I næsten et årti har et mystisk æg givet palæontologerne grå hår i hovedet. Fossilet af ægget måler 29 gange 20 centimeter, og det blev fundet i 2011 på øen Seymour Island ved Antarktis.
I størrelse overgås det kun af æg fra den uddøde elefantfugl fra Madagaskar, og det er fx også langt større end nogen kendte dinosauræg.
Fossilet blev fundet i en 68 mio. år gammel klippeformation, så det er fra den sidste del af dinosaurernes æra. Men hvilket dyr, det stammer fra, har hidtil været en gåde.
Nu har forskere fra University of Texas i USA studeret ægget nærmere og er nået frem til et bud.
De mener, at ægget kan være lagt af en mosasaur – et stort krybdyr, som var havets dominerende rovdyr fra for 86 til for 66 mio. år siden.
Det fossile æg har ikke haft nogen hård skal, som vi kender det fra fugleæg, men ligner nærmest en punkteret fodbold. Forskernes undersøgelser viser, at det bestod af en blød membran ligesom æggene fra andre krybdyr.
Moren var over syv meter lang
De har sammenlignet fossilet med æg fra en række arter af slanger, firben og varaner, som er mosasaurernes nærmeste levende slægtninge. Ud fra størrelsen vurderer de, at det må være lagt af en mosasaur på omkring syv meter, når dens lange hale ikke regnes med.
Hidtil har de fleste palæontologer ment, at mosasaurerne fødte levende unger. Det fossile æg tyder på det modsatte, men måske ligger sandheden midtimellem.
Forskerne tror, at ægget kan være klækket, lige efter at det er lagt. I så fald har mosasaurerne været såkaldte ovovivipare dyr, hvor fosteret udvikler sig færdigt i ægget, mens det befinder sig i moren.