbage for at finde det tidspunkt, hvor encellede organismer begyndte at organisere sig i kolonier og udvikle sig til mere komplekse, flercellede livsformer.