Forskere sætter mål på monsterhaj
For første gang har forskere regnet sig frem til proportionerne på den største haj, som har levet på Jorden.
Overalt i verden er der fundet tænder af megalodon, som herskede i oceanerne i 20 mio. år, til den uddøde for 3 mio. år siden, men hvordan den så ud, er usikkert. Hajers skelet består af brusk, som hurtigt forgår, og derfor har forskerne kun tænderne at arbejde med.
Sammenligninger med tænder fra den største nulevende haj, hvidhajen, tyder på, at fortidshajen blev mellem 12 og 18 meter lang, og den vises oftest som en forvokset udgave af hvidhajen. Nu tegner forskere fra University of Bristol i England et mere detaljeret billede af fortidshajen.
Dræbermaskine på 16 meter
På grundlag af kropsbygningen hos fem nulevende hajarter har forskere tegnet profilen af den uddøde kæmpehaj.
-
Bredt hoved gav kraftigt bid
De store tænder vidner om, at megalodon havde kraftige kæber og derfor også stærke kæbemuskler. Det har givet den et kompakt og bredere hoved end fx hvidhajens.
-
Rygfinne gav stabilitet
Den smalle og buede rygfinne gav stabilitet, både under korte spurter og ved langdistancesvømning.
-
Høj hale gav fremdrift
Som hos andre store hajer var den øverste del af halefinnen større end den nederste del. Den form er typisk for fisk, som udelukkende bruger halen til at skabe fremdrift.
I stedet for kun at tage udgangspunkt i hvidhajen opmålte forskerne de forskellige kropsdele hos fem nulevende hajarter. Ud fra de mål regnede de sig frem til, hvordan anatomien sandsynligvis har set ud hos en megalodon på 16 meter, hvilket er den dobbelte længde af en stor hvidhaj.
Rygfinnen var så høj som et menneske
Resultaterne viste, at fortidshajen har haft et hoved, som var 4,65 meter langt, en rygfinne, som var 1,62 meter høj, og en 3,85 meter lang hale. Højden fra toppen af rygfinnen til bugen har været 4,53 meter.
Megalodon uddøde for 3 mio. år siden og har kun efterladt sig tænder. De er op til 18 cm lange – over tre gange længere end den hvide hajs.
Forskerne antager, at megalodon ligesom andre store hajer havde en smal, buet rygfinne. Hovedet har til gengæld været bredt for at give plads til kraftige kæbemuskler.
Samlet set har kropsbygningen ifølge forskerne gjort hajen velegnet til at jage ved overraskelsesangreb, som kræver en hurtig acceleration, men også til langdistancesvømning i et adstadigt tempo. Det har gjort det muligt at afsøge store områder og fx supplere menuen med ådsler på havbunden.
