En anden mulighed er, at vi er delvis sammensmeltet med forskellige maskiner, der forbedrer, eller helt erstatter, vores hørelse, syn og lemmer.
Forskere fra blandt andet University of Oregon har allerede udviklet såkaldt bioniske øjne, der efterligner kroppens funktioner og hjælper blinde til at se.
Derfor er det heller ikke utænkeligt, at vi med tiden kan bruge teknologien til at udvikle røntgensyn og opfange ting, vi ellers ikke kan, som infrarød stråling.
Sygdomme og aldring er fortid
Men det er ikke kun vores ydre, der ændrer sig. Også vores gener gennemgår en forvandlingsproces, der skal sikre vores overlevelse.
For eksempel opdagede forskere fra Oxford University i 2016, at en gruppe børn fra Sydafrika selv havde udviklet en forsvarsmekanisme, der forhindrede deres HIV-sygdom i at udvikle sig til Aids.
I samarbejde med genværktøjer som CRISPR er det derfor ikke utænkeligt, at lægevidenskaben med tiden kan gøre os immune over for både sygdomme og aldring.
Mars giver store pupiller
Lykkes NASA's plan om at kolonisere Mars inden 2030, kan det også sætte fut under vores udvikling.
Den røde planet modtager 66 procent mindre sollys end Jorden, mens tyngdekraften kun er 38 procent af vores.
Og det betyder, at marsboere højest sandsynligt både får større pupiller og et par centimeter i højden.
Næste stop: Udødelighed
Men livet på den røde planet står ikke for den største potentielle ændring i menneskets udvikling: Det gør udødeligheden.
Den kræver højest sandsynligt, at vi bliver i stand til at flytte vores tanker fra én krop til en anden.
Allerede nu eksperimenterer forskere fra Italien og Kina med hovedtransplantationer på dyr og håber, at de inden året udgang har udført den første på et menneske.