Med to øjne stikkende ud fra hver sin side af hovedet, et tredje øje placeret i midten, to stødtandslignende tentakler ud af munden og en masse finnelignende vinger ned langs siden, ligner fortidsvæsnet Stanleycaris hirpex noget fra en anden planet.
Det særprægede havvæsen levede for godt 506 mio. år siden i havene omkring det, der i dag er Canada.
Med sine lange tentakellignende stødtænder har mindre byttedyr ikke været sikre i havets mørke.
Som en del af den uddøde dyregruppe kaldet radiodonter levede Stanleycaris i den Kambriske periode, som sluttede for 485 millioner år siden.
Leddyr som edderkopper, krabber og insekter er de nærmeste nulevende slægtninge til disse oldtidsvæsner.
Selvom Stanleycaris med sine tyve centimeter i længden har været blandt de mindste radiodonter, så har det været et skrækindjagende rovdyr for mindre byttedyr.
Stanleycaris' sofistikerede sanse- og nervesystemer har gjort dem i stand til effektivt at udvælge små byttedyr i mørket.
Rekonstruktion af et par Stanleycaris hirpex. Den øverste er gjort gennemsigtig for at vise indre organer som hjerne og nervesystemer. Nervesystemet er vist i lys beige, mens fordøjelsessystemet er mørkerødt. Nedenfor ses dyret i sin fulde form.
Fossiler viser hjerne og nervesystemer
Arkæologer fandt tidligere i år 268 fossiler af Stanleycaris, hvoraf 84 af dem var i så god stand, at hjerner og nervesystemer var synlige.
Forskere fra Royal Ontario Museum i Canada har netop offentliggjort deres undersøgelser af disse fossiler i tidsskriftet Current Biology.
"Vi kan endda se fine detaljer som visuelle "behandlingscentre", der betjener de store øjne, og spor af nerver, der fører ind i vedhængene [red. mund-kløerne]. Detaljerne er så tydelige, at det er, som om vi ser på et dyr, der døde i går," forklarer forsker og hovedforfatter på undersøgelsen Joseph Moysiuk.
Noget af det som blandt andet har fanget forskernes opmærksomhed, er, at Stanleycaris’ hjerne består af to komponenter. Den ene er forbundet til øjnene, mens den anden er forbundet til kløerne ved munden.
Det er normalt, at moderne leddyr kan have hjerner, som er opdelt i tre sektorer. Biologer har længe undret sig over, hvornår og hvordan denne udvikling fandt sted.
To eksempler på de 84 velbevarede fossiler af Stanleycaris hirpex. De mørke områder antyder både øjne og hjerne. Nærmere undersøger viser også tydelige spor af dyrets nervesystemer.
Forskningen af Stanleycaris tyder på, at leddyr an have haft en tvedelt hjernestruktur for en kvart milliard år siden, som efterfølgende har udviklet sig med en tredje del, da radiodonter begyndte at uddø.
"Vi kan konkludere, at to-segmenterede hoveder og hjerner har dybe rødder i leddyrsstammen, og at dens udvikling sandsynligvis gik forud for den tre-segmenterede hjerne, der karakteriserer alle levende medlemmer af denne mangfoldige dyregruppe," fortæller Moysiuk.
Treøjet vidunder
Noget andet ved de mange velbevarede fossiler, som kom bag på forskerne, var Stanleycaris’ tredje øje, som også kan forklare udviklingen af deres flerøjede slægtninge som vores tids edderkopper.
"Tilstedeværelsen af et enormt tredje øje i Stanleycaris var uventet,” fortæller professor og medforfatter på artiklen, Jean-Bernard Caron fra Royal Ontario Museum.
”Det understreger, at disse dyr så endnu mere bizarre ud, end vi troede, men det viser os også, at de tidligste leddyr allerede havde udviklet en række komplekse visuelle systemer, ligesom mange af deres moderne slægtninge,” sagde Dr. Jean-Bernard Caron.
Fossilerne er fundet i den såkaldte Burgess-skifer i Canada, som i mange år har haft stor interesse fra forskere verden over på grund af den store fremkomst af forskellige fossiler fra den Kambriske periode.
Stanleycaris hirpex' tredje øje, som er placeret lige mellem de to øjne i siden, kom bag på forskerne. Denne opdagelse kan måske forklare udviklingen af flere øjne hos moderne leddyr som edderkopper.