Majfluer, der på latin hedder Ephemeroptera, men mere populært kaldes døgnfluer, er kendetegnet ved deres ekstremt korte levetid, så snart de går fra larve- til fluestadie.
Nogle lever kun få timer – til gengæld kan hunnen nå at lægge op til 3.000 æg, inden hun dør.
Denne insektgruppe af ferskvandfluer har eksisteret på Jorden de sidste 350 millioner år - længe før dinosaurerne - men der er kun fundet få fossiler af majfluer.
Nu har et internationalt forskerhold fra blandt andet University of Granada gjort et unikt fund i en klump rav.
De har ikke blot opdaget en ualmindeligt velbevaret majflue - ved hjælp af en nyudviklet scanningsteknologi kunne de fastslå, de havde fundet en helt ny art. Deres resultater er offentliggjort i Scientific Reports.
Her er almindelige close-up-billeder af Calliarcys antiquus i ravklumpen. Udfordringen med disse billeder er, at det kan være svært at tyde gennemsigtige kropsdele. På billedet her er både dele af maveregionen og vingerne gennemsigtige. Derfor kan det være svært for forskerne at definere art og køn. Med nye mikro-CT-scanninger kan forskerne nu udfylde disse gennemsigtige pletter.
Rav – den perfekte beholder
Den nyopdagede majflueart tilhører superdyrefamilien Leptophlebiidae. Den har fået navnet Calliarcys antiquus.
Calliarcys er en sammentrækning af de græske ord “kalli” (skønhed) og ”arkys” (net). Antiquus er latinsk for gammelt eller forhistorisk, som henviser til fossilets alder - forhistorisk nettet skønhed.
Fundet vurderes til at være mellem 35 til 47 millioner år gammel, og den har derfor levet i den Eocæne periode i det, der i dag er det baltiske område i Midteuropa.
Som de fleste ved, er rav hærdet og forstenet harpiks fra fx nåletræer.
En gang i mellem er forskerne så heldige, at insekter er blevet fanget i den tykke gule væske og derved bevaret gennem millioner af år.
Det unikke ved rav er, at det beskytter blødt væv, der ellers normalt hurtigt bliver nedbrudt. Eksempelvis væv fra døde insekter.
Samtidig er det meste rav gennemsigtigt, hvilket gør det nemt at spotte dyr fra fortiden.
Dog har mange insekter såkaldte hyalinske (gennemskinnelige) kropsdele, som kan gøre det svært at adskille arter og køn på dyrene. Sådan var det også med Calliarcys antiquus.
Mikroskopisk detektivarbejde
Forskerne brugte en såkaldt røntgenmikrotomografi til at foretage en mikro-CT-scanning, der kan skabe 3D-billeder af objekter helt ned til 0,5 mikrometer.
Apparatet fungerer på samme måde som CT-scannere på hospitaler, men det kan lave billeder i højere opløsning og undersøge strukturers inderste detaljer, uden at noget skal skæres i stykker.
Ved hjælp af mikro-CT-scanningerne kunne forskerne rekonstruere hele insektet.
Med nye 3D-dataprogrammer kunne forskerne få med gjennomsiktige kroppsdeler som kunne understreke at de hadde funnet en ny insektart.
Herefter gennemgik holdet de detaljerede billeder og 3D-modeller for at sammenligne dem med eksisterende arter af Leptophlebiidae-slægten.
For yderligere at bestemme arten og dens evolutionære position på majfluernes familietræ, blev der foretaget analyser af DNA-prøver, som igen blev sammenlignet med eksisterende arter.
Ved at sammenligne majfluen i ravklumpen med andre majfluearter kunne forskerne finde forskelle og ligheder, og derved placere arten på majfluernes evolutionære familietræ. Her har de sammenlignet med arten Calliarcys van.
Herfra kunne de konkludere, at de havde en helt ny majflue i hænderne.
"Kort sagt startede det hele med opdagelsen af et smukt insekt bevaret i rav, som tiltrak sig opmærksomheden fra en forskers ekspertblik,” fortæller professor Javier Alba-Tercedor fra University of Granada i en pressemeddelelse.
Foruden at kunne føje en ny art til majfluernes evolutionære familietræ, har opdagelsen åbnet op for nye teknikker til at undersøge fossiler i rav.