Verdens ældste rovdyr lignede en lang søanemone med en krone af tentakler for enden. Med dem fangede den forbipasserende byttedyr som planteplankton på havbunden for godt 560 millioner år siden.
Dyret har fået navnet Auroralumina attenboroughii. Den første del af navnet er latin for daggryslanterne, som både henviser til dyrets tidlige liv på Jorden, og fordi den ligner en brændende fakkel.
Den sidste del af navnet er til ære for den engelske naturformidler Sir David Attenborough, som voksede op nær fundet.
En illustraters bud på hvordan Auroralumina attenboroughii kunne have set ud for 560 millioner år siden.
Auroralumina er fundet i Charnwood Forest i England, som er berømt for sine mange fossilfund.
Forskere fra Oxford University og British Geological Survey (BGS) faldt over fossilet i en 15 år gammel udgravning, og deres studie er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Ecology and Evolution.
Ældste fossil med nulevende slægtninge
I 2007 rensede et hold forskere en 100 meter kvadratisk stenoverflade i Charnwood Forest med tandbørster og trykdyser.
Herefter fik de lavet en gummiafstøbning af hele overfladen, hvor de indfangede over 1.000 fossiler – heriblandt det nyopdagede rovdyr.
Massen af fossiler, inklusive Auroralumina, blev synlige under en stor rensning af en klippeoverflade i 2007. Her arbejder geologer med klippeoverfladen i Charnwood Forest.
Ud fra afstøbningen kunne forskerne bag den nye opdagelse lave en detaljeret tegning af Auroralumina.
Derefter scannede de den ind på en computer for at måle fossilets fysiske træk og placere dyret i evolutionens træ.
Auroralumani er af familien nældecelledyr (cnidaria), også kaldet polypdyr – mere præcist i undergruppen medusozoa. Den er derfor en tidlig slægtning til vore dages vandmænd, søanemoner og koraller.
Det gør Auroralumani til det ældste dyr til dato med direkte nulevende efterkommere.
Hvad der også har optaget forskerne er, at den 20 centimeter lange Auroralumani har et hårdt exoskelet – meget lig nutidige koraller.
Udfordrer nuværende evolutionsteori
For at datere Auroralumanis alder analyserede forskerne mineralet zirkon, som befandt sig i de omgivende klipper. Zirkon er et lille radioaktivt mineral, der fungerer som et slags geologisk ur.
Det bestemmer nemlig hvor meget uran og bly, der er til stede, og herfra kan geologer bestemme, hvor gammel en klippe er – i dette tilfælde 560 millioner år.
Auroralumani levede derfor i det, der kaldes Ediacaran-perioden.
Tryk af Auroralumina attenboroughii fra fossil fundet i en klippe i Charnwood-skoven. Dyret blev sandsynligvis kvalt i et sedimentskred på undervandsflanken af en vulkan. Til venstre det rene tryk. Til højre en optegning af Auroralumina.
Ediacaran-perioden ligger mellem 635 til 538,8 millioner år tilbage i tiden, lige før den kambriske periode, hvor flercellet liv på Jorden eksploderede, og mange af de dyr, vi kender i dag, nedstammer fra.
Derfor kommer det også bag på forskerne, at et kompliceret dyr som Auroralumani med skelet og tentakler kan dateres helt tilbage til Ediacaran-perioden.
Det har været opfattelsen, at kun ekstremt primitive livsformer eksisterede dengang – mange lignede planter og var dannet af blødt væv.
Auroralumani udfordrer derfor nu teorierne om, hvornår mere moderne grupper af dyr dukkede op på Jorden.
”Det antages generelt, at moderne dyregrupper som vandmænd dukkede op for 540 millioner år siden i den kambriske eksplosion, men dette rovdyr daterer sig 20 millioner år tidligere. Det er det tidligste væsen, vi kender til, der har et skelet,” forklarer en af palæontologerne bag opdagelsen, professor Phil Wilby fra BGS på instituttets hjemmeside.