VIDEO: Sådan ser mennesket ud om 1000 år

Mennesket udvikler sig hele tiden og opfinder konstant nye teknologiske hjælpemidler. Derfor kan vi også være svære at genkende om bare 1000 år.

Tech Insider har lavet en video, der illustrerer, hvordan vi kan komme til at se ud om 1000 år.

© Tech Insider / Youtube

Forestil dig, at du på et split-sekund kunne brage 1000 år frem i kalenderen og trykke hånd med dine tiptiptip....tipoldebørn.

Hvordan tror du, de ser ud? Hvordan går de klædt? Og kæmper de stadig med de samme sygdomme, som vi gør i dag?

Tech Insider har udført tankeeksperimentet for dig i videoen nedenfor, hvor de både tager dig med på rumrejse til den røde planet og kryber helt ind i dine gener.

Video

I videoen gætter de blandt andet på, at vi om 1000 år er en del højere end i dag, da vi allerede har gennemgået et sandt vokse-boom over de seneste 130 år.

  • Hvor den gennemsnitlige amerikanske mand i 1880 var 170 centimeter høj, er han i dag 177 centimeter.

Menneske og maskine i ét

En anden mulighed er, at vi er delvis sammensmeltet med forskellige maskiner, der forbedrer, eller helt erstatter, vores hørelse, syn og lemmer.

Forskere fra blandt andet University of Oregon har allerede udviklet såkaldt bioniske øjne, der efterligner kroppens funktioner og hjælper blinde til at se.

Derfor er det heller ikke utænkeligt, at vi med tiden kan bruge teknologien til at udvikle røntgensyn og opfange ting, vi ellers ikke kan, som infrarød stråling.

Sygdomme og aldring er fortid

Men det er ikke kun vores ydre, der ændrer sig. Også vores gener gennemgår en forvandlingsproces, der skal sikre vores overlevelse.

For eksempel opdagede forskere fra Oxford University i 2016, at en gruppe børn fra Sydafrika selv havde udviklet en forsvarsmekanisme, der forhindrede deres HIV-sygdom i at udvikle sig til Aids.

I samarbejde med genværktøjer som CRISPR er det derfor ikke utænkeligt, at lægevidenskaben med tiden kan gøre os immune over for både sygdomme og aldring.

Mars giver store pupiller

Lykkes NASA's plan om at kolonisere Mars inden 2030, kan det også sætte fut under vores udvikling.

Den røde planet modtager 66 procent mindre sollys end Jorden, mens tyngdekraften kun er 38 procent af vores.

Og det betyder, at marsboere højest sandsynligt både får større pupiller og et par centimeter i højden.

Næste stop: Udødelighed

Men livet på den røde planet står ikke for den største potentielle ændring i menneskets udvikling: Det gør udødeligheden.

Den kræver højest sandsynligt, at vi bliver i stand til at flytte vores tanker fra én krop til en anden.

Allerede nu eksperimenterer forskere fra Italien og Kina med hovedtransplantationer på dyr og håber, at de inden året udgang har udført den første på et menneske.