Tanden blev udgravet fra de schweiziske alper i 1990 og undersøgt igen for nyligt.
Området, hvor tanden blev fundet, ligger i dag i 2800 meters højde, men var for mere end 200 millioner år siden dækket af havvand.
Og selvom store dele af tandens top er forsvundet, er selve tandroden dobbelt så stor som nogen anden tand fundet fra hvaløglefamilien, forklarer forskerne.
Den tidligere rekordindehaver for den største tand var en iktyosaur, som forskerne dengang skød til at være omkring 15 meter lang - hvilket kan gøre indehaveren af den nyopdagede tand til ét af de største dyr, der nogensinde har beboet både land og vand.
Men forskerne understreger, at den ødelagte tand efterlader flere usikkerheder, og at det kan være svært at sige, om fossilet tilhører en almindelig iktyosaur med usædvanligt store tænder. Eller en gigantisk iktyosaur, hvis kropsstørrelse passer til tandens.
Vandkrybdyr boltrede sig efter masseudryddelse
De enorme iktyosaurer dukkede op i triastiden for knap 250-200 millioner år siden - kort tid efter at en masseudryddelse havde udraderet op mod 96 procent af livet i Jordens have.
Vandkrybdyrene stortrivedes tilsyneladende i de omskiftelige oceaner og i løbet af de første fem millioner år eksploderede de til enorme størrelser, som efterlod dem i fødekædens absolutte top - nogle af de største helt uden tænder.
Den hidtil største af hvaløglerne, forskere har fundet med tænder, var den såkaldte Himalayasurus, som blev opdaget i Tibet.
Derfor stod holdet også med lidt af et mysterie, da de pludselig havde en tand fra de schweiziske alper i hænderne, der var for stor til at passe med nogen af de kendte arter.
Indtil videre har de kategoriseret fundet som en del af den såkaldte shastasaur-familie. Men der skal, ifølge forskerne, flere fossiler til for at afgøre, om der er tale om en helt ny art, der udkonkurrerer de andre i størrelse:
"Måske ligger der flere rester fra de gigantiske havvæsener begravet under gletsjerne, lyder det fra forskningsleder P. Martin Sander.