Lige siden de første fossiler af flyveøgler blev fundet i slutningen af 1700-tallet, har naturforskerne undret sig over, hvordan de er opstået.
Flyveøglerne, som også kaldes pterosaurer, var bortset fra insekter de første dyr, som udviklede evnen til at flyve, og det skete allerede for ca. 220 mio. år siden.
Men deres forhistorie har hidtil været mørklagt, fordi der aldrig er fundet overgangsformer fra tidligere dyregrupper, som kunne være deres forfædre.
Forfaderen gik på to ben
Flyveøglerne og dinosaurerne levede samtidig, men de er ikke nært beslægtede, så en forfader skal findes et andet sted på livets stamtræ.
Nu har et internationalt hold palæontologer omsider løst mysteriet. 15 års samarbejde mellem fem forskergrupper har indkredset flyveøglernes forfader.
Forskerne mener, den findes i en dyregruppe, som kaldes lagerpetider, som var op til en meter lange, tobenede krybdyr, der levede i den geologiske periode trias fra for 237 til for 210 mio. år siden.
Balanceorgan løste gåden
Forskerne kom på sporet af forfaderen ved at skanne brudstykker af et lagerpetidkranie, som blev fundet i 1930’erne og siden har ligget i samlingen på University of Texas i USA.
Skanningerne viser, at dyret havde veludviklede indre ører, som gav det fremragende balanceevner.
Undersøgelser af nyere fossiler fra USA, Brasilien, Argentina og Madagaskar har siden bekræftet forskernes opdagelse.
Desuden tyder de nye fossilers lette og smalle kropsknogler på, at lagerpetidernes skelet havde mere tilfælles med flyveøglernes end med dinosaurernes.
Dermed mener forskerne, at det lille krybdyr havde udviklet nogle af de vigtigste anatomiske træk, som var forudsætningen for, at flyveøglerne senere kunne indtage luftrummet.