Fortidskrokodille vandrede rundt på to ben
For første gang har forskere fundet bevis for, at nogle af krokodillens forfædre har gået på bagbenene ligesom T. rex.
Nutidens krokodiller maver sig afsted med alle fire ben ud til siderne, men sådan har det ikke altid været.
For 120 millioner år siden vandrede en krokodille oprejst rundt på to ben i det nuværende Sydkorea. Det viser fossile fodspor, som hidtil har været en gåde for forskerne.
Flyveøgler var et fejlskud
Det bedste bud har været, at de er afsat af flyveøgler, men nu har forskere fra Sydkorea, USA og Australien udelukket den mulighed. Årsagen er, at der kun findes aftryk af de bagerste fødder. På jorden brugte flyveøglerne også vingerne til at sætte af med, og det er der ingen spor af.
120 millioner år gamle fodspor viser, at en fortidskrokodille har bevæget sig rundt på landjorden uden at bruge forbenene.
I stedet konkluderer forskerne, at sporene er sat af en fortidskrokodille, som gik på bagbenene, som vi kender det fra tobenede dinosaurer.
Men i modsætning til dinosauerne, som gik på tæer, har krokodillen gået på flade fødder og sat hælen i, som vi også selv gør det. På et af sporene kan forskerne se et aftryk af skindet på hælen, og strukturen svarer til skindet under fødderne på nutidens krokodiller.
Gangarten sparede energi
Forskerne har ingen fossiler at støtte sig til, men de vurderer ud fra fodsporenes størrelse og afstand, at krokodillen, som nu har fået navnet Batrachopus grandis, har været ca. tre meter lang, og bagbenene har været af samme længde som en voksen mands.
Afstanden mellem de op til 24 cm lange spor viser, at fortidskrokodillens bagben var lige så lange som en voksen mands.
Krokodillen har sat fødderne foran hinanden i en næsten lige linje, dvs. inde under sit eget tyngdepunkt.
Det er den mest energiøkonomiske måde at bære sin egen vægt på, og sammen med de lange ben tyder det på, at fortidskrokodillen kunne bevæge sig længere og hurtigere på land end nutidens krokodiller.
