Japanske forskere har udtaget cellekerner fra knoglemarven på en 28.000 år gammel mammut og indsat dem i ægceller fra mus.
Herefter kunne de se, at cellekernen viste tegn på at ville dele sig, men at de var for medtagede til en egentlig deling.
Resultatet er et stort skridt på vejen mod at genoplive kæmperne.
Læs også:
Og apropos mammutter...
Fodspor viser medfølelse hos fortidskæmper
117 fodspor i den amerikanske stat Oregon viser, hvordan en mammutfamilie er vandret over en udtørret søbund for 43.000 år siden.
Sporene viser, at en voksen mammut har haltet, og at de yngre dyr flere gange har opsøgt det skadede dyr og givet det følgeskab – en adfærd, som også kan ses hos nulevende elefanter.
Mammutten måtte vige for mennesket
Det er stadig uvist, om det var klimaskift eller menneskets jagt, der fik mammutterne til at bukke under.
Nu har palæontologer kortlagt udbredelsen af de store pattedyr og sammenholdt den med menneskets erobring af verden. Billedet viser, ifølge forskerne, at jagt var afgørende for mammutternes skæbne.
Mammuttens gener skal redde elefanten
Amerikanske forsker vil skabe en hybrid, som er en blanding af en elefant og udvalgte mammutgener. Formålet er at give elefanten bedre overlevelsesmuligheder i naturen, hvor den i dag er truet.
Forskerne vil bl.a. forsyne den nye hybrid med mammuttens evne til at overleve i koldere klima end elefanter kan.
