Forskernes kortlægning er baseret på forholdet mellem forskellige strontium-isotoper i en stødtand. Niveauet af de naturligt forekommende radioaktive stoffer varierer fra sted til sted.
Og indholdet af strontium i de planter, mammutten spiste i tidens løb, varierede derfor, alt efter hvor planterne i sin tid voksede.
Isotopsammensætningen er naturligvis en anden i dag, end den var for 17.000 år siden, men ud fra analyser af tænder fra mindre dyr, som levede lokalt dengang, kunne forskerne skabe et præcist overblik over de lokale isotopniveauer.
Næste skridt var at flække en 240 cm lang mammutstødtand. Stødtænder vokser hele livet, og med en komplet, gennemskåret tand kunne forskerne udtage 400.000 prøver fra forskellige tidspunkter i mammuttens liv.
Da strontium fra kosten aflejres i stødtænderne, kunne hver prøve knyttes til en specifik geografisk lokation, og ud fra dette tegnede forskerne et præcist kort over mammuttens færden livet igennem.
Forskerne håber nu, at de med samme metode kan kortlægge andre store dyrs migration, når klimaforandringer har presset deres levevis.