Julius Csotonyi
Illustration af fortidskrokodille med dinosaur

Palæontologer finder forstenet dinosaur-dræber

For ca. 95 millioner år siden åd en krokodille en dinosaur. Nu har palæontologer fundet fossilet af jægeren med byttet i maven - det første af sin slags på hele tre måder.

Omkring 95 millioner år siden slog en krokodille-forfader sine kraftige kæber om en lille dinosaur og slugte den i én mundfuld.

Nu har palæontologer gravet det spektakulære bevis for fortidens fødekæde op i det vestlige Queensland i Australien, skriver de i en ny rapport.

Det nye fund kaster både lys over den nye krokodille-slægtning og beviser forskernes formodning om, at fortidskrokodiller jagede dinosaur-unger.

Ny krokodille-slægtning er lidt af en mundfuld

Krokodillen, en tidlig forfader til de nutidige, målte omkring 2,5 meter, da den døde og forstenede.

Fundet mangler halen, bækkenet og resten af kroppens bagerste del. Men fossil-analyser af krybdyrets intakte kranie og andre knogler viser, den var en halvstor krokodille i forhold til sine nutidige efterkommere.

Forskerne mener, den sandsynligvis kunne blive væsentligt større, hvis den havde levet længere.

Den nyopdagede krokodille-forfader har fået navnet Confractosuchus sauroktonos, der må siges at være lidt af en mundfuld.

Navnet er en blanding af latin og græsk og betyder ifølge forskerne "broken crocodile dinsoaur-killer".

Byttet er første af sin slags i Australien

Dinosaur-dræberen levede i det frodige område omkring store floder i det nuværende Australien.

Et tværsnit af landskabet er bevaret i Winton Formationen, et 400 meter tykt lag af primært sandsten med sedimenter fra både floder, skove, sumpe og søer fra Kridttiden, der løb fra 145,5 millioner til 65,5 millioner år siden.

Fossil af fortidskrokodille på sort baggrund

Krokodillens kranie var stort set intakt, og det gjorde forskerne i stand til at regne ud, hvor stor krybdyret var.

© Australian Age of Dinosaurs Museum

Her er fossiler fra næsten 20 plantearter og elleve dinosaur-arter - og nu en dinosaur-æder af en krokodille.

Dinosauren i krokodillens mave var en ornithopod - små, tobenede planteædere med et andelignende næb - på lidt over halvandet kilo.

De halvt fordøjede rester i krokodillens mave er de første fosiller fra en ornithopod, der er fundet på det Australske kontinent.

Små dinosaurer var fast diæt

Det nye fund bekræfter en formodning, som forskerne længe har haft - at fortidens krokodiller jagtede og åd dinosaurer.

De to reptiler levede første gang side om side i Triasperioden - fra 251 til 200 millioner år siden.

Tidligere har palæontologer fundet bidemærker på dinosaur-fossiler, men indtil nu har de aldrig fundet et uomtvisteligt bevis på, at krokodiller rent faktisk havde små dinosaurer på menuen.

Årsagen er formentlig, at fortidens krokodiller - ligesom de nutidige - har en stærk mavesyre, der hurtigt fordøjer byttedyr.

Krokodillens uheld er på den måde vores held. Fordi dens pludselige død indtraf kort efter dinosaur-måltidet, har vi nu fået endnu en puslespilsbrik til at forstå lidt mere af fortidens fødekæde.