Katastrofen, som udslettede dinosaurerne for 66 mio. år siden, gjorde også en ende på flyveøglerne, som havde hersket i luftrummet i mere end 150 mio. år.
Men fuglene var klar til at tage over. Allerede for 50 mio. år siden svævede gigantiske, mågelignende fugle rundt over verdenshavene. Det viser nye dateringer af fossiler fra øen Seymour Island ved Antarktis.
Havfuglenes konge, som opstod for 50 mio. år siden, havde et vingefang på seks meter – og et savtakket næb til at fiske med.
Forskere fra University of California i USA har undersøgt en benknogle og et kæbestykke fra en havfugleart, som tilhører familien af såkaldte pelagornithider.
Dobbelt så stor som albatrossen
Ud fra knoglernes størrelse vurderer forskerne, at arten havde et vingefang på op til seks meter og et kranie, som har været mindst 60 cm langt. Det gør den til en af de største flyvende fugle, som nogensinde har eksisteret.
Til sammenligning har nutidens rekordholder, vandrealbatrossen, et vingefang på op til 3,5 meter.
Kæbestykket fra fortidsmågen viser, at den tilhører gruppen pelagornithider, som havde tandlignende udvækster fra over- og undernæbbet.
Pelagornithiderne kaldes også for falske tandfugle, fordi deres næb havde tandlignende udvækster fra kæbebenet. Spidserne har hjulpet med at holde fast i de fisk, fuglene fangede i havoverfladen.
Andre fossiler har vist, at store pelagornithider levede så sent som for 7 mio. år siden. Det betyder, at de gigantiske havfugle har fastholdt luftherredømmet i over 40 mio. år.
