Et besynderligt blødt væsen, der flød rundt i Jordens oceaner for godt en halv milliard år siden, ser ud til at være det tidligste eksempel, vi har på et hvirveldyr. Det konkluderer et nyt studie i tidsskriftet Science.
Hvad der kendetegner et hvirveldyr er, at det har en rygrad. Det inkluderer fisk, fugle, krybdyr, padder, pattedyr og dermed også mennesker. Et eksempel på hvirvelløse dyr er insekter.
Det vandlevende væsen kaldes yunnanozoan efter Yunnan-provinsen i Kina, hvor mange fossiler er fundet.
Væsenet flød rundt i havene i den tidlige kambrium for omkring 518 millioner år siden.
Det var i denne periode, som også omtales som den kambriske eksplosion, at der opstod en stor mænge flercellede organismer, og mangfoldigt liv på Jorden eksploderede.
Mysterium om placering i evolutionstræ
Det har været svært for videnskabsfolk at spore hvirveldyrenes oprindelse helt tilbage til livets begyndelse på vores planet.
Ofte er det forhistoriske dyr med en hård skal, det er lettest at finde fossiler af, mens rester efter bløde dyr som yunnanozoanen er sjældne.
Derfor har palæontologer tænkt længe over, hvor de skulle placere dette væsen i evolutionstræet.
Undersøgelsen af 127 nyligt indsamlede yunnanozoan-fossiler fra skifer i de kinesiske Maotianshan-aflejringer har imidlertid leveret et svar på dette mysterium.
127 nye fossilfund af væsnet yunnanozoan fra skiferler i Maotianshan-aflejringer fra Kina har åbnet op for sammenhængen mellem dette oltidsdyr og moderne hvirveldyr.
Svaret lå i brusken
Ved at benytte sig af nye scannings-, røntgen- og kortlægningsmetoder kunne forskerne afsløre nye detaljer om yunnanozoans anatomi.
Blandt de unikke træk ved yunnanozoan er udviklingen af såkaldte svælgbuer, som er en struktur, der ses under udviklingen af moderne hvirveldyrs organismer i et tidligt fosterstadie.
Det er forløberen til en række forskellige dele af ansigtet, kæben og halsen, såsom muskler, knogler og bindevæv hos hvirveldyr.
Palæontologerne mener, at svælgbuerne sandsynligvis har bidraget til udviklingen af kæberne og hjernen hos moderne hvirveldyr som mennesket.
Hos yunnanozoanen har svælgbuen udviklet sig til en uleddet bruskstang, som er gået ned gennem den øvre del af forreste halvdel af kroppen.
Samtidig har syv grenbuer gået ned langs bugen, hvilket har givet et kurvelignende svælgskelet, som findes hos nulevende kæbeløse fisk som lampretter og slimål.
Ved at undersøger disse grenbuers strukturer under avancerede mikroskoper, fandt forskerne, at denne brusk var sat sammen med såkaldte mikrofibriller, som er en slags hårde, mellemliggende tråde.
Det er ikke kun moderne pattedyr som mennesker og hunde, yunnanzoanen er forfader til. Kæbeløse fisk som lampretter (til venstre) og slimål, der begge regnes blandt de mest primivitive flercellede væsner på Jorden, deler også træk med det 518 millioner år gamle undervandsvæsen.
Vigtig brik i evolutionspuslespillet
Hele denne opbygning af svælg- og grenbuer samt mikrofibriller i brusken er en kombination, som er udbredt i moderne hvirveldyr.
Palæontologer har længe manglet en brik i det store fossilpuslespil, som kan forklare udviklingen fra hvirvelløse dyr til hvirveldyr. Denne brik viser yunnanozoanen sig at være.
Ved at føje yunnanozoanen til vores stamtræ, som en fjern og mærkelig slægtning, kan der kastes nyt lys over hvirveldyrs evolution og vores tidligste forfædre.
Forskerne konkluderer, at der ikke nødvendigvis kan trækkes en direkte tråd fra yunnanozoanen til moderne hvirveldyr, og at der må være nogle evolutionære mellemledsdyr, som stadig skal findes.