Forskere afslører gener fra uddød kæmpe

Jurassic Park tog fejl: Dna kan ikke overleve i millioner af år. Men det kan proteiner. Og det er næsten lige så brugbart for forskerne.

Proteiners sammensætning afspejler genernes, så ældgamle proteiner kan give et enestående indblik i uddøde dyr og menneskers gener.

I de seneste år har forskerne opdaget proteiner i fossiler, som er flere millioner år gamle – måske endda mere end hundrede millioner år gamle. Men indtil nu har de ikke kunne udvinde nok til at lave omfattende analyser af det.

Nu har en ny teknik løst problemet – og den kan snart vende op og ned på vores billede af menneskets evolution.

Tænder afslører næsehorns forfædre

Et internationalt hold af forskere med genetikeren Enrico Cappellini i spidsen har i de sidste par år undersøgt en række 1,77 millioner år gamle fossiler fra Dmanisi i Georgien.

Fossilerne – som bl.a. stammer fra uddøde arter af bisonokser, ulve og næsehorn – indeholdt proteiner, og især fossilernes tandemalje indeholdt store mængder protein.

Tandemalje er det hårdeste stof i kroppen, og det er optimalt til at bevare proteiner i millioner af år.

Ved hjælp af en teknik kaldet tandem massespektrometri var forskerne først i stand til at identificere små fragmenter af proteinerne. Og derefter kunne algoritmer samle fragmenterne til længere stykker ved at sammenligne med proteiner fra nulevende dyr.

Celler bruger gener som arbejdstegning, når de danner proteiner – og proteinernes sammensætning afspejler dermed genernes. Ligesom gener, kan proteiner derfor bruges til at kortlægge dyrs stamtræer og evolution.

Proteinstykkerne fra et af de fossile næsehorn blev sammenlignet med tilsvarende proteiner fra alle nulevende næsehornsarter – samt fra to andre uddøde næsehorn, hvis proteiner kendes fra et par velbevarede fund, der er under 70.000 år gamle.

Ud fra sammenligningen kunne forskerne tegne et stamtræ over næsehornene.

Stamtræet viste bl.a., at det såkaldte uldhårede næsehorn udviklede sig fra den slægt, som det 1,77 millioner år gamle næsehorn tilhørte.

Og at det gamle næsehorns nærmeste nulevende slægtning er sumatranæsehornet.

Proteiner skal afsløre menneskets direkte forfader

I Dmanisi, hvor de 1,77 millioner år gamle fossiler er fundet, har forskerne også fundet fossiler fra den uddøde menneskeart Homo erectus – og tilmed nogle af de ældste fossiler fra arten uden for Afrika.

Forskerne er i dag uenige om, hvordan forskellige medlemmer af Homo erectus rundt omkring i verden er beslægtet med hinanden.

Og de er usikre på, hvilke af dem gav ophav til vores egen art, Homo sapiens – hvis Homo erectus overhovedet er vores direkte forfader.

Proteinerne fra Dmanisis ældgamle mennesker, samt fra andre menneskefossiler rundt om i verden, kan nu langt om længe give os et præcist billede af vores egen fortid.

Og det billede kan ende med at se helt anderledes ud end nogen af de nuværende teorier.

Forskerne har tidligere tegnet stamtræer over dyr og menneskearter ved at sammenligne formen på deres knogler.

Men dna og proteiner kan afsløre nogle helt uventede mønstre. Det skete bl.a., da genetiske analyser viste, at elefanter er relativt tæt beslægtede med guldmuldvarper og jordsvin.

Nu er håbet, at proteiner fra ældgammel tandemalje kan føre til tilsvarende revolutioner i vores billede af menneskets udvikling.

Og metoden har et enormt potentiale. Tandemalje findes i mange fossiler, og forskerne vil nu kunne kortlægge stamtræer for en lang række dyr og menneskearter mindst et par millioner år tilbage i tiden – og måske meget længere.