Under Middelhavet har forskere fundet et glemt kontinent og døbt det Balkanatolia, hvorfra pattedyr fra Asien for 40 millioner år siden vandrede ind i Europa.
En kombination af tektoniske pladebevægelser og en globalt faldende vandstand på op mod 50 meter med gletsjerdannelser ved Antarktis gjorde, at Balkanatolia kom til havoverfladen og blev landfast med datidens Asien, Afrika og Sydeuropa.
Øverst er CNRS-forskerholdets forståelse af det glemte kontinent Balkanatolien, der for 40 millioner år siden var landfast med Asien, Afrika og Europa og indgangen for de asiatiske pattedyr til Europa. Nederst ses resterne af Balkanatolien, der i dag hovedsageligt består af halvøerne Balkan og tyrkiske Anatolien, mens hovedparten af det lavtliggende kontinent er dækket af Middelhavet.
Fundet af Balkanatolia kan rykke forståelsen for Europas dyreliv med 10 millioner år i overgangen fra den eocæne tidsperiode (55,8 mio. - 33,9 mio. år siden) til den oligocæne periode (33,9 mio. - 23,0 mio. år siden).
Ankom før masseudryddelse
Overgangen mellem de to tidsperioder og den samtidige såkaldte Grande Coupure-begivenhed med masseudryddelse af europæiske dyr og planter for 33,9 millioner år siden har ellers været anset som startskuddet på en massiv indvandring af asiatiske gnavere samt hov- og klovdyr.
Ifølge fossil-forskning af geologer og pælantologer under ledelse af det franske forskningscenter CNRS har asiatiske pattedyr via Balkanatolia dog kunnet vænne sig fra fortidens asiatiske ørkenstepper til de europæiske skove nogle millioner år inden Grande Coupure ("den store nedskæring").
Her ventede så en evolutionær grovsortering i form af klimaforandringer med nedkøling grundet lavt CO2-indhold i atmosfæren, kæmpe meteornedfald i Sibirien og store vulkanudbrud, hvor det endnu engang var de stærkeste, der overlevede – med de asiatiske pattedyr som vindere.
Fossiler tegner kortet
Forskerholdet har kortlagt Balkanatolia ved at gennemgå historiske fossilfund ved Middelhavet – i nogle tilfælde helt tilbage til 1800-tallet – og sammenlignet dem med nye opdagelser dateret før masseudryddelsen.
Kortlægningen viser, at kontinentet Balkanatolia allerede for 50 millioner år siden var et øhav med et andet dyreliv end i Asien og Europa, da der eksempelvis er fundet spor fra sydamerikanske pungdyr og fossiler fra uddøde afrikanske pattedyr.
Et kæbeben fra et asiatisk oldtidsnæsehorn er for nyligt fundet af CNRS-forskerne i et udgravningssted ved den tyrkiske landsby Büyükteflek. Med 35-38 millioner år på bagen er benet det ældste fund fra et asiatisk hovdyr i Anatolien og indikerer en asiatisk fauna-påvirkning af Europa flere millioner år tidligere end først antaget.
Efter Grande Coupure har asiatiske dyr i stor stil koloniseret Europa.
Den efterfølgende periode har eksempelvis budt på fossilspor fra Kina til Balkan fra et af alle tiders største landpattedyr, Indricotherium, som er en hornløs forfar til næsehornet. Med sin skulderhøjde på 4,8 meter og en kampvægt på knap 20 tons var den højere end en giraf og vejede mere end tre elefanter.
Med millioner års asiatisk indvandring har vi i dag fået en lang række pattedyr i Europa med forfædre i Asien som blandt andet hunde, katte, får og grise.