Shutterstock & Lotte Fredslund

Kunne en flyveøgle bære et menneske?

Hvis flyveøgler levede i dag, ville vi mennesker helt sikkert forsøge at flyve på ryggen af dem. Men ville det overhovedet være muligt?

Publiceret d. 24.02.22

Af Jonas Grosen Meldal

Alletiders største flyvende dyr regerede luftrummet indtil for 66 mio. år siden.

Den gigantiske flyveøgle Quetzalcoatlus northropi var på højde med en giraf og havde et vingefang på op mod 11 meter – det samme som et Cessna propelfly. Takket være de store vinger kunne dyret flyve med ca. 130 km/t i op til fem kilometers højde.

Trods flyveøglens størrelse var den slank og fyldt med luft. Ud over luften i lungerne havde dyret luftlommer spredt rundt i kroppen. Nogle knogler indeholdt endda mere luft end knoglemarv og bestod af op mod 90 pct. luft.

Takket være den luftfyldte krop vejede den enorme flyveøgle blot 200-250 kg. Til sammenligning vejer en giraf med samme højde ca. 1900 kg.

Kun børn kunne ride en Quetzalcoatlus

Hvis flyveøglen fik en 80 kg tung person på ryggen, ville dyrets vægt blive øget med ca. 40 pct. Den ekstra vægt ville gøre det svært for dyret at holde sig i luften, hvis det da overhovedet kunne lette.

Et menneske på ryggen ville også svække flyveøglens aerodynamik betragteligt.

Alt i alt ville den øgede luftmodstand og den voldsomt forhøjede vægt gøre flyvning vanskelig, hvis ikke umulig. Så havde mennesket og flyveøglerne eksisteret samtidig, ville kun børn og meget små personer kunne gøre sig forhåbninger om at få en flyvetur.