Lalieudorhynchus gandi illustration fortidsdyr

Buttet kæmpefirben blev stamfader til pattedyrene

Fossil fra Frankrig viser efter 20 års analysearbejde, at forfaderen til nutidens pattedyr var et massivt firben med svampede knogler og en forkærlighed for vand.

Fossil fra Frankrig viser efter 20 års analysearbejde, at forfaderen til nutidens pattedyr var et massivt firben med svampede knogler og en forkærlighed for vand.

Frederik Spindler

Før dinosaurerne dominerede Jorden, vandrede et fire meter stort firbenslignende væsen med et meget lille hoved rundt på superkontinentet Pangæa.

Selvom det med stor sandsynlighed var et amfibie (padde), så har det samtidig været forfader til nutidens pattedyr. Og så levede det et liv ved søer ligesom vor tids flodheste.

Det viser nyt studie af fossiler foretaget af en række franske og tyske forskere, der netop er udgivet i tidsskriftet Palaeo Vertebrata.

Planteæder med bladlignede tænder

Amfibiedyret har fået navnet Lalieudorhynchus gandi og levede for 265 millioner år siden, i det der kaldes Perm-perioden, som begyndte for godt 299 millioner år siden og sluttede for omkring 252 millioner år siden.

Perioden er blandt andet kendt for fremkomsten af pattedyrslignende krybdyr, kaldet synapsida, som er en uddød dyregruppe, der gav ophav til pattedyrene.

Lalieudorhynchus tilhører mere præcist dyrefamilien Caseidæ, og den var hovedsageligt planteæder. Det lille trekantede hoved havde store næsebor og i munden en række bladlignende tænder.

Dens massive tøndeformede krop indeholdt simple, men store, fordøjelseskanaler til at nedbryde planter, og på siden af kroppen sad fire stærke ben.

Lalieudorhynchus gandi illustration fortidsdyr

Lalieudorhynchus kunne have haft en flodhestlignende livsstil, hvor den tilbragte meget af sin tid i vand. Det viser undersøgelser af "svampede" knogler.

© Frederik Spindler

Knogler tog 20 år at analysere

Forskerne har undersøgt fossiler af det usædvanlige dyr, som første gang blev opdaget i 2001 i Lodève-bassinet i det sydlige Frankrig. Mere præcist La Lieude-formationerne som dyret også har taget navn efter.

Her fandt de to store ribben, som hver især målte 60 centimeter i længden. Under et senere besøg stødte de på yderligere et lårben på 35 centimeter og et skulderblad på 50 centimeter.

Lalieudorhynchus gandi knogler

Fossiler funder i Frankrig indeholdt ribben, skulderblad og lårben fra Lalieudorhynchus.

© Ralf Werneburg

Analyserne af knoglerne har været 20 år undervejs. Den lange periode skyldes, at fossilerne var indkapslet i betonhård sandsten, som det tog år at nedbryde uden at beskadige de sjældne fund.

Undersøgelserne viste, at palæontologerne stod med en ny art mellem hænderne.

Lalieudorhynchus gandi skelet

Illustration af skeletresternes fordeling inde i kroppen på Lalieudorhynchus.

© Frederik Spindler

Der er indtil videre fundet færre end 20 arter af Caseiæ-familien, og de fleste kommer fra USA og Rusland. Derfor vakte det også opsigt, da der endelig var fundet en ny art i det sydlige Europa.

Forskerne markerer, at Lalieudorhynchus ikke er et missing link i den evolutionære afstamning af pattedyr. Men som en af de yngste arter af Caseidæer, har den været en vigtig planteædende dyregruppe.

Levede som flodheste

Faktisk mener forskerne, at Lalieudorhynchus har været Caseidæernes evolutionære højdepunkt, inden dyregruppen uddøde, på grund af dens avancerede levevis i forhold til andre af oldtidens dyregrupper.

Strukturen i Lalieudorhynchus’ knogler viste sig nemlig at være unikke, da forskerne undersøgte dem under et mikroskop. De er ”svampede” og fleksible.

Lalieudorhynchus kan derfor have levet et semi-akvatisk liv, som betyder, at den har opholdt sig en stor del af tiden i vand, ligesom vor tids flodheste.

Kroppen har vejet flere hundrede kilo, og vand kan have hjulpet til med at bære noget af denne kropsvægt.

Men hvor flodheste gerne holder sig tæt på bunden af søer, så har Lalieudorhynchus svømmet rundt i for eksempel jagten på føde.