Sabelkatten med de imponerende hjørnetænder uddøde for ca. 10.000 år siden, men den blev ikke udkonkurreret af andre rovdyr, som forskerne hidtil har troet. Nye undersøgelser tyder på, at den blev offer for klimaforandringer, som ændrede landskabet.
Forskere fra Vanderbilt University i USA har analyseret 700 tænder fra en række forhistoriske rovdyr, som er fundet i et område i Californien ved navn La Brea Tar Pits. Som navnet antyder, består området af en samling tjæresumpe, som er rige på fossiler, fordi mange dyr er sunket ned i tjæren og er omkommet.
Forskerne målte tændernes indhold af to typer kulstof, såkaldte isotoper. Tandemaljen hos alle dyr kan afsløre, hvad de har levet af, fordi forholdet mellem de to isotoper er forskelligt alt efter den planteføde, dyrene har indtaget.
Tændernes isotopforhold gives videre i fødekæden fra planteædere til rovdyr, og derfor kan forskerne også afgøre, hvilken type bytte rovdyrene har levet af.
Klimaet tog livet af sabelkatten
Analyserne viste, at den op til 300 kg tunge sabelkat ikke har jaget bytte på de åbne græssletter, som palæontologerne hidtil har ment.
Den har dermed ikke haft dyr som bisoner og heste på menuen, og derfor har den heller ikke konkurreret med fx forhistoriske ulvearter. I stedet har den jaget i skoven, hvor den kunne dræbe mindre byttedyr som hjorte og tapirer.
Forskerne konkluderer, at årsagen til, at sabelkatten uddøde, ikke skal findes i konkurrencen med andre rovdyr, men i klimaforandringer, som har ændret vegetationen.
Hvis skovene er svundet ind, og de åbne græssletter har bredt sig, er sabelkattens leveområder blevet tilsvarende mindre.