I den bundfrosne sibiriske tundra har forskere fundet en ny mammutslægt.
Det afslører genetiske analyser af tre kindtænder fra mammutter, som forskere fra bl.a. Stockholm Universitet har analyseret.
Mammutternes dna er det ældste, der nogensinde er fundet.
Opdagelsen er netop udgivet i Nature.
Mammuttens stamtræ får nye knopskud
Mammut-dna’et blev fundet i kindtænder, hvis genetiske materiale var velbevaret takket være tundraens dybfryser.
Den ene såkaldte Chukochya-kindtand. Med en højde og længde på 15 cm havde mammutten dyrerigets største tænder med en enestående hård emalje til at kværne plantemateriale med.
Permafrosten gemte tre mammutfund:
- Chukochya-mammutten – en fælles forfader til de uldhårede mammutter. Levede for mere end 680.000 år siden.
- Adycha-mammutten – en forfader til Chukochya. Levede for ca. 1,34 mio. år siden.
- Krestovka-mammutten – fra en hidtil ukendt slægt uden direkte relation til de uldhårede mammutter. Levede for ca. 1,65 mio. år siden.
Krestovka-mammutten er en del af en hidtil ukendt udviklingsgren, der udskilte sig genetisk fra de øvrige fund for mellem 2,66 og 1,78 mio. år siden.
Hidtil har forskere troet, at kun én art – med en samlet betegnelse kaldet steppemammutten – regerede i Sibirien, men Krestovka-fundet afslører at en anden gren udviklede sig side om side med de uldne mammutters forfædre.
Ifølge forskerne er den colombianske mammutart, der levede som én af de sidste arter i Nordamerika, opstået af krydsparring mellem Krestovka og uldne mammutter.
Afrikansk elefant var mammuttens fader
7 mio. år siden
Stamfaderen var fra Afrika
Fra en fælles stamfader blev først den afrikanske
elefant udviklet og 1 mio. år senere mammutten. Den ældste dokumenterede mammut er Mammuthus subplanifrons, som levede for ca. 4 mio. år siden.
- Skulderhøjde: 3,7 meter
- Vægt: 10 tons
2,5 mio år siden
Første mammut i Europa åd træer
Den første mammut i Europa, Mammuthus meridionalis, adskilte sig fra sine efterkommere ved at leve af vegetationen i skovområder i stedet for græs og urter. Tænderne afslørede, at den spiste blade.
- Skulderhøjde: 4 meter
- Vægt: 10 tons
1,7 mio år siden
Steppemammut forlod Kina
Steppemammutten indvandrede fra Kina til Amerika for ca. 1,5 mio. år siden. Her levede den fra Canada i nord til Mexico i syd og fik senere navnet Mammuthus columbi, colombiansk mammut.
Den nye undersøgelse antyder, at Krestovka-mammutten tilhørte den første slægt, der udvandrede til Amerika.
- Skulderhøjde: op til 4,5 meter
- Vægt: 11 tons
300.000 år siden
Istidens konge trådte ind på scenen
De uldhårede mammutter, Mammuthus primigenius, bredte sig over hele den nordlige halvkugle. Da arten toppede for ca. 40.000 år siden under den seneste istid, talte den millioner af individer. Ekstra fedt, lang pels, små ører, lille hale og blod, som kan modstå kulden, gjorde dem toptunede til vintertemperaturerne på -50 °C. I forhold til elefanter er mammutstødtænder mere snoede og kunne blive op til fire meter lange.
- Skulderhøjde: 2,8-3,4 meter
- Vægt: 4-6 tons
4000 år siden
De sidste mammutter dør
En lille gruppe mammutter som har været isoleret fra omverdenen dør på små øer i Arktis. De var for længst blevet de sidste af sin art, da mammutten på fastlandet var udryddet små 6000 år før.
År 2037?
Mammutten genopstår, nu som mammufant
Ingen ved, hvornår mammutten bliver genoplivet, men en række forskere er overbeviste om, at det vil ske. Projektet er uhyre kompliceret og på kanten af det umulige. Enten skal en klon udviklet i en elefantlivmoder eller en genmodificeret elefant med mammuttræk blive født som stamfader til flokke af nye uldhårede kæmper.
Ældgammel dna er videnskabens facitliste
De sidste mammutter døde for ca. 4000 år siden. Særligt de seneste ti år har gensekventering af såkaldt fossilt dna højnet forståelsen for, hvornår særlige genetiske variationer er opstået.
Den nye undersøgelse viser bl.a. at de genvarianter, der gjorde de uldhårede mammutter særligt modstandsdygtige i kulden, allerede fandtes mange hundredetusinde år før uldmammutterne opstod som art.
Fx havde Adycha-mammutten allerede 87 procent af generne, der styrede fx pelsvækst, temperaturregulering og fedtdepoter.
🎬 Se forskerne udgrave mammutrester fra tøende permafrost
Fundene er blevet datomærket vha. biostratigrafi, der sammenligner fx mindre fossile fund i de omkringliggende jordlag med tilsvarende jordprøver fra et andet sted, som forskerne i forvejen har dateret med andre metoder.
Forskerne har nu bevist, at dna kan udtrækkes fra dyr, der levede midt i den tidlige pleistocæne epoke – 2,6-0,8 mio. år siden – hvor mange af de nulevende arter opstod.
Dermed har videnskaben fået et nyt redskab til at dobbelttjekke fortidsdyrenes placering på den evolutionære stamtavle og kortlægge hvornår nye arter er opstået.
Ifølge forskerne bag kan teknikken strækkes helt tilbage til begyndelsen af den pleistocæne epoke, for 2,6 millioner år siden. Før da, var der ingen permafrost til at bevare de afdøde mastodonter.