Saccorhytus ligner en rynket pose med en stor mund og pigge. Det millimeterstore væsen boede i verdens have og søer for en halv milliard år siden, og levede af plankton. Og ja, dyret havde ingen anus.
Siden væsenet blev offentliggjort i 2017, har palæontologer ment, at saccorhytus var menneskets tidligste forfader.
Det gør et internationalt forskerhold fra Kina, Storbritannien og USA nu op med i nyt studie offentliggjort i Nature.
Efter holdet har analyseret en række ældgamle fossiler af saccorhytus, viser det sig, at væsnet tilhører en helt anden familie af dyr.
Nye fossiler omskriver stamtræ
Da saccorhytus første gang blev opdaget, var fossilet ikke i den bedste stand, hvilket gjorde, at forskerne tolkede en række huller omkring munden som porer til gæller.
Sådanne gælle-huller er primitive træk ved den dyregruppe, der hedder deuterostomia, som menneskets tidligste forfædre nedstammer fra.
Hundredvis af nye, velbevarede fossiler af saccorhytus, der er op til 535 millioner år gamle, fortæller en anden historie. De er fundet i de kinesiske Zhangjiagou- og Shizhonggou-præfekturer i den sydlige Shaanxi-provins.
Efter en omfattende analyse af disse nye fossiler, kunne forskerne tydeligt se, at hullerne omkring munden var rødder til pigge, som er blevet brudt ned, inden dyret blev til et fossil.
Sådan ser et saccorhytus-fossil ud efter en kraftig scanning under et elektronmikroskop. Det er hullerne omkring munden, som har skabt forvirring omkring saccorhytus' placering i dyrs stamtræ.
"Nogle af fossilerne er så perfekt bevaret, at de næsten ser levende ud," fortæller professor i palæobiologi Yunhuan Liu fra Chang'an University, Kina, i en pressemeddelelse.
Mere præcist foretog forskerne hundredvis af røntgenbilleder i forskellige vinkler af fossilerne.
"Fossiler kan være ret svære at fortolke, og saccorhytus er ingen undtagelse. Vi skulle bruge en synkrotron, en type partikelaccelerator, som grundlag for vores analyse af fossilerne,” forklarer forsker Emily Carlisle fra University of Bristol.
Synkrotronen giver meget intense røntgenstråler, der kan bruges til at tage detaljerede billeder af fossilerne.
Røntgenskanninger under elektronmikroskop af saccorhytus fra flere vinkler. Alle huller, ud over munden, har været rødder for lange pigge.
Herfra kunne forskerne rekonstruere en detaljeret digital 3D-model af fossilerne med hjælp fra en supercomputer, som afslørede små træk ved saccorhytus’ indre og ydre struktur.
Hvad 3D-modellerne helt præcist afslørede var, at porerne omkring munden blev lukket til af et andet kropslag, som har trukket sig igennem hullerne og skabt hårde pigge.
Forskerne mener, at disse pigge har hjulpet saccorhytus med at fange og fastholde bytte, mens det har fortæret det.
Ved hjælp af en supercomputer kunne forskere rekonstruere saccorhytus i 3D. Disse modeller viste, at hvad man før troede var gælle-huller, i virkeligheden var rødder til pigge. Nedenunder ses fire dyre-stamtræ. Saccorhytus har med de nye opdagelser flyttet sig fra deuterostomia til ecdysozoa.
Nyt familietræ – nye mysterier
Men hvis ikke saccorhytus er menneskets ældst kendte forfader, hvilket stamtræ tilhører det så?
Forskerne mener, at væsnet har tilhørt gruppen ecdysozoa, som indeholder insekter, krabber og bjørnedyr.
Ved at flytte saccorhytus til en ny gruppe af dyr, rejser en række nye spørgsmål sig: Hvorfor har det ingen anus, når andre leddyr har en gennemgående tarm fra mund til anus?
Det ser ud til, at saccorhytus er gået et evolutionært skridt tilbage, og har reduceret sine kropsåbninger til ét hul, hvorfra føde både er kommet ind – og ud igen.
Dernæst menes dyr fra ecdysozoa normalt at nedstamme fra et langt ormelignende væsen, men med saccorhytus’ ovale krop, skal dette skrives om.