Verdens ældste dna afslører en helt ny mammutslægt

I en mammuttand har forskere fundet historiens hidtil ældste dna, som tegner en helt ny gren på fortidskæmpernes familietræ.

I den bundfrosne sibiriske tundra har forskere fundet en ny mammutslægt.

Det afslører genetiske analyser af tre kindtænder fra mammutter, som forskere fra bl.a. Stockholm Universitet har analyseret.

Mammutternes dna er det ældste, der nogensinde er fundet.

Opdagelsen er netop udgivet i Nature.

Mammuttens stamtræ får nye knopskud

Mammut-dna’et blev fundet i kindtænder, hvis genetiske materiale var velbevaret takket være tundraens dybfryser.

Forskellige vinkler af kindtanden på en mammut, der har gemt noget af verdens ældste dna.

Den ene såkaldte Chukochya-kindtand. Med en højde og længde på 15 cm havde mammutten dyrerigets største tænder med en enestående hård emalje til at kværne plantemateriale med.

© Pavel Nikolskiy

Permafrosten gemte tre mammutfund:

  • Chukochya-mammutten – en fælles forfader til de uldhårede mammutter. Levede for mere end 680.000 år siden.
  • Adycha-mammutten – en forfader til Chukochya. Levede for ca. 1,34 mio. år siden.
  • Krestovka-mammutten – fra en hidtil ukendt slægt uden direkte relation til de uldhårede mammutter. Levede for ca. 1,65 mio. år siden.

Krestovka-mammutten er en del af en hidtil ukendt udviklingsgren, der udskilte sig genetisk fra de øvrige fund for mellem 2,66 og 1,78 mio. år siden.

Hidtil har forskere troet, at kun én art – med en samlet betegnelse kaldet steppemammutten – regerede i Sibirien, men Krestovka-fundet afslører at en anden gren udviklede sig side om side med de uldne mammutters forfædre.

Ifølge forskerne er den colombianske mammutart, der levede som én af de sidste arter i Nordamerika, opstået af krydsparring mellem Krestovka og uldne mammutter.

Afrikansk elefant var mammuttens fader

Ældgammel dna er videnskabens facitliste

De sidste mammutter døde for ca. 4000 år siden. Særligt de seneste ti år har gensekventering af såkaldt fossilt dna højnet forståelsen for, hvornår særlige genetiske variationer er opstået.

Den nye undersøgelse viser bl.a. at de genvarianter, der gjorde de uldhårede mammutter særligt modstandsdygtige i kulden, allerede fandtes mange hundredetusinde år før uldmammutterne opstod som art.

Fx havde Adycha-mammutten allerede 87 procent af generne, der styrede fx pelsvækst, temperaturregulering og fedtdepoter.

🎬 Se forskerne udgrave mammutrester fra tøende permafrost

Fundene er blevet datomærket vha. biostratigrafi, der sammenligner fx mindre fossile fund i de omkringliggende jordlag med tilsvarende jordprøver fra et andet sted, som forskerne i forvejen har dateret med andre metoder.

Forskerne har nu bevist, at dna kan udtrækkes fra dyr, der levede midt i den tidlige pleistocæne epoke – 2,6-0,8 mio. år siden – hvor mange af de nulevende arter opstod.

Dermed har videnskaben fået et nyt redskab til at dobbelttjekke fortidsdyrenes placering på den evolutionære stamtavle og kortlægge hvornår nye arter er opstået.

Ifølge forskerne bag kan teknikken strækkes helt tilbage til begyndelsen af den pleistocæne epoke, for 2,6 millioner år siden. Før da, var der ingen permafrost til at bevare de afdøde mastodonter.